Dag 10# Sea World Orlando

I dag var det blevet tid til at vi skulle besøge Sea World som vi havde set meget frem til. Vi ankom til parken om formiddagen og vi var langtfra de eneste som skulle besøge parken i dag. Det er åbenbart normalt her i Florida at deres primary school afgangselever ( 3. klasses elever sammenlignet med Danmark) tager på en tur når deres skoleår er ved at være slut. Så det vrimlede med en masse skolegrupper. Det gjorde dog ikke så meget da der var god plads i parken. Vejret var også det bedste vi endnu har haft her i Florida, der var dog skyer på himlen men ingen regn. Så det var helt perfekt og ikke for varmt.

Converted_1

Sea World en slags kombineret dyrepark / akvarium / forlystelsespark. De har en masse forskellige dyreshows og et par store rutschebaner. Vi startede dagen med at se delfin showet som var meget imponerende. Der var ca. 10 personer / skuespillere der deltog i showet sammen med en stor flok delfiner, papegøjer og en kæmpe grip der pludselig fløj ind.

Converted_32

Converted_27

Converted_70

Converted_38

Converted_39

Converted_76

Efterfølgende så vi havskildpader og jeg (Morten) fik prøvet de 2 kæmpe rutschebaner. Der er smart her i parkerne i USA, hvis man er ene mand der vil prøve en rutschebane så har de en “single rider” kø så man bare kan gå forrest i køen. Så det er dejligt man ikke skal stå 40 minutter i kø alene for at prøve en forlystelse, men kommer ind med det samme.

Da der var mange mennesker ved alle madboder og restauranter omkring frokosttid gik vi hen og bestilte bord ved en haj restaurant. Ved haj restaurant i Sea World menes der at man spiser i en restaurant med udsigt til hajer der svømmer rundt lige ved siden af én. Meget fedt lavet. Det var dog lidt dyrt for maden som heller ikke var den bedste, men det var stadig en oplevelse.

Converted_96

Converted_100

Efter at vi havde spist skulle vi se søløve showet som var lavet i pirat stil. Igen var det hele enormt gennemført og imponerende.

Converted_118

Converted_132

Converted_137

Sidst men bestemt ikke mindst var det tid til det helt store show – nemlig spækhugger showet. Der var nok plads til over 2.000 mennesker på tribunen til dette show. Kæmpe stort var det. Der skal jo også et ret stort bassin / scene til for at have plads til 6 store spækhuggere. Det hele startede i bedste amerikanske stil med en video præsentation og selv ros af Sea World. Derefter bad de alle der havde været i hæren og kæmpet for Amerika rejse sig op så de kunne modtage et bifald fra Sea World og alle tilskuerne. Det ser man sjældent ske i Danmark.

Det var nu blevet tid til at showet gik igang og det var utroligt hvad de kunne få spækhuggerne til at gøre. De der sad på de forreste rækker blev da også fuldstændig gennemblødte af vand når disse kæmpe dyr sprang op af vandet.

Converted_155

Converted_153

Converted_155

Converted_159

Converted_170

Der var dog også vilde fugle der fløj rundt oppe over tribunen. Når man tænker på hvor mange mennesker der var på pladserne, er det da utroligt hvorfor en af dem så lige skulle skide ned på min hånd og mit kamera. Det skete selvfølgelig også ligesom showet gik igang så kunne først komme ud og vaske hænder da showet var forbi, typisk. Men showet var så fedt at jeg næsten glemte det var sket indtil det var slut.

Meget imponerede over Sea World (dog ikke deres fugle) blev det nu tid til at tage hjem til hotellet. Vi nåede dog lige at få noget aftensmad på Taco Bell (kæde der sælger mexikansk mad – utroligt billigt). Tilbage på hotellet var det blevet mørk og begyndt at regne. Det holdt os dog ikke fra lige at skulle i en af de udendørs spabade på hotellet.

I morgen er det tid til at vi skal sige farvel til Orlando og den første rigtige køretur skal foregå når vi drager mod vestkysten – nærmere betegnet Fort Myers Beach.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *