Dag 16 # Icefields Parkway & Jasper, Canada

Dagen var kommet, hvor vi skulle køre fra Banff til Jasper ad Icefields Parkway – hvilket vi havde set meget frem til. Denne vej bliver ofte nævnt som en af de smukkeste i verden. Vejen går gennem Rocky Mountains og vi blev dog også ret så overvældede over den ubeskriveligt smukke natur med de snedækkede bjerge og de helt blågrønne bjergsøer.

Vi startede dog med at køre forkert, typisk. Irritationen over en omvej på 20 minutter forsvandt dog hurtigt da der pludselig stod en kæmpe stor brun grizzly bjørn i vejkanten. Det er godt nok et stort og prægtigt dyr. Det blev dog langt fra den eneste bjørn vi kom til at se – vi så i alt 5 Black Bears og 1 Grizzly bare denne dag. Bjørnen på billedet er en Black Bear som gik rundt meget tæt ved vejen. Det var ikke tilladt at holde stille på vejen – sagde skiltene – men alle gjorde det nu alligevel når der var en bjørn i sigte.

Converted_64

Videre ad Icefield Parkway så vi kendte søer som Moraine Lake & Lake Louise som kan ses på billederne herunder.

Converted_21

Converted_22

 

Converted_27

På resten af turen så vi flere Black Bears og fik travet op til den kendte Athabasca gletscjer som en af de helt store seværdigheder på ruten. Man kunne tage en bus op på gletscjeren men da det kostede 250 kr. per person var vi nærige og valgte istedet at gå derop. Det var dog lidt hårdere end det lige først antaget pga. den tynde luft og de meget stejle stier – men vi kom derop.

Converted_37Converted_59Converted_47 Converted_40

Converted_61

Vi ankom til byen Jasper sidst på eftermiddagen og fik tjekket ind på vores lodge – Tonquin Inn. Vi fik et lidt skod værelse lige ved siden af stedets køkken så det larmede enormt meget – vi tænkte larmen nok forsvandt senere på aften – men nej.

 

Dag 14-15 # Banff National park, Canada.

Vi havde kun en kort køretur forude, så vi startede dagen hvor vi slap. I hotelets pool, inden vi tjekkede ud. Morten var sågar i humør til lidt gymnastik i hotellets fitness center, så den fik ikke for lidt på crosstraineren.

Da vi havde parkeret i et P-hus tæt på hotellet, var det ingen sag at få læsset alt vores baggage ombord, så den lille Toyota Prius var hurtigt klar til at forlade Calgary. Da vi kørte ind i P-huset havde vi haft lidt svært ved at finde ud af, hvad det kostede at holde der, men blev enige om at det nok ikke var så dyrt.. Da vi skulle betale fik vi dog et mindre chok da der på displayet stod 39 CAD (ca. 200 gode danske kroner) for at parkere i under 24 timer.

Da vi havde betalt “dummebøden” fik vi heldigvis lov at forlade parkerings”slottet”, og kunne nu drage vest på.

Vi havde til de næste to nætter booket værelse på Fairmont hotellet i Banff nationalparken. Det er et ret specielt hotel, da det er meget gammelt og minder meget om et eventyr/Harry potter slot. Derudover har det en fantastisk udsigt, og da vi fik udleveret nøgle til niende etage med udsigt til bjergene og floden, kunne vi ikke klage.

 

Converted_78

– Den flotte udsigt fra værelsetConverted_4

Hotellet var placeret en smule væk fra midtbyen Banff, så vi kørte ind til byen for at få lidt aftensmad.

 

Dag 15 # Banff

På dag to havde vi udset os flere ting vi skulle opleve/se i Banff. Et stykke fra hotellet er der et udsigtspunkt, hvor man kan se hotellet og hele byen. Det er meget besøgt, og vi fik da også taget et par gode billeder, hvor man rigtigt kan se hvorfor manges tanker henledes på Harry potter, når de ser hotellet:

Converted_13

 

Efter det kørte vi til den meget flotte Lake Minnewake, hvor vi også mødte lidt af det lokale dyreliv.

Converted_25 Converted_41 Converted_34 Converted_39

 

Efter at have udforsket området lidt var vi klar til hovedattraktionen: Skiliften!

Skiliften eller Gondola lift, som de kalder den bliver faktisk slet ikke brugt til skisport. Bjerget som liften kører op ad hedder: Sulphur og bliver ikke brugt til skisport.

Liften tog os ca. 700 meter op på otte minutter, undervejs kunne man virkelig nyde udsigten og fornemme de store bjerge, samt det flotte landskab.

Converted_46 Converted_50 Converted_60

På toppen var der restaurant og cafe. Vi spiste et par hot dogs i cafe’en, hvor man rigtigt kan nyde udsigten. Vi var også udenfor, hvor der var rig mulighed for at tage lidt billeder:

Converted_71 Converted_65

 

Efter at være kommet ned fra bjerget i god behold, kørte vi tilbage til byen. Vi spiste på en italiensk restaurant, hvor vi spiste dejlig pasta 🙂

 

Dag 12 # West Yellowstone – Kalispell.

Dag 12 var en af de uforudsigelige dage, da vi stik mod traditionen ikke havde booket overnatning hjemmefra. Årsagen til det var at vi de 3 efterfølgende dage skulle køre i alt 1100 km (ca. 12-14 timer) og gerne ville kunne sprede det lidt ud. Vi startede derfor tidligt ud og forlod motellet omkring klokken 08.00 med ønsket om “A good trip buddy” fra vores husvært, som vi efterhånden havde fået en del råd og vejledning af.

Inden vi checkede ud fik vi lige pakket en stor pose rent tøj i kufferten. Vi havde dagen forinden afleveret en stor bunke (beskidt) tøj til det lokale vaskeri og fik det så tilbage helt rent. Vi plejer normalt at vaske selv på vores ture, men det er da ingen hemmelighed at det er sjovere at se på bjørne end at vaske tøj 😉

IMG_2342

 

IMG_2347

 

Vi havde allerede inden turen haft byen Kalispell i kikkerten, til denne overnatning. Da vi havde kørt lidt gik jagten ind på et hotel.. Vi havde ikke de store krav, men en pool ville være et plus. Morten ringede lidt rundt, og fik en rigtig god deal på et hotel i Kalispell – Red Lion Inn.

Vi ankom til hotellet omkring kl. 16.00 efter at have kørt de 600 km:

Skærmbillede 2014-06-28 kl. 19.22.01

 

Udefra var hotellet ikke specielt kønt. Det mindende mest af alt om en tysk bunker, og den karakteristiske amerikanske grå/brune farve prydede bygningen.

Indenfor var det dog rigtig hyggeligt, og værelserne var også rigtig pæne:

IMG_3592

 

De havde også en dejlig gårdhave, hvor der om aftenen blev tændt bål.

IMG_3593

 

Hotellet var placeret i forlængelse af et indkøbscenter, så vi kiggede lidt på butikker inden vi kørte til vores stam spisested Applebee’s, hvor vi flere gange tidligere har spist. Vi er især glade for deres benløse kyllinger uuhmm..

IMG_3594

 

Godt mætte kørte vi til den lokale Wallmart, hvor vi fik købt morgenmad til de næste 3 dage, da det ikke er inkluderet de næste 3 næste steder vi skal bo. Da vi kom hjem kunne vi lige nå at få en svømmetur i poolen inden den lukkede klokken 23.00.

Dag 10 & 11 # Jacson Hole – Grand Teton & Yellowstone National Park

Vi vågnede til et noget køligt lodge værelse. Temperaturen i området var faldet meget i løbet af natten, så vi fik hurtigt tændt noget varme da vi vågnede.

Der var ikke morgenmad inkluderet, så vi spiste lidt af vores medbragte mad før vi kørte mod Yellowstone national park. Vi nåede også lige et smut forbi centrum af Jackson Hole og Starbucks inden køreturen startede.

Converted_7Converted_3Converted_13Converted_1Converted_15

 

Grand Teton National Park

På vej til Yellowstone går turen igennem det bjergfyldte landskab, hvor vi også kom igennem den noget mindre, men meget smukke Grand Teton national park.

Vejret svingede meget på turen og på et tidspunkt begyndte det at hagle helt vildt. Det var ca. 2 grader udenfor.

Converted_28 Converted_36 Converted_43 Converted_45 Converted_55

 

Yellowstone

Yellowstone national park er USA’s første national park, og nok også en af de mest kendte af de i alt  58 nationalparker der er i USA. Området er i bund og grund en stor vulkan, hvilket gør at der er mange varme kilder samt gejsere.

Turen vi skulle køre var ca. 200 km og efter ca. 150 km ankom vi til Yellowstone’s mest populære attraktion, verdens mest kendte gejser: Old Faithfull. Gejseren skyder varmt vand op i luften, hvilket den gør hvert 91 minut. Det kan svinge med ca. 10 minutter til, hver side. Det gør at den er meget præcis sammenlignet med de andre gejsere i området.

Da vi ankom til stedet, kunne man tydeligt se at mange turister besøger området dagligt. Der var rigtig mange parkeringspladser, og der var etableret bænke, stier, museumer & kiosker i området. Vi ankom ca. 40 minutter før den skulle gå af næste gang. Der var allerede en del der havde taget opstilling foran gejseren, så vi skyndte os hen for at sikre os en god plads.

Nærmest på klokkeslettet som den var sat til gik den af. En høj stråle med varmt vand stod op i luften til alles store forbløffelse.

Det fortsatte i ca. 2-3 minutter, hvorefter trykket igen gik af gejseren og de fleste forlod området.

Converted_67 Converted_69Converted_85

 

Vi havde booket et motel værelse i byen West Yellowstone, der som navnet antyder ligger vest for Yellowstone, faktisk lige ved indgangen. Vi ankom til byen omkring klokken 18.00 og blev mødt af “Krofatter” som ejede stedet. Da vi kom ind i lobbyen, der mindende om en dagligstue fra 80’erne blev vi mødt af det klassiske “How are you doing buddy”, hvorefter han gladeligt fortalte om stedet og alt det shampoo, tandpasta, hårvoks, slik og chokolade de havde i lobbyen til fri afbenyttelse. Efter at have klaret det økonomiske fulgte fyren os til vores værelse. Her gennemgik han alle værelsets faciliteter og var især meget stolt af, hvordan TV’et virkede og vi fik den helt store gennemgang. Der er ingen tvivl om at der er noget autentisk ved at bo på sådanne steder. Det er helt tydeligt, at det er deres “livsværk”, og man kan mene, hvad man vil om stilen og indretningen, men der er som oftest en meget stor varme og venlighed fra de mennesker der ejer stederne.

Converted_10 Converted_12

Efter vi havde pakket ud gik vi en tur i byen. Den rummede en del forskellige butikker især giftshops, hvor man kunne købe alle tænkelige ting med “Yellowstone” navnet påskrevet. Vi spiste på restauranten Madison Crossing Lounge. En meget besøgt lokal cafe, hvor de serverede Burger & ribs.

Da vi kom tilbage på værelset prøvede vi at lave lidt blog dog uden større held, da Internettet på de breddegrader ofte er af svingende kvalitet.

 

Dag 11 – Mere Yellowstone 

Næste morgen ringede vækkeuret tidligt. Vi havde en lang dag foran os, da det var i dag vi skulle se nærmere på Yellowstone parken. Parken har to “loop” som de kalder det, og vi havde planlagt at køre dem begge. Det er ca. 200 KM i alt, så vi havde travlt. På turen gjorde vi en masse stop, vi så både bjørne, bison okser, elge og egern. Vi fik taget en del billeder, der vist siger det meste:

yellowstone map gl

Converted_69Converted_57Converted_59Converted_26Converted_36Converted_92Converted_93Converted_38Converted_17Converted_29Converted_27Converted_8Converted_25 Converted_24 Converted_13

 

 

Efter mange timer og KM på landevejen var vi tilbage på motellet omkring kl. 19.00, hvor vi spiste på den lokale Mc Donalds. Det var hurtigt og nemt, hvilket vi havde brug for efter sådan en tur.

 

Dag 9 # Salt Lake City – Jackson Hole

Vi startede dagen med morgenmad på værelset, vi havde dagen forinden købt lidt frugt, brød og juice da det amerikanske morgenmad er dejligt, men lidt fed i længden.

Vores hotel lå tæt på centrum, så da vi havde spist morgenmad gik vi op for at se lidt nærmere på den pladsen Tempel Square i centrum af Salt Lake City, hvor der er fire klassiske mormon kirker. Salt Lake City er kendt for at være mormonernes hovedstad hvilket også var ret tydeligt i byen.

Ved Temple Square bød de lokale nonner os ind til et musikalsk indslag i en af kirkerne, hvilket vi sagde ja tak. Efter at have lyttet til tonerne fra det kæmpe orgel i nogle minutter, var vi dog hurtigt ude igen. Vi havde travlt og skulle på vejen igen. Vi fandt en Starbucks, købte en kaffe “to go” og forlod Salt Lake City omkring kl. 12.00 og satte kursen mod Jackson Hole.

Converted_2

Converted_4 Converted_20

Converted_18 Converted_16 Converted_15 IMG_2303

En køretur på ca. 5 timer, hvor vi også for alvor kom til Rocky Mountains. Det var en rigtig smuk tur, og landskabet har ændret sig meget siden Las Vegas, Zion & Bryce.

 

Jackson Hole & Buckrail Lodge

Jackson Hole er en populær ferie destiantion for især de rige amerikanerne. Om vinteren er det et stort ski sports sted, og om sommeren besøger mange byen for at nyde naturen, jagt & fiskeri.

Vi havde denne gang booket et værelse på “Buckrail lodge” et motel, hvor vi blev godt taget i mod af en ældre dame som skulle vise sig at være ejeren. Hun lignede en der havde ejet stedet altid, og hun gjorde meget ud af at fortælle om alle de muligheder der var i byen. Vi havde dog allerede inden ankomst besluttet at se deres Rodeo Show. Det er et stort tilløbsstykke i Jackson Hole, og ikke mindst i resten af det vestlige USA.

Converted_6

Converted_1 Converted_2Converted_1

 

Jackson Hole Rodeo

Ejeren af stedet fortalte at vi bare skulle gå efter lyden, da det ikke var så langt fra motellet.

Showet startede kl. 20.00, så vi var der lidt tid i forvejen. Publikum udgjorde en blandet skare, der var både de lokale cowboys og turister som os.

Showet startede præcis klokken 20.00, hvor en pige blev fulgt ind i arenaen. Pigen var skaldet, hvilket gjorde det let at gætte hun havde været ramt af kræft. Kommentatoren lod os at vide at hun havde bekæmpet kræft og var aftenens æresgæst. Herefter rejste alle i publikum sig og klappede højlydt.

Vi har oplevet den slags før, hvor det også kan være nulevende og faldne soldater der skal æres. Det er ikke tit vi ser det derhjemme, men amerikanerne ELSKER det!

Da pigen havde modtaget sin hyldest blev hun fulgt ud igen, og en pige red ind med Wyomings flag. Kort efter red endnu en pige ind med det amerikanske flag. Kommentatoren smurte tykt på og kom med en længere tale om Wyoming & USA som helhed. Den handlede meget om uafhængighed, frihed og repsekt det er også noget amerikanerne elsker. Efter hans tale rejste alle sig op, tog hånden til hjertet og sang med på national sangen.

Nu kunne showet starte. Vi blev i løbet af to timer ført igennem et hæsblæsende show som bestod af: hurtigridning på hest, rodeo på hest med & uden sadel, far & søn fanger kalv med lasso, dansekonkurrence og for til sidst at slutte af med rigtig rodeo på en vild tyr!

Flere af disciplinerne var meget drabelige. Amerikanerne nød det dog, og ingen lod sig rigtigt bemærke af at en 18 årig knægt blev smidt af en tyr og slog sig rigtigt meget.

Især var børnerunden ret bizar, da der var børn med helt ned til 4 år. Det var dog en meget meget lille og rolig tyr. Uanset, hvor mærkeligt man syntes Rodeo er, var det alligevel tydeligt at se den resterende familie var pavestolte, når deres søn hoppede op på ryggen af en vild tyr eller hest.

Converted_9

Converted_12

Converted_31 Converted_21 Converted_17 Converted_16 Converted_15 Converted_14   Converted_22

 

Dag 8 # Bryce Canyon – Salt Lake City.

I dag havde vi en lang køre dag foran os, så vi stod tidligt op og kom godt afsted fra morgenstunden af. Vi skulle i dag køre fra Bryce til Salt Lake City. En tur på omkring 450 km. Vi nåede dog lige at få morgenmad på en RIGTIG amerikansk diner..

IMG_2292 IMG_3584

Skærmbillede 2014-06-24 kl. 19.58.26

 

IMG_2294

 

Selvom google maps, siger ca. 4 timer kan man sjældent gøre det så hurtigt. Vi var først fremme omkring kl. 16.00, hvor vi havde et mindre bil uheld.

Da det er omkring fyraften var der meget trafik på motorvejen tæt ved Salt Lake City. Det betyder også at der jævnligt var kø. På et tidspunkt opstod der en pludselig kø og jeg når at bremse. Det gør personen bagved dog ikke, og en hvid BMW 320i fra slut halvfemserne banker op i os.

Det gik ret hurtigt og jeg var ret chokeret da det skete, vi fik kommunikeret til personen i BMW’en at vi skulle tale om skadens omfang ved næste afkørsel.

Hans bil havde ikke taget skade overhovedet. Men bag kofangeren på vores Toyota Prius var gået i stykker 🙁

Vi fik ringet til Hertz og efter ca. 30 minutters snak frem og tilbage kunne vi endelig køre videre. Han tog den fulde skyld, og var også rimelig chokeret men var ikke kommet noget til.

Sådan så bilen ud:

IMG_2300 IMG_2299 IMG_2298 IMG_2297

 

Hertz havde heldigvis et kontor i lufthavnen i Salt Lake City, så vi kørte blot derud og efter få minutter havde vi fået en anden bil.

IMG_2313

 

Da vi havde fået alt med den nye bil på plads var klokken omkring 20.00 og vi var godt sultne. Vi spiste på Olive Garden, som er en Italiensk Restaurant.

Vi fik noget dejlig suppe til forret:

IMG_2301

 

Og pasta til hovedret. Der var så meget at vi fik en stor portion med hjem. Vi var tilbage på hotellet ved en 22.00 tiden og var godt udmattet efter 450 km’s kørsel og et færdselsuheld.

Dag 6 # Zion Nationalpark

Las vegas er en dejlig og speciel by. Mange lokale kalder den en “Plastic city”, hvilket jeg til dels vil give dem ret i. Vi havde af samme grund kun valgt at blive i to dage, da vi efter to dage syntes at have set nok. Efter at have spist endnu en dejlig brunch på “The Wicked Spoon” var vi kl. 12.00  klar til at sætte kursen mod Zion National park. En køretur på 3 timer ventede, og vi var klar til for alvor at tage hul på “Roadtrip” delen af vores ferie.

Turen gik forrygende & landskabet, bilen og trafikken var bare perfekt. Da vi ankom til Zion National park, der især er kendt for dens smukke natur og røde klipper forstod vi med det samme, hvorfor parken var så populær. Man kan i parken tage to forskellige ture, den rigtig flotte tur “The scenic route” og den lidt mindre flotte tur. Den rigtig flotte tur foregik med en shuttlebus, der var gratis for os gæster at tage.(Det koster 25 dollars at komme ind i parken for en bil. Vi valgte dog at købe et national park pass der gælder til alle nationalparker, det koster 80 dollars og gælder et helt år)

IMG_2263

Converted_1

Undervejs blev der gjort en del stop, hvor man kunne stå af og tage billeder eller gå en tur. Vi stod af ved et stop og gik op til “Weeping rock” (Grædende klippe). Grunden til at den bliver kaldt grædende klippe, er at det pibler ud med vand alle steder. Hvor det kommer fra ved vi ikke, men det var et særsyn.

Converted_30 Converted_24 Converted_13 Converted_7

 

Efter at have været med på busturen besluttede vi os at køre tur nummer to selv. Den var mindst ligeså smuk, også kom vi igennem nogle mange hundrede år gamle tunneller.

Converted_58

Vi var færdige med at se parken omkring kl. 20.00, hvorefter vi spiste på en lokal cafe kaldet: The Spotted Dog. Det var rigtig lækker mad de serverede og vi var godt mætte, og det var blevet mørkt da vi satte kursen mod vores hotel.

IMG_3563 IMG_3560 IMG_3558 IMG_3561

Vi havde booket en nat på hotellet Hamptons Inn i byen Springdale lige ved indgangen til Zion. Da det er et meget besøgt område, betyder det desværre at prisen i forhold til kvaliteten er utrolig høj. Hotellet var derfor også valgt ud fra at det skulle være en af de billigste muligheder i byen, vores forventninger var derfor ikke specielt høje.

 

Vi blev dog denne gang meget positivt overrasket. Hotellet var forholdsvist nyt, også var der utrolig rent. De nævnte også under check in at de gik meget op i rengøring, hvilket jeg da lige skal love for. Det er et af de reneste hoteller jeg har boet på, og da vi checkede ud dagen efter var der rengøringsfolk over alt..

IMG_3572 IMG_3571 IMG_3567 Converted_74

Efter en 3 timers køretur og en tur i Zion national parken var vi godt trætte, så vi havde besluttet os for at gå tidligt i seng. Sådan skulle det dog ikke gå, da vi helt tilfældigt mødte en gruppe unge på 4 fra Las Vegas, der bød på kortspil og øl på den terrasse, hvor vi røg. De var rigtig søde, så klokken blev først 2 inden vi meget trætte gik i seng.

Dag 4 # San Francisco – Las Vegas.

Efter næsten 3 dage i San Francisco var det tid til at sige farvel. Vi havde inden afrejse til USA booket billetter til en flyvning fra San Francisco til Las Vegas. Turen tager 10-12 timer i bil, så en flyvetur på 1 time og 10 minutter til 500,- syntes at være et godt byt. Denne gang skulle vi flyve med Southwest som er det største lavpris selskab i USA. Jeg elsker at flyve indenrigs i USA, deres fly har gode sæder og da amerikanerne flyver meget indenrigs, plejer de at have godt styr på det.

Flyet var sat til afgang 12.35 med ankomst til Las Vegas ca. 14.00. Sådan skulle det dog ikke gå og Morten modtog en mail allerede klokken 09.00 om at flyet var forsinket en time. Herefter fulgte 5 mail’s, hvor de gang på gang udskød afgangstiden og det endte med at være 16.30. Da vi ikke rigtigt kunne blive på vores Bed & Breakfast kunne vi ligeså godt tage i lufthavnen og ankom klokken 12.00. Herefter venter så 4 timer og 30 minutters ventetid i en overfyldt afgangsterminal i San Francisco International Airport. Vores fly var ikke det eneste der var forsinket, så der herskede en vis form for kaos. Folk var rigtig sure, og brokkede sig højlydt til de to personer der var sat til at servicere den 150 meter lange kø af mennesker.

IMG_2178 IMG_2179

 

Da vi efter den korte flyvetur ankom til Las Vegas, var ingen i tvivl om hvor vi var landet. Der var enarmede tyveknægte fra vi trådte ud af flyveren til vi var ude af bygningen.

IMG_3516

IMG_2182 IMG_2186

IMG_3517

 

Da vi havde fået vores kufferter blev vi kørt til deres Bil-leje center ca. 5 km fra lufthavnen. Her er alle de store selskaber repræsenteret, også Hertz som vi havde valgt at leje bil hos.

Vi havde allerede fra morgenstunden modtaget en mail med info om vores bil, og besked om at den var klar til afhentning. Da vi havde tilmeldt os deres Hertz Gold Club skulle det være en smal sag at hente bilen, da de gør en dyd ud af at bilen er hurtig klar, og der ikke er så meget bøvl. Sådan skulle det dog ikke gå da fyren ved skranken havde en dårlig dag. I korte træk så fik vi en regning der var ca. 1.000,- højere end, hvad der var aftalt ved bestilling. Da vi så påpegede det ændrede han den meget modvilligt så den kun var ca. 400,- højere end aftalt. Da vi så påpegede det var han ret ligeglad og lod os vide at vi kunne rende og hoppe.

Efter meget ventetid kom vi til at tale med chefen som ændrede vores regning i løbet af 2 minutter, så den stemte overens med det vi havde bestilt. På det tidspunkt havde vi diskuteret med ham ved skranken & stået i kø af flere omgang i ca. en time.. Vi var ude klokken 20.00.

IMG_2190

 

Bilen vi fik var en Toyota Prius. Det er en ret populær Hybrid bil de bruger meget herovre. Den kører på både benzin og el på samme tid. Den kører bare super godt og vi er rigtig glade for den.

IMG_3519

IMG_2213

På vej til hotellet spiste vi på en Chilli’s. De kalder det en “Neighborhood Grill”. Det er et hyggeligt sted, hvor man kan se sport i TV, drikke øl & coctails og ikke mindst spise noget af alt den dejlige amerikanske mad de serverer.

Det vi fik var dog lidt mexikansk inspireret og smagte dejligt 🙂

Vi havde igen booket værelse på The Cosmopolitan i Las Vegas, da vi var så glade for at bo der sidste gang vi var i Las Vegas. Vi fik et værelse der var præcis magen til det vi havde for to år siden. Det er muligt at se det her: http://usaferien.dk/dag-12-las-vegas/

IMG_3525 IMG_3526

Efter at være tjekket ind besøgte vi kort deres Casino og spillede lidt før vi gik i seng.

 

Dag 16# Key West, jetski, delfiner, snorkeling og solnedgang på havet

Vi vågnede til vækkeurets blide toner omkring klokken 08.00. Det mikro lille værelse var totalt tømt for ilt og det var vel ca. 30 grader. Vi skyndte os at tænde airconditioningen igen. I USA er de glade for airconditioning anlæg. Desværre er dem på hotelværelserne ofte ikke specielt lydløse, så man må enten vælge mellem meget støj eller meget varme. På dette “hotel” (Chelsea guesthouse) var der continental morgenmad inkluderet. Der var faktisk et fint udvalg med div. brød og morgenmads produkter og morgenmaden foregik udendørs, hvilket var helt perfekt da det var en dejlig solrig dag.

Det var i dag at vi skulle på vores jetski tur (vandscooter). Ingen af os havde rigtigt prøvet at sejle på jetski før, så vi var ikke helt klar over hvad vi skulle medbringe. Vi blev enige om et par håndklæder, solcreme og vand måtte være fint. Vi var blevet instrueret i at stå klar ude foran “hotellet” klokken 09.15, hvilket vi gjorde og ikke mange minutter efter rullede en ældre Ford VAN op foran og en mand med en lille hestehale steg ud og spurgte om det var os der skulle på Barefoot billy´s jetski tour.

Der var ikke specielt langt til det sted, hvor vi skulle på jetski. Vi kunne faktisk sagtens have gået, hvis vi vidste, hvor det var. Efter få minutters kørsel blev vi læsset af og han lod os alle vide at de selvfølgelig godtog drikkepenge. (Hvis man skulle være blevet i tvivl).

Stedet bestod af en lille bod i hjørnet af et stort Waldorf Astoria hotel resort. Her blev vi checket ind og fik lov at betale. Efter vi havde betalt vores tur skulle de have et kreditkort i depositum. Det blev kørt igennem en gammeldags fluesmækker, hvorefter jeg som den heldige ejer skulle skrive under. Så kunne de nemlig selv udfylde beløbet bagefter, hvis vi smadrede deres jetski.

Når man skal på sådan en tur her i USA, er der taget forbehold for alt. Derfor får man først en lejekontrakt, hvor man skriver under på at der ingen forsikring er og at man er ansvarlig for alt, og skal betale dit og dat, hvis tingene går galt. Der er ca. 4-5 steder på den kontrakt, hvor man skriver under.

Når det så er udført får man udleveret en 2 siders manual, hvor der står hvordan man skal forholde sig i givne situationer på en jetski. Det er sådan en manual med billeder på, hvor man ved siden af hvert billede også skal skrive under på man har forstået, hvad de mener og at man vil gøre som anvist, hvis situationen skulle opstå.

Converted_5

(Her kan man se den lille hytte Barefoot Billy´s havde på stranden)

Efter at have skrevet sit navn en 18-20 gange er man endelig klar til det sjove! Redningsveste blev udleveret og efter en 2 minutters briefing fik vi lov at gå i vandet, hvor vi så kunne kravle op på vores jetski. Der var lidt bølger den dag, og jeg har aldrig rigtigt  gået ombord på sådan en jetski før, så efter et par mislykkedes forsøg kom vores flinke guide til undsætning.

Converted_3

Converted_1

Vi havde frygtet lidt at den guidede tur ville være lidt sløv i det. Vores bekymring blev dog hurtigt gjort til skamme, da man næsten hele tiden skulle sejle med fuld gas, hvilket er ca. 50 km/t. Det var perfekt vejr, og der var tilpas høje bølger til at det blev rigtigt sjovt. Guiden gjorde et par stop med ca. 15 minutters mellemrum, hvor han fortalte lidt om de ting vi sejlede forbi. Efter ca. 1 times sejlads gjorde vi stop, hvor vi fik lov at sejle for os selv i ca. 25 minutter. Det var bare super sjovt, da vi på det tidspunkt havde lært maskinen at kende godt nok til at give den GAS!

Efter vores fri leg periode var forbi var det igen videre rundt om øen efter “Follow the leader” princippet. Da vi kom tilbage til startstedet var de 2 timer bare fløjet af sted og vi var bare klar til at tage en tur til med det samme. Det var SÅ fedt og vil gerne anbefale det til alle.

Oppe af vandet igen blev vi præsenteret for de billeder som de tog da vi startede. I USA tager de jo billeder ved alle forlystelser som man så kan købe bagefter. Nu havde vi jo pga. det våde element ikke rigtigt selv kunne medbringe et kamera så vi valgte at købe de tre billeder for 20 dollars. Gutten lovede så også at maile mig billederne så de kunne komme på bloggen og jeg spurgte om han ikke kunne gøre det samme dag, hvilket han sådan halvt lovede ellers garanterede han at de kom senest søndag. Desværre har jeg ikke set de billeder endnu 🙁

Da vi havde klædt om var det igen hestehale fyren der kørte os hjem. Vi ankom vel til hotellet ved en halv et tiden og Morten hentede sandwich ved den nærliggende Subway i mens jeg talte med den venlige receptionist fra i går.

Vi havde nemlig besluttet at vi ville snorkle. Der skulle være et fint koralrev tæt på Key West, hvor snorkling skulle være fantastisk. Der er et hav af firmaer der tilbyder den slags udflugter så derfor talte jeg med receptionisten om, hvilket firmaer der var gode. Hun anbefalede tre firmaer, hvor det ene skulle være langt det bedste. I modsætning til de andre var det en lille båd, hvor vi kun ville være 6 deltagere, derudover var der garanti for at se delfiner. Jeg ringede og fik fat i Kaptajn Gary og han fortalte der var plads på afgangen klokken 16.30 og vi skulle være der klokken 16.00.

Stedet var lidt væk fra centrum og vi kørte derfor i god tid så vi ankom omkring klokken 16.00. Kort efter kom vores Kaptajn som var ham jeg havde talt med tidligere. Det viste sig også at være ejeren. Udover os var der et ungt par fra Østrig og et lidt ældre par fra Missouri. Kaptajnen var en meget munter mand, der fortalte meget. Han havde også sin store hund med.

Converted

Converted_133

Converted_134

Converted_131

Klokken 16.30 afgik båden fra havnen og vi satte nu kursen mod delfin spotte stedet. Det tog ikke mere end 10 minutter før vi var fremme og de første delfiner var at spotte. De svømmede simpelthen så tæt på, og inden længe også under og ved siden af båden. Der var ca. 20 delfiner og de hoppede og sprang i vandet i mens vi kunne tage billeder og optage film. Vi havde set delfiner før i Seaworld og en enkel på Sanibel men dette syn havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os. Den unge kvinde fra Østrig blev ligefrem så begejstret at hun brød ud i gråd.

Converted_101 Converted_67 Converted_86 Converted_88 Converted_94 Converted_116

Vi sejlede rundt omkring delfinerne i 30 minutter før vi satte kurs mod revet, hvor vi skulle snorkle. Undervejs fortalte kaptajnen hele tiden om naturen, øen og ikke mindst andre gode historier. Da vi ankom til revet fandt han dykkerbriller, snorkel og svømmeføder frem som vi lånte. Han fortalte heldigvis meget detaljeret, hvordan man skulle gøre, hvilket jeg var rigtig glad for da jeg ikke havde prøvet det før. Da vi endelig kom i vandet var det et fantastisk syn. Der var så mange forskellige fisk i alverdens farver. Vejret var perfekt og vandet var bare helt klart, så vi dykkede rundt i ca. 30 minutter før det var tid til at stå op. Kaptajnen serverede nu kolde sodavand, snacks og frugt før vi atter satte kursen mod havnen, hvor det var tid til at ryge og tisse af inden turen igen gik mod havet.

Converted_136

I denne tur var solnedgang på vandet også inkluderet. Han sejlede os til en sandbanke ude i havet, hvor der ikke var mere end 50 cm dybt. Det var nu tid til at hoppe i vandet igen, hvor vi så kunne stå og tage billeder ude midt i havet af den helt vildt smukke solnedgang. Da solen var gået ned var turen slut og han sejlede os tilbage til den oprindelige havn, hvor vi stod på båden. Det var en rigtig god tur på næsten 4 timer. Kaptajnen var virkelig original, en sådan indlevelse har jeg sjældent set.

Converted_157

Converted_168 Converted_175

Da turen var slut og betalingen havde fundet sted var klokken blevet ca. 20.45. Vi var hundesultne og havde ikke fået aftensmad endnu. Kaptajnen var ikke sen til at foreslå en restaurant på havnen. Hvis der er noget vi ikke har spist meget af på denne tur så er det Seafood. Nu havde vi brugt en hel dag på havet, så det blev vi næsten nød til at afslutte dagen med. Vi ankom til restauranten klokken 21.30 efter vi lige havde været hjemme og skylle saltvandet ud af håret og fået noget rent tøj på. Det var en hyggelig restaurant på havnen med et kæmpe akvarie midt i lokalet. Her havde de mange af de fisk vi netop havde set på vores snorkeltur, og ikke mindst små hajer.

image-27

image-26

De havde hummerhale. Det har jeg altid gerne ville prøve, så dette var helt sikkert stedet. Jeg spurgte om det var levende hummere som de slog ihjel lige før de skulle spises, hvilket han forsikrede mig om at de gjorde. Jeg ville gerne se, hvordan de gjorde og spurgte derfor om det var muligt. Desværre var det ikke tilladt med gæster i køkkenet, så det må jeg have til gode.

Maden var rigtig lækker og det er da bestemt ikke sidste gang jeg bestiller hummerhale. Morten fik nogle kæmperejer som de havde fyldt med noget flødeost og rullet bacon rundt om.

Da vi var færdige med at spise kørte vi tilbage til hotellet og var totalt udmattede ovenpå en af de bedste dage vi har haft i Florida.

 

Dag 14# Miami Beach.

Hvor var det dejligt at sove på et hotel, hvor nabo værelset ikke skulle renoveres tidligt om morgenen. Der var ingen larm, hvilket gjorde det muligt at sove dejligt længe 🙂

Vi hentede lidt morgenmad hos den nærliggende Wholefoods. Hotellet var placeret centralt, så der var lidt af hvert i nærheden.

Billede 2013-05-11 17.04.46

Efter morgenmaden var det endelig tid til at prøve poolen. Vejret var blevet rigtigt godt, så det kunne kun blive godt og deres pool område var også rigtig flot.

Billede 2013-05-11 17.03.15

mondrian-pool mondrian-red mondrian-cabana mondrian-pool-beach

 

Det var muligt at leje en cabana mod et “mindre” gebyr. Vi nøjedes dog med en normal solstol, hvilket var gratis. Der var ikke mange mennesker på hotellet, hvilket betød der var god plads i poolen og omkring den. Det var en super dejlig pool de havde og der var en rigtig god udsigt til Miami’s skyline.

Indrømmet, dagen var ikke den mest actionspækkede vi har haft, men vi forlod hotellet ved en 17.00 tiden for at køre lidt ud i byen. Vi kørte først en tur på Ocean Drive, hvor der er mange populære restauranter. Det er en af de mere kendte gader i Miami Beach, hvor man kører med god udsigt til stranden. Vi fortsatte vores køretur ud af Miami Beach til Miami, hvor vi besøgte et shopping center og handlede lidt i en Apple store.

Selv maden var ikke noget at skrive specielt meget hjem om. Vi spiste på Mc Donalds, hvilket jo ej heller kræver nærmere forklaring.

Da vi var tilbage på hotellet så vi lidt TV i mens vi skrev blog..

Som skrevet tidligere var solferien for alvor begyndt, så der er ikke sket det store. Det bliver dog lidt mere spændende om et par dage, hvor vi besøger Key West og har en dag på vandet.. 🙂

I morgen skal vi dog på en super lang køretur. Der bliver nok ikke skrevet så meget, men jeg er sikker på Morten fik taget en masse gode billeder, da vi kører ned langs den østlige Highway One, hvor udsigten er utrolig flot.