Washington D.C. var en spændende by, ingen tvivl om det. Det regnede bare for meget, så det var med solskin i sigte vi sagde farvel til Washington D.C., eller bare D.C. som mange kalder byen.

Der er 1350km i bil mellem Washington & Orlando, så vi valgte at flyve i stedet. Vi havde forinden booket nogle biletter hos jetBlue som er Amerikas lidt “friske” flyselskab. De er fremme i skoen på flere fronter, ligesom vi kender det fra Norwegian derhjemme.

Vores flyver gik klokken 13.10. Vi tog en taxa til lufthavnen så vi var der kl. 12.00. Vi skulle flyve fra Ronald Reagan National airport. Check-In & Sikkerhedscheck gik uden problemer og vi var ude ved gaten blot 10 minutter efter.

Flyveren afgik planmæssigt og vi var inden længe i luften. Det lidt specielle ved dette selskab er at de har LIVE TV i luften. Det var vi meget imponeret da vi aldrig tidligere har set fly med over 50 live kanaler i luften. Derudover var sæderne noget større, og blødere end vi kender det. Sidst men ikke mindst gik den mandlige steward rundt og tog i mod bestilling som på en hvilken som helst anden bar. Det er altså ej heller som vi kender, hvor de går rundt med en vogn og deler mad og drikke ud.

(Blå Chips fra Blå kartofler)

Flyveturen gik godt, der var en smule turbulens men ellers ikke noget at bemærke. Da vi skulle til at lande fik jeg dog ret ondt i ørene og kunne næsten ikke høre, hvad der foregik. Det værste gik dog væk efter 3-4 timer..

At ankomme til Orlando lufthavn gik som en leg. Vi skulle gå et stykke, men der var godt skiltet, vi fik vores baggage og var nu klar til at afhente vores lejebil. Vi havde booket en “Medium – SUV” hjemmefra så det burde bare være at skrive under. Inden vi kunne få vores bil skulle vi dog lige forbi en forhindring. Vi stiftede nemlig bekendtskab med Marthy fra udlejningsselskabet ALAMO. Da han så, hvilken bil vi havde lejet stod han og grinte af os. Jeg forstod ikke meget af det, hvilket også hang sammen med at jeg var halv døv på det tidspunkt. Morten førte ordet og Marthy havde travlt med at fortælle os, hvor lille den bil vi havde lejet var. Han kunne dog mod et mindre gebyr (200 dollars) opgradere os til en noget større SUV. Som han sagde “I får simpelthen ikke presset to kufferter ind i den bil..” Vi var forvirret da den bil vi havde lejet skulle være på størrelse med en Toyota Rav4. Efter længere tids diskusion med klovnen lod han os da endelig blot få den bil vi havde valgt til at starte med. Nu troede vi alt var godt, men det var blot runde et der var overstået. Nu skulle vi snakke forsikring, og det var altså også noget Marthy var super dygtig til ligesom det med størrelse af bil. Vi havde valgt en fuld kasko hjemmefra, hvor alt sådan set skulle være dækket. Men som Marthy lod os vide så smed mange jo nøglen væk ret hurtigt. Og den slags var altså IKKE dækket. Men igen havde Marthy et super tilbud. Vi kunne for kun 70 dollars (400 kroner) få en forsikring til dette også. Da vi afviste dette tilbud så begyndte han igen at grine som om vi var idioter. Efter lidt ævlen frem og tilbage fik vi da endelig kontrakten skrevet under, så vi kunne komme videre i teksten.

Bilerne var parkeret i et parkeringshus blot 100 meter derfra. Da vi ankom til parkeringshuset blev vi vist til en række med 7 biler i vores størrelse. Vi kunne blot vælge, hvilken vi ville have, nøglerne sad i. Efter at have inspiceret alle bilerne valgte vi en sølvgrå Ford Escape. Der var også andre gode biler som Jeep, Toyota og Nissan men Ford’en var dem overlegen. Bilen var som ny og havde gået omkring de 10.000 km.

Da vi åbnede baggage rummet blev vi forbavset. Begge vores kufferter passede perfekt ind. Derudover kunne der havde været to mere på den størrelse. Vi var så glade for ikke at have spildt 200 dollars på en opgradering som Bil eksperten Marthy havde foreslået.

Vi fik læsset bilen og kørte derefter mod udgangen, hvor vores valg af bil blev registreret. Bilen kører som en drøm, det er der vist ingen tvivl om. Vi havde slet ikke forventet at få så fin en bil, så det var en positiv overraskelse. Der er selvfølgelig automatgear, fartpilot, to zonet klimaanlæg, glas tag der kan rulles tilbage, trådløs musik fra mobilen, fuld læder indtræk og meget mere.

På vej til hotellet spiste vi hurtig aftensmad på Mcdonalds. Hotellet vi bor på hedder Omni  Resort og er ca. 30 min fra Orlando. Det er et super dejligt resort med flere pool’s. Nu var vi endelig kommet til sol, sommer og varme. Der var bare lige et problem: REGN! Det var ikke, hvad vi havde forventet og da vi havde allermest lyst til at dyppe fusserne i poolen, kunne vi blot glemme det. Det styrtede ned samt lynede og tordnede.

Vi tændte tv’et for at se lidt vejrudsigt. Det var dog så slemt med regn og torden at de afbrød det oprindelige TV program for at sende ekstra ordinære varsler. Øv øv øv.

Vi kunne ikke gøre noget, så vi kørte en tur i Walmart og handlede lidt forskelligt sodavand, vand og en dejlig Cooler til bilen. (Det skulle jo gerne blive bedre vejr) På det her hotel er der også køleskab, så vi købte også noget morgenmad. Det går jo ikke med vafler, pølser og æg hver morgen.

Læs med i morgen, hvor vi besøger Universal studio og får mere regn 🙁

Vi bor i øjeblikket på det dejlige Fairmont hotel i Washington D.C. hvor vores aldersgruppe ikke ligefrem udgør størstedelen af gæsterne. Det virker til at alle er 50+. Vi tænkte at vi ville starte dagen med morgenmads buffetten på hotellet selvom den var lidt dyr. Der var et lækkert udvalg og vi var endda så heldige at vi fik 4 muffins med til senere. Det var ikke tilladt at tage med ud fra buffetten, men den søde asiatiske tjener pakkede nogle ind til os og sagde “this is our little secret”.

Vejret var ikke ligefrem det bedste – det regnede faktisk næsten hele dagen. Men vi skulle jo se de vigtigste seværdigheder nu vi kun havde denne ene hele dag. Så vi hoppede på Circulator bussen igen, der kun koster 1 dollar og tager én rundt i hele midtbyen. Vi fik set Arlington Cementary, Pentagon, Capitol building, Washington Monument og ikke mindst Det Hvide Hus. Jeg havde pakket mit spejlrekleks kamera i tasken inden vi tog rundt i byen, glemte dog bare lige at hukommelseskortet stadig sad i min bærbar hjemme på hotelværelset. Ups. Så vi måtte nøjes med at tage billeder med vores mobiltelefoner.

(Arlington Cementary)

(John F. Kennedys gravsted – den evige flamme)

(Capitol Building)

(Washington Monument)

(Søren foran Det Hvide Hus)

(Morten foran Det Hvide Hus)

(Sjov barnevogn)

Det var ret vildt at se så mange kendte steder som man jo ofte ser på tv. Man kunne også fornemme at sikkerheden var ret høj mange af stederne. Politifolk og Secret Service var overalt. Vi kunne også se på CNN at Obama faktisk var inde i Det Hvide Hus mens vi var henne og se det.

Efter at have set alle de imponerende seværdigheder, tog vi hjem til hotellet og købte en sandwich i Wholefoods Market på vejen. Wholefoods besøgte vi også sidste år i USA. Det er nok et af de lækreste supermarkeder der findes. Alt er frisk og økologisk. Udover dagligvarer har de en stor delikatesse afdeling hvor man kan bestille sandwich, wraps, sushi, pizza og burgere. Måden man bestiller på er utrolig hightech, nemlig via en touch skærme i butikken, hvor man så også betaler – super smart og nemt. Det var også nogle utroligt lækre og halv dyre sandwiches.

Tilbage på hotellet kunne vi lige nå en kort svømmetur og tur i spabad inden vi skulle afsted mod Verizon Center (Stor multiarena med plads til 20.000 tilskuere). Vi havde jo “the hottest tickets in town” som en amerikaner sagde dagen før, da vi fortalte at vi skulle til Rihanna koncerten. Vi tog en taxa hen til Verizon Center hvor koncerten skulle foregå da vi troede vi var lidt sent på den. Det var vi dog langtfra, selvom der stod at showet skulle starte en halv time senere. Vi fandt ud af hvor vi skulle sidde og gik derefter rundt og kiggede lidt nærmere på nogle af de enormt mange madboder som man kunne finde rundt på dette stadium. Det er åbenbart helt normalt her i USA, at man sidder og spiser pizza eller burgere mens man ser en koncert. Ret underligt for os, men sjovt at opleve. En DJ varmede op og efterfølgende kom ASAP Rocky og spillede (en kendt amerikansk rapper). Ca. kl. 22.00 blev det så tid til at Rihanna trådte ind på scenen og folk gik fuldstændig amok. Sammenlignet med koncerter i Danmark, så opfører amerikanerne sig godt nok helt anderledes, de råber og danser konstant. Dette skabte en utrolig fed stemning og Rihanna gav den virkelig gas og fyrede det ene hit af efter det andet.

Helt høje af den fede koncert tog vi den meget overfyldte metro tilbage til hotellet.

I morgen er det tid til at sige farvel til Washington D.C. og tage et fly mod Florida.

Tre hele dage var gået, som var det et øjeblik. Det var tid til at forlade storbyen og rejse syd på til Washington D.C.

Der er ikke langt mellem de to byer, så vi valgte at tage toget. Alternativt kan man flyve men toget afgik direkte fra Manhatten til Washington centrum, hvilket gjorde det til den hurtigste tur.

Tog turen startede fra Penn Station, som er en af de store togstationer på Manhatten. Den er, som meget andet i New York, 100% under jorden. Vi tog en taxa til Penn Station og steg på toget klokken 10.05. Det var et dejligt tog med store bløde amerikaner sæder. Derudover var der en cafeteria vogn på toget, hvor der blev serveret mad og drikke. Tiden gik med at skrive blog og vi ankom planmæssigt til Washington D.C 13.30.

Morten havde booket værelse på Fairmont hotellet i byen. Fairmont er en kæde af hoteller, hvor de fleste af dem er af rigtig høj standard. Vi tog bussen Circulator derhen. En super smart bybus, hvor man betaler 1 dollar ved indgangen. Når du har betalt må du kører med ligeså langt du vil. Hvis du står af og på igen betaler du blot 1 dollar til.

Vi ankom til hotellet kl. 14.30 og var egentlig klar til at checke ind. Desværre var værelset ikke klar før kl. 16.00 så vi gik i stedet til den nærmeste cafe og drak lidt kaffe og sodavand. Klokken 16.00 præcist var værelset klar og vi checkede ind.

Hotelkæden Fairmont er BMW partnere, hvilket betyder de har biler fra BMW og ikke mindst cykler. Cyklerne var til udlån og det så ikke ud til de var blevet brugt ret meget. Da vi skulle spise besluttede vi os derfor for at låne cyklerne, hvilket ikke var noget problem. Dog skulle vi lige underskrive en kontrakt, hvor vi accepterede at de intet ansvar ville tage. Derudover skulle vi udfylde, hvem de skulle kontakte, hvis vi blev kørt ned eller slået ihjel.

Det virkede lidt til at de anså cykling som en ekstrem sport. Vi måtte f.eks IKKE tage hjelmen af under hele turen, hvilket vi også skrev under på.

Da vi endelig fik udleveret cyklerne gik det bare over stok og sten ned i byen. Det var super lækre cykler, hvilket gjorde cykel turen til en leg. Vi spiste vores aftensmad på TGI Fridays, hvor vi igen stiftede bekendtskab med deres næsten overdrevne service.

Jeg bestilte en kylling salat da vi havde fået burger dagen forinden. Efter ca. 10 min kom manageren fra stedet til vores bord og han så IKKE glad ud. Han lignede faktisk en der skulle til at fortælle os at vores forældre lige var døde eller noget andet markabert. Hans budskab var klart, de havde ikke mere af den slags kylling til salaten, og det var han MEGET ked af. Jeg kunne derimod vælge, hvad jeg ville på menu kortet uden merpris. Jeg ville gerne have min salat, så jeg spurgte om de ikke kunne putte noget andet kylling ved, hvilket ikke var noget problem.

Vi fik maden og jeg kunne alligevel hverken se el. smage om det var den ene eller anden slags kylling, så jeg var godt tilfreds. Efter hele episoden kom tjeneren og sagde undskyld en 2-3 gange, og da vi så skulle betale havde han simpelthen fået ordre fra manageren om at vi ikke skulle betale for den salat.

En anden ting ang. de cykler var at de skulle leveres tilbage inden 19.00 af sikkerheds hensyn. Vi kom tilbage til hotellet ca. 10 min før og besluttede at gå i poolen. Det første hotel i New York havde ikke pool, og det havde især jeg savnet. Da vi ankom til poolen faldt vi hurtigt i snak med en lokal. Hun var en meget venlig ca. 55 årig miljø advokat. Hun fortalte løs om byen og ikke mindst, hvad der var værd at se og ikke se. Hun steg op før os, og da vi stod op og gik ud havde hun efterladt et brev til os, hvor hun havde skrevet sit nummer og vi bare kunne ringe, hvis vi manglede hjælp til noget.

Det viser bare, hvor gæstfri den amerikanske befolkning ofte er. Det er meget normalt at man snakker sammen, hvis man sidder i en spa pool el. andre steder. Det er bare super fedt!

Efter en god svømmetur gik vi tilbage til værelset og så lidt tv, før vi faldt i søvn.

(Omklædningsrum med plads til 300 mennesker. Vi var fire i poolen. Bemærk derudover gulvtæppet). 

Læs med i Morgen, hvor vi ser på Washington D.C og ikke mindst koncert med Rihanna.

Dagen blev endnu engang startet med en omgang morgenmad fra vores deli på den anden side af vores gade, virkelig lækkert og kæmpe udvalg. Ville ønske de kunne åbne sådan en deli i Herning. Selvom det er fjerde dag her i The Big Apple føler man stadig kun man har set en brøkdel af det hele.

I går ville vi gerne have været oppe på toppen af Rockefeller Center men da der var udsolgt købte vi en billet til i dag kl. 10. Efter vi var kommet igennem security tjekket skulle vi med elevatoren op til toppen hvor man har terrasser i 3 niveauer med 360 graders udsigt over hele New York. Selvom det langtfra er den højeste skyskraber jeg (Morten) har været oppe i så var udsigten nok den flotteste jeg har set. Sammenlignet med Dubai som har den højeste bygning er udsigten i New York langt flottere, der er skyskrabere så langt øjet kan se. At man så har udsigt ned over Central Park som dækker 22% af hele Manhatten gør virkelig udsigten helt unik for denne storby.

Vi havde dog langtfra fået nok af at kigge på New Yorks mange smukke skyskrabere, det tror jeg heller aldrig man kan blive træt af. Derfor hoppede vi på Subwayen videre mod Brooklyn. Praktisk nok er Rockerfeller Center så stor at den har sin egen Subway station. Det tog kun 15min også stod vi midt i Brooklyn hvor der er utroligt stille i forhold til det livlige og hektiske Manhatten. Vi gik hen til Brooklyn Bridge Park hvor man har en smuk udsigt til Brooklyn Bridge og skyskraberne på Lower Manhatten. Her sad vi lidt tid og nød udsigten og opdagede så at man kunne tage en lille færge over til Manhatten og herfra kunne vi så gå hen og tage med Staten Island Ferry som er en gratis færge der sejler til Staten Island og forbi Frihedsgudinden på vejen.

Det var utroligt nemt at tage med Staten Island Ferry som sejler hver halve time, man går bare ombord når den kommer. Vi var helt forundrede over at man slette ikke skulle gennem et security tjek inden. Men sikkerheden havde man dog tænkt over alligevel (selvfølgelig). Så ved siden af færgen sejlede 2 politi speedbåde med maskingeværer. Sikkerhed går de utroligt meget op i og det virker også til de har skruet ekstra meget op i øjeblikket pga. det der skete til Boston Marathon for kort tid siden. 

Vi fik set frihedsgudinden og mere skyline da vi sejlede mod Staten Island hvor vi gjorde et kort stop inden turen igen gik tilbage mod Manhatten. Frihedsgudinden var mindre end vi lige troede, men smukt stod hun med hele New York bag sig.

Det var nu blevet sidst på eftermiddagen og vi var tilbage på Manhatten hvor vi tog hen til Lower East Side hvor jeg skulle finde nogle bestemte butikker. Vi havde ikke fået frokost endnu så derfor fandt vi et lille hyggeligt pizzeria i ægte moderne New Yorker stil. Maden var super lækker og kom på små træplader som man kan se på billedet.

Mætte var det nu blevet tid til at shoppe, hvilket ikke ligefrem er Søren ynglings beskæftigelse, men han overlevede. Jeg fik fundet en masse lækre ting og Søren købte en hjemmelavet håndcreme af en meget dygtig sælger til et lille lokalt designer marked i den lokale skole gymnastiksal. Hun kendte Danmark (hvilket ikke mange amerikanere gør) da hun havde været kæreste/elsker med en dansker der hed Kasper.

Klokken var nu mange og vi tog tilbage på hotellet og slappede lidt af inden vi tog ud i byen igen for at finde noget aftensmad. Vi havde læst godt om en restaurant på Grand Hyatt – et hotel tæt på. Så der tog vi hen. Maden var fin men tjenerne utroligt mærkelige.

På vej hjem gik vi forbi den smukke Grand Central Station

Trætte efter en dag hvor vi nærmest har gået en marathon rundt i byen skulle vi pakke inden vi imorgen skal forlade denne fantastiske by og drage mod Obamas hjemmebane – Washington D.C.

D. 24/4 – 2013.

Hvordan skal man begynde en rejseberetning fra New York? Uanset, hvordan man starter er det svært at beskrive, hvor overvældende byen er. New York er byernes by. New York rummer alt, og du kan købe og få ALT, hele tiden. Lad mig fortælle lidt om tilløbet til den første bid af det saftige store æble.

Denne gang fløj vi med lufthansa. Vi startede i Billund kl. 10.55, hvor vi fløj direkte til Frankfurt. Eller nej, vi startede faktisk rejsen allerede på Birkemosevej 4 i Bording, hvor min mor serverede Morgenmad:

Vi ankom til Billund klokken 09.00. Vi havde checket ind hjemmefra via nettet, så vi skulle  blot aflevere vores baggage i Billund. Damen der tog vores baggage spurgte om hun måtte se vores ESTA papirer. ESTA er ikke et visum men blot en godkendelse man får til at sætte sig på et fly til USA. (Ikke dermed sagt man må komme ind i USA). Det havde jeg ikke med, hvilket hun mente var et kæmpe problem. Jeg spurgte om det var muligt at printe den hos dem, hvilket ikke kunne lade sig gøre. Heldigvis kom der en anden flink dame til undsætning, som blot scannede mit pas også var vi igennem sikkerhedschecket på 5. min.

Flyveren afgik til tiden, hvilket også var meget nødvendigt, da vi kun havde 55 minutter til at skifte i Frankfurt.

Der blev serveret en tysk specialitet på turen til Frankfurt:

(Sandwich med Ost, Æg og Pickles….)

Da vi ankom til Frankfurt blev vi sat af et sted langt fra terminalen, hvilket betød vi skulle med bus ind til terminalen. Da vi ankom til terminalen kunne vi ikke blot gå direkte til flyet til USA, men skulle igennem et pas tjek. Der var meget lang kø, og da vi endelig kom igennem løb vi alt, hvad vi kunne for at finde gaten til USA flyveren. Da vi ankom var langt hovedparten kommet på flyet, og vi kunne derfor gå direkte ombord. Det er super lækkert med tætte connection flights, tak for det Lufthansa!

På flyveturen blev der vist film og serveret mad. Der sker ikke meget, så de 8,5 timer skal blot slås ihjel.

Da flyet kom tæt nok på kunne vi se New York Skyline. Det ser måske småt ud på billedet, men ingen var nu i tvivl om vi var ankommet.

Efter landingen var vi hurtigt ude af flyveren. Paskontrollen tog omkring 20-25 min. Efter ca. 30 min stod vi ude i den dejlige eftermiddagssol og fik lidt frisk luft. Turen til Manhatten foregik med Airtrain.

Vores hotel er placeret ved Time Square og da ham ved front desk sagde 47th floor, var det svært ikke at smile da den der bor højt bor godt.

Efter check in var klokken blevet 19.30 lokal tid. (01.30 dansk tid) Efter flyveturen ville vi ud og gå lidt, så vi gik en tur til det fantastiske Time Square. Det var allerede lidt halvmørkt, hvilket gjorde de oplyste skærme helt ubeskrivelige.

Vi spiste på den lokale Virgils Barbeque de er mestre i Røget og langtids tilberedt kød. Det var lige hvad vi havde brug for. På restauranten mødte vi et par fra Finland. De var meget venlige og delte ud af alle deres gode råd omkring New York. De havde besøgt byen mange gange. De prøvede især på at overtale Morten og jeg til at besøge deres ynglings tatovør. Efter at have snakket med dem en times tid måtte vi overgive os. Klokken var blevet 23.00. (05.00 Dansk tid). Vi måtte simpelthen sove..

Læs med i Morgen, hvor vi ser nærmere på Time Square, Wall Street, Ground Zero, Hop On/Off Bus og meget meget mere.

Så er det ikke længe til at turen igen går mod det store USA. Sidste år stod den på autocamper og route 66 men i år vil vi prøve noget nyt. Nemlig Storbyferie i New York og Washington D.C. samt brede strande, sumpområder, alligatorer og palmer i Florida. Autocamperen og campingpladser er denne gang blevet byttet ud med luksus hoteller og en stor 4 hjulstrækker.

Af ting vi bl.a. skal opleve på vores tur er at se Rihanna live i Washington D.C., snorkle i Key West, sejle i airboats i Everglade og besøge nogle af de store temaparker i Orlando.

Ligesom sidste år vil vi selvfølgelig opdatere omkring vores tur her på bloggen.

Vi kan slet ikke vente, så nu må de næste 2 uger gerne gå stærkt, så vi kan hoppe ombord på flyveren til New York.

Her kan I se et kort over vores tur: