Washington D.C. var en spændende by, ingen tvivl om det. Det regnede bare for meget, så det var med solskin i sigte vi sagde farvel til Washington D.C., eller bare D.C. som mange kalder byen.

Der er 1350km i bil mellem Washington & Orlando, så vi valgte at flyve i stedet. Vi havde forinden booket nogle biletter hos jetBlue som er Amerikas lidt “friske” flyselskab. De er fremme i skoen på flere fronter, ligesom vi kender det fra Norwegian derhjemme.

Vores flyver gik klokken 13.10. Vi tog en taxa til lufthavnen så vi var der kl. 12.00. Vi skulle flyve fra Ronald Reagan National airport. Check-In & Sikkerhedscheck gik uden problemer og vi var ude ved gaten blot 10 minutter efter.

Flyveren afgik planmæssigt og vi var inden længe i luften. Det lidt specielle ved dette selskab er at de har LIVE TV i luften. Det var vi meget imponeret da vi aldrig tidligere har set fly med over 50 live kanaler i luften. Derudover var sæderne noget større, og blødere end vi kender det. Sidst men ikke mindst gik den mandlige steward rundt og tog i mod bestilling som på en hvilken som helst anden bar. Det er altså ej heller som vi kender, hvor de går rundt med en vogn og deler mad og drikke ud.

(Blå Chips fra Blå kartofler)

Flyveturen gik godt, der var en smule turbulens men ellers ikke noget at bemærke. Da vi skulle til at lande fik jeg dog ret ondt i ørene og kunne næsten ikke høre, hvad der foregik. Det værste gik dog væk efter 3-4 timer..

At ankomme til Orlando lufthavn gik som en leg. Vi skulle gå et stykke, men der var godt skiltet, vi fik vores baggage og var nu klar til at afhente vores lejebil. Vi havde booket en “Medium – SUV” hjemmefra så det burde bare være at skrive under. Inden vi kunne få vores bil skulle vi dog lige forbi en forhindring. Vi stiftede nemlig bekendtskab med Marthy fra udlejningsselskabet ALAMO. Da han så, hvilken bil vi havde lejet stod han og grinte af os. Jeg forstod ikke meget af det, hvilket også hang sammen med at jeg var halv døv på det tidspunkt. Morten førte ordet og Marthy havde travlt med at fortælle os, hvor lille den bil vi havde lejet var. Han kunne dog mod et mindre gebyr (200 dollars) opgradere os til en noget større SUV. Som han sagde “I får simpelthen ikke presset to kufferter ind i den bil..” Vi var forvirret da den bil vi havde lejet skulle være på størrelse med en Toyota Rav4. Efter længere tids diskusion med klovnen lod han os da endelig blot få den bil vi havde valgt til at starte med. Nu troede vi alt var godt, men det var blot runde et der var overstået. Nu skulle vi snakke forsikring, og det var altså også noget Marthy var super dygtig til ligesom det med størrelse af bil. Vi havde valgt en fuld kasko hjemmefra, hvor alt sådan set skulle være dækket. Men som Marthy lod os vide så smed mange jo nøglen væk ret hurtigt. Og den slags var altså IKKE dækket. Men igen havde Marthy et super tilbud. Vi kunne for kun 70 dollars (400 kroner) få en forsikring til dette også. Da vi afviste dette tilbud så begyndte han igen at grine som om vi var idioter. Efter lidt ævlen frem og tilbage fik vi da endelig kontrakten skrevet under, så vi kunne komme videre i teksten.

Bilerne var parkeret i et parkeringshus blot 100 meter derfra. Da vi ankom til parkeringshuset blev vi vist til en række med 7 biler i vores størrelse. Vi kunne blot vælge, hvilken vi ville have, nøglerne sad i. Efter at have inspiceret alle bilerne valgte vi en sølvgrå Ford Escape. Der var også andre gode biler som Jeep, Toyota og Nissan men Ford’en var dem overlegen. Bilen var som ny og havde gået omkring de 10.000 km.

Da vi åbnede baggage rummet blev vi forbavset. Begge vores kufferter passede perfekt ind. Derudover kunne der havde været to mere på den størrelse. Vi var så glade for ikke at have spildt 200 dollars på en opgradering som Bil eksperten Marthy havde foreslået.

Vi fik læsset bilen og kørte derefter mod udgangen, hvor vores valg af bil blev registreret. Bilen kører som en drøm, det er der vist ingen tvivl om. Vi havde slet ikke forventet at få så fin en bil, så det var en positiv overraskelse. Der er selvfølgelig automatgear, fartpilot, to zonet klimaanlæg, glas tag der kan rulles tilbage, trådløs musik fra mobilen, fuld læder indtræk og meget mere.

På vej til hotellet spiste vi hurtig aftensmad på Mcdonalds. Hotellet vi bor på hedder Omni  Resort og er ca. 30 min fra Orlando. Det er et super dejligt resort med flere pool’s. Nu var vi endelig kommet til sol, sommer og varme. Der var bare lige et problem: REGN! Det var ikke, hvad vi havde forventet og da vi havde allermest lyst til at dyppe fusserne i poolen, kunne vi blot glemme det. Det styrtede ned samt lynede og tordnede.

Vi tændte tv’et for at se lidt vejrudsigt. Det var dog så slemt med regn og torden at de afbrød det oprindelige TV program for at sende ekstra ordinære varsler. Øv øv øv.

Vi kunne ikke gøre noget, så vi kørte en tur i Walmart og handlede lidt forskelligt sodavand, vand og en dejlig Cooler til bilen. (Det skulle jo gerne blive bedre vejr) På det her hotel er der også køleskab, så vi købte også noget morgenmad. Det går jo ikke med vafler, pølser og æg hver morgen.

Læs med i morgen, hvor vi besøger Universal studio og får mere regn 🙁