Skrevet af Søren.

Vi ankom i går til Monument valley, hvilket i sig selv var en ret flot tur. I dag skulle vi besøge selve parken, som er ejet og drevet af indianerne. Parken var kun få km. fra vores campingplads og vi ankom ved en 10 tiden. Inden vi kunne køre ind i parken skulle vi betale. Det kostede 10 dollars, og betalingen foregik til en venlig indianer kvinde. Hun ville dog lige oplyse os om at, hvis vores Autocamper var over 25 fod, måtte vi ikke kører inde i selve parken. Men vi måtte godt tage deres guided tours, hvilket foregår på ladet af en lille lastbil. Det havde vi ikke lyst til, så vi prøvede lykken ned af de kringlede veje. Vejene var meget hullede, og en lille sten på vejen kan mærkes i Autocamperen, da det hele rasler lidt i bo delen. Da vi endelig var kommet ned i dalen, kom vi til det første udsigts punkt, hvor det var tid til at tage lidt billeder.

Jeg havde købt en fredspibe af indianeren. Den er lavet ud af noget træ, og et gevir fra en elg. Derudover er der kanin skind på. Talen faldt på, hvordan de fik dem fanget, hvilket han havde en god løsning på. De gik ud i ødemarken og fangede dem med de bare næver. Så gav de dem et hug i hovedet med en sten, så de ikke døde. Derefter hængte de dem i en snor indtil de kom hjem. Hvor de så endelig slog dem helt ihjel. Det lyder en smule makabert, hvilket det også er. Men som han sagde så, skulle man jo tage hensyn til lugten, da de ellers ville gå i forrådnelse inden de kom hjem.

Efter vores lille snak med indianerne og nu meget klogere på, hvordan de jager bedrog vi os ud på den 27 km. lange tur rundt i parken. Det var en smuk tur, men autocamperen var på arbejde op og ned af bakkerne.

Selvom de er indfødte og Indianere er de ligeså glade for penge som alle andre. F.eks her kan du sidde på en af deres (meget magre) heste, hvis du giver dem fem dollars.

Vi besluttede at kører videre da det nok ikke ville blive et godt billede alligevel. Derudover ville det nok også være synd for hesten.

Vi kom til flere udsigts punkter og boder, hvor indianerne solgte alt muligt de selv havde lavet. Der fulgte altid en god historie med som den med kaninen. Men når alt kommer til alt, så tror jeg næppe de render rundt med bue og pil og jager kaniner. De virkede oplyste og havde da både mobiler og computere, så helt stenalder agtigt var det nu ikke.

Vi forlod parken ved en 13 tiden, og satte nu kursen mod Grand Canyon. Det er en tur på ca. 350 km. så vi havde en god køretur foran os. Da vi kom til Grand Canyon blev vi mødt af et betalings anlæg. Det er nemlig en national park, så det koster 25 dollars at passere. Gutten spurgte som mange andre “Where are you guys from?” og da vi svarede “Denmark” så var han rap i replikken og nævnte Mads Mikkelsens navn. Også begyndte han ellers at snakke om det, selvom der var en lang kø efter os. Efter vi havde sludret lidt om Mads Mikkelsen (Som jeg da forøvrigt ikke mener er det mest kendte ved Danmark) fik vi lov at passere og kunne nu nyde synet af Grand Canyon.

Grand Canyon er på listen over verdens syv naturskabte vidundere. Efter vi har set Grand Canyon, er der ingen tvivl. Det er et vidunder at det findes og ikke mindst er natur skabt.

Vi havde fået taget et par billeder, og kørte hurtigt videre. Vi skulle nå vores Camping plads inden kl. 8 da de lukkede. Klokken var lidt i syv og vi skulle også se solnedgangen som foregik kl. kvart over syv. Det skulle være et særsyn at opleve de ændringer der sker i farverne, når solen går ned. Klokken nærmede sig kvart over syv, men jeg syntes solen stod lidt højt på himlen, hvis den altså havde tænkt sig at gå ned om 5 minutter. Efter længere tids undren og dobbelt tjekkede kataloget, så gik der et lys op for os. Hvad er klokken lige?

Vi fandt kvitteringen fra betalingen af indgangen frem og rigtigt nok. Klokken var 18.15 uret var blevet stillet tilbage, da vi nu var kommet ind i den vestligste tidszone (pacific time). Lettet over at have fået en time foræret kunne vi roligt køre hen til vores campingplads, hvor de her 2 fyre havde valgt at spise aftensmad:

Efter at have taget et par billeder af dem hastede vi tilbage til Grand Canyon. Nu var klokken ved at være kvart over syv, så vi havde travlt. Desværre var der ikke flere parkeringspladser ledige. Vi kørte rundt og rundt, men vi kunne ingen finde. Der var nu 5 minutter til Showtime, og folk havde indtaget deres pladser. Vi tog en hurtig beslutning og parkerede mod vores vilje på en handicap parkeringsplads. Der holdte vi fem minutter fik taget vores billeder, også gik hurtigt tilbage til bilen igen.

En Amerikaner havde bemærket det manglende handicap skilt, så han lod da også lige en bemærkning falde om, hvor sådanne nogle egoistiske folk var fra. Vi svarede ikke, men forlod stedet med gode billeder på nethinden og lidt dårlig samvittighed.

Vi besluttede at spise aftensmad i den lokale by. Det er en turist by, hvilket priserne afspejler. Vi fik købt en dejlig pizza til deling nogle sodavand og lidt salat. Efter vi havde sat os kom en venlig kineser og spurgte om han måtte sidde ved siden af med sin familie. Vi er selvfølgelig imødekommende overfor alle kulturer, så vi bad ham endelig tage plads. Det var en eller anden IT gut fra China mobile der var på ferie med sin familie, så vi fik en dejlig snak omkring Danmark, Facebook, Twitter og The great firewall of China. Efter vi havde sagt farvel til dem, kørte vi trætte og udmattede til vores plads på campingpladsen.

Læs med i morgen, hvor vi går i luften med helikopter, møder Las vegas, Besøger Hard Rock Cafe, Taber penge på Casino og har byens bedste udsigt.