Dag 19# Pismo Beach – Santa Cruz.

Skrevet af Søren.

I dag gik turen videre op af Highway 1. Vi skulle kører til Santa Cruz i dag, hvilket er en by der er placeret tæt på San Francisco. Vi havde fået anbefalet highway 1 selvom den er længere og langsommere. Det skulle være en fantastisk tur, der både byder på fantastisk natur og et rigt dyreliv.

Vi kom afsted i god tid og begyndte vores tur op af Highway 1. Det er kringlede veje og det går op og ned hele tiden, så man skal holde tungen lige i munden.

På turen kommer vi forbi området “Big Sur”. Det er her udsigten er bedst og vi fik taget nogle billeder:

Som i kan se er der en mange søløver. De lå bare på stranden og hyggede sig.

Da vi havde fået taget nogle billeder gik turen videre. Der var udsigts punkter mange steder men vi holdt ind et par gange.

Vi havde fundet en restaurant på internettet, hvor vi fik bestilt noget mad. De havde en super god udsigt:

Da vi havde spist gik turen videre til Santa Cruz. Vi havde udset os en KOA campingplads, da vi af erfaring ved de er bedst. Der var ikke mange på pladsen, men vi fik alligevel tildelt en ved siden af et mexicansk familie party. De var meget imødekommende og kom hen og fortalte at de havde en reunion og de hørte musik og vi bare kunne synge med. Det var lidt for mexicansk til os, så vi spurgte om vi kunne få en ny plads hvilket ikke var noget problem. Efter vi fik tildelt vores nye plads gik turen til byen, hvor vi spiste på Applebees:

Vi havde spist hos dem før tidligere på vores tur. Det er en super lækker restaurant, hvor man får mega god amerikansk mad. De har et super tilbud hvor man får en forret til at dele. (Som på billedet) og to hovedretter til kun 20 dollars (112 kroner) med Sodavand, moms og drikkepenge kan du altså spise derinde for omkring 165 kroner. Også er du altså virkelig mæt bagefter. Og selvom de kun kræver 2,5 dollars (14 kroner) for en cola kommer de og fylder den op alle de gange du vil have det.

Nå det var nok om maden for i dag. Vi skulle prøve deres biograf. Vi havde egentlig besluttet at se American Pie men den gik ikke mere. Så vi købte nogle billetter til en film der hedder “Think like a man”. En Komedie som egentlig var meget sjov.

Også her får du noget for pengene. Vi kom af med ca. det halve af, hvad vi betaler i Danmark. Også var det en super lækker biograf med dejlige sæder, god lyd og godt billede. Også lignede det en rigtig amerikansk biograf ude fra:

Læs med i morgen, hvor vi Ankommer til San Francisco, Smutter forbi Google og Facebook. Leger paparazi da vi møder en rigtig Silicon Valley Celeb…..

Dag 18# Santa Barbara – Pismo Beach

Skrevet af Søren.

Vi sov længe i dag. Klokken blev nok 10 inden vi kom ud af sengen. I dag kunne vi rigtigt se den udsigt vi havde. Det var rigtig flot ud over havet.

Vi fik noget morgen mad og forlod pladsen omkring kl. 12.00. Vi skulle i dag besøge Solvang. Det er en lille by i Californien der er stiftet af Danskere.

Der var ikke langt omkring 40 km. Vi ankom til byen klokken 13.00 og fandt hurtigt en parkeringsplads. Derefter gik turen ned af Copenhagen Drive og vi besøge Mortensens Bageri og Olsens Bageri. De solgte Danske kager, rugbrød og rundstykker.

Det var ligesom at være hjemme, da det virkelig var de danske navne de brugte. Vi var også inde i en butik der hedder “jule hus”, hvor de sælger Jule ting året rundt. Her talte jeg med ejeren som var dansker. Hun havde boet i USA i 50 år, men talte nu udmærket dansk.

 

Da vi havde aftalt at vi skulle ha frokost i byen spurgte jeg hende, hvor vi skulle spise. Hun anbefale Greenhouse Cafe, hvilket er en lille Dansk ejet cafe der er i midtbyen. Vi kom ind, der var dog ingen danskere at spotte, men de havde dansk mad. Vi fik bestilt en Open Sided Sandwich med æg og rejer. (Det kalder de smørrebrød) og jeg bestilte en ristet hotdog til.

Maden smagte udmærket, selvom vi godt kunne se den var amerikaniseret en smule:

De havde også delikatesser som frikadeller og medisterpølse.

Efter vi havde spist (godt) gik turen til Pismo Beach. Vi havde udset os en campingplads tæt på havet. Vi ankom omkring kl. 16.00 og fik en plads meget tæt på havet. Vi kørte ud i byen og handlede ind og derefter stod den på grill og solnedgang.

Dag 17# Los Angeles / Six Flags Magic Mountain

Skrevet af Morten

Dagen i dag havde vi planlagt at vi skulle besøge endnu en af de store forlystelses parker omkring Los Angeles – nemlig Six Flags Magic Mountain, som er fyldt med kæmpe store rutsjebaner. Det var nok mest mig der så frem til denne dag da Søren er lidt af en kylling når det kommer til forlystelser af den kaliber som de amerikanske rutsjebaner er.

Campingpladsen vi havde overnattet på var placeret få kilometer fra Six Flags parken så efter vi havde indtaget vores morgenmad i autocamperen tog det ikke lang tid før vi stod foran indgangen til parken. Vi havde købt billetterne online hvilket vi havde sparet en del kroner ved at gøre også fik vi den rare dame i receptionen på campingpladsen til at printe billetterne ud for os.

Da vi kom til parken var det stegende varmt og vi kunne se at vi vist ikke kom til at stå i særlig lange køer da der næsten ingen mennesker var. Hvilket passede os helt fint. For at komme ind skulle vi dog lige igennem et security check, hvilket man godt nok skal mange steder herovre.

Vi brugte størstedelen af dagen i dag i parken på at prøve de forskellige rutsjebaner og Søren fik da også prøvet et par af dem. De har dog et ret smart kø system som gør at hvis man er Single Rider (1 person) må man komme foran i køen hvilket gjorde at når jeg skulle prøve en af de mange forlystelser Søren ikke turde, kunne jeg gå foran i køen. Forlystelserne var dog heller ikke for sarte sjæle da rutsjebanerne var op til 80 meter høje og med op til 8 loops. Vi så også flere der ikke helt kunne klare mosten og måtte ”ofre” i skraldespande og hvad der nu ellers lige var tæt på da de kom ned.

 

 

 

 

 

 

Efter at være blevet kastet rundt på hovedet hele dagen ( i hvert fald for mit vedkommende) drog vi af sted i autocamperen mod Santa Barbara. På vej dertil kørte vi gennem nogle frodige områder med masser af appelsin- og citrontræer. Vi holdte ind da vi kunne se at de ved en af markerne havde sat en bod op hvor man kunne købe friske appelsiner. Vi købte 4 kæmpe appelsiner og tog videre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi ankom til den campingplads vi havde haft kigget på men efter at de fortalte at prisen for en overnatning var 90 dollars valgte vi at tage videre og finde noget andet. Det var nu blevet mørkt og vi kørte hen til en State park som lagde tæt på. Det var en simpel camp som faktisk var lidt uhyggelig da det var midt i en skov og det var helt mørkt.

Da vi endnu ikke havde fået noget aftensmad tog vi efter at have betalt for vores plads videre mod nærmeste by. Vi fandt en restaurant der hed Chilis hvor vi faktisk fik noget ret godt mad selvom det var en stor kæde og maden var billig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter at have spist gik turen tilbage mod den lidt uhyggelige camping plads hvor vi lagde os til at sove.

Dag 16# Søren & Morten goes to Hollywood.

Skrevet af Søren.

Vi var kommet til Hollywood, hvilket kunne ses på både vejret og bilerne på vejene. Det var ikke unormalt at spotte Bentley, Porsche, Ferrari også selvfølgelig mellemklasse bilerne BMW, Mercedes, Mustangs og i den dur. Livet er åbenbart bare bedre eller også søger alle dem med penge og succes til Los Angeles.

Vi havde besluttet at få endnu en stor bid af Hollywood kagen. Vi skulle nemlig til Universal Studio som er placeret i Hollywood. De åbnede kl. 10.00 og præcist 09.55 rullede vi hen til et lille glas bur, hvor der sad en venlig kvinde der opkrævede os 25 Dollars for parkering. (140 kr.) Det skal så siges at vi fik VIP parkering kun 100 meter fra indgangen.

Da vi kom til indgangen fik vi også lige taget et billede af monumentet som vi kender fra Universal Studio:

Efter vi havde taget vores billeder og gik videre blev vi mødt af en rød løber, hvor det vrimlede med fotografer der var ivrige efter at tage billeder. Det er generelt noget vi har mødt mange steder Hard Rock, David Copperfield, Six Flag og en del steder i Vegas. Man får så en kvittering og kan gå hen og købe billedet for 20 dollars bagefter. Vi gik dog direkte til deres Security Check. Jeg ved ikke, hvor meget security der er i det. Mest af alt ligner det at de leder efter medbragt mad og drikke som er strengt forbudt. Jeg havde f.eks ingen taske med og kunne gå direkte igennem.

Da vi havde betalt gik vi direkte til deres Studio tour, hvilket var et godt valg skulle det vise sig. Vi var nogle af de første og kom efter kun 5 minutters venten med en guided bus der kørte rundt i mellem deres studier.

Vi fik taget nogle billeder:

Vi fik set Wisteria lane og en masse by, hvor der er optaget film osv. F.eks var der en miniudgave af både London, Paris og selvfølgelig New York. Alle bygninger er bygget af Træ og gips, og de kan hurtigt skifte fronten ud så det ligner en helt anden by.

På turen var der også en King Kong Simulator, hvor vi blev kørt ind i et hus også var det ellers på med 3 D brillerne. King Kong kæmpede mod dinousauere lige for øjnene af os.

Turen varede en time og var super spændende. Under hele turen var der en guide der fortalte.

Efter vores tur rundt i deres studier var tiden kommet til “The Simpsons Ride”. Det er en simulator, hvor man sidder i en lille vogn også bliver man ellers fløjet rundt i byen Springfield. Det er virkelig godt lavet, når de laver animationer.

Heldigvis var der ikke nogle mennesker, så vi kom hurtigt til alle forlystelserne. Efter frokost var det tid til at gå til deres Lower Level, hvor vi finder Mumien forlystelsen og Jurrasic park.

Selvom det kan virke dovent at tage rulletrapper rundt i en park, så vil jeg lige minde om at det ikke er Legoland i Billund. Den her park er altså placeret på en bjergside så det er faktisk nødvendigt.

Vi startede med Mumien forlystelsen som er en slags rutsjebane kombineret med nogle effekter. Den var super vild og vi var meget imponeret. Derefter gik turen til Jurrasic park, hvor man sejler rundt inde i en Dinousauer park. Alt i alt var det også super godt lavet. Vi måtte desværre ikke tage billeder inde i nogle af forlystelserne.

På samme niveau som vi befandt os var deres nye Transformer forlystelse også placeret. Den var dog ikke åbnet endnu men de havde nogle test ture hvilket vi selvfølgelig var hurtige til at benytte os af.

Det er nok den fedeste af de forlystelser de har. Det hele starter med man kommer ind i et militær anlæg, hvor der står folk klædt ud som soldater. De er meget taknemmelige for at vi kommer og hjælper med at redde jorden. Derefter går vi igennem en kø der nok kan huse 500 mennesker. Heldigvis var der ikke mange så vi kunne blot gå igennem og kom til efter 5 minutter. Vi fik udleveret vores 3D briller og blev anvist en plads i vognen. Derefter begyndte 3D eventyret som vi aldrig har set 3D før. Vi blev båret rundt af Optimus Prime i en kamp mod de gode Autobotter mod de onde Deceptions. Og da vores flyver faldt ud fra et tag og var i fritfald kom Optimus Prime selvfølgelig og greb os kun få meter fra Jorden. Alt dette var i 3D med varme, vand og vibrations effekter indbygget. Vi har aldrig oplevet noget lignende.

Selvom vi sidder i en vogn kan de via effekter få det til at virke som om vi accelerere med 200 km/t mod afgrunden.

Da vi endelig var landet blev vi takket fordi vi havde hjulpet med at redde jorden. Vi skyndte os at tage en tur til.

Da vi havde prøvet de tre ting på det laveste niveau gik vi ovenpå i gen. Her prøvede vi Shrek 4D og Terminator. Alt i alt var de super godt lavet, men man kan godt se vi er nogle år tilbage i forhold til Transformers forlystelsen.

Vi forlod parken da de lukkede omkring klokken 18.00. Turen gik herefter til en campground vi havde udset tæt på vores næste forlystelsespark. Den lå 50 km der fra i den anden ende af Los Angeles. Da vi havde fået anvist en plads kørte vi til byen, hvor vi besøgte en Japansk restaurant. Morten spiste lidt Sushi og jeg fik noget oksekød.

Da vi kom uden for mødte vi en lokal på vores alder. Han var meget flink og vi sludrede nok 30 minutter før turen gik til Wal-mart og vi fik handlet lidt ind. Da vi ankom til campingpladsen igen var klokken 21.30 det var stadigvæk dejligt vejr, men nu mørkt. Vi så derfor hurtigt vores snit til at besøge deres spabad med super dejligt varmt vand.

Efter vores svømmetur gik vi trætte i seng. Læs med i morgen, hvor dagen byder på store rutsjebaner.

Dag 15# Palm Springs – Los Angeles.

Skrevet af Søren.

Vejret var dejligt i palm springs. Det samme var poolen, så det var fristende at blive en dag til. Vi havde dog aftalt at sætte kursen mod Los Angeles. Vi kom af sted ved en 10 tiden da vi havde spist noget morgenmad. Turen til Los Angeles var omkring 200 km, så det tog tre timers tid. Vi ankom heldigvis tidligt til byen men der var meget trafik. Det er nok den by, hvor vi har oplevet mest trafik. Heldigvis har de Car pools spor mange steder, hvilket betyder at du kan kører ud i yderste spor, hvis du kører to eller flere i bilen. Nu var vi heldigvis to så vi kunne nemt lægge os derud med 70-80 km / t mens der var kø i de fire andre spor. Super opfindelse, men der var ikke meget trafik i det spor, hvilket også siger lidt om, hvor mange af de store amerikanske biler der kun sad en person i.

Vi havde sat kursen mod Sunset boulevard selvom vores engelske ven fra i går frarådede os det. Han mente helt klart det var spild af tid. På Sunset Boulevard så vi vores Lands mand Ole Henriksens Face / Body Spa.

Vi stod og røg en smøg med Telelinsen klar. Dog kom der ingen kendisser eller Ole H ud i de 10 minutter vi ventede. Vi havde ellers sådan håbet at det var der vi ville se de kendte fra Hollywood.

Efter vores Kendis jagt kørte vi igennem Hollywood Boulevard og fik lige knipset et par billeder fra bilen. Vi kunne umuligt parkere der med autocamperen.

Nu tænker i sikkert “Hvor er billedet af Hollywood skiltet”. Vi fik det ikke taget, selvom vi så det mange gange.

Så jeg har fundet det på google i stedet:

Da vi havde fået taget vores billeder forlod vi den del af byen. Vi havde fundet en campingplads i udkanten af byen. Vi ville dog lige ringe og reservere plads, hvilket var Mortens opgave da jeg kørte. Det gik dog ikke så godt, da de nærmest blev uvenner og hende damen var lidt fjendtlig overfor Morten og knaldede røret på. Da vi så ankom var hendes humør ikke blevet bedre, så hun var nærmest ude og tjekke da vi sagde at der ingen dyr var med i bussen. Vi fik dog tildelt en plads og kunne nu kører ud i byen igen.

 

Turen gik rundt i gaderne for at finde en restaurant, det var dog ikke nemt så vi endte op med at spise på KFC.

Efter KFC gik turen mod en lille “Forlystelsespark”, hvor man kunne spille miniature golf, computer simulatorer og laser magic. Vi havde udset os deres miniature golf park, da vi altid konkurrere lidt i den disciplin.

Det var en super flot park, så vi fik lige et par billeder selvom det er svært at se noget pga. manglende lys:

Hvem der egentlig vandt fandt vi vist aldrig ud af. På vejen hjem besøgte vi en butik der sælger “Frozen Youghurt”. Det er i bund og grund Soft ice lavet af Youghurt også er der en masse lækre toppings på.

Det er super lækkert og vi håber virkelig det bliver udbredt i Danmark. Herovre er det virkelig noget man kan få alle steder.

 

Læs med i morgen, hvor vi besøger Universal studio, får et sneak peak på Transformers forlystelsen og finder en ny campingplads.

Dag 14# Barstow – Palm Springs

Skrevet af Morten

Efter en nat på det meget skumle hotel med utroligt høje lyde fra tog der bremsede var det tid at indstille GPS’en til at vise os vejen til Palm Springs. Morgenmaden blev indtaget på ægte amerikansk maner på Denny’s. Igen fik vi dejlige pandekager og lidt kød til.  Vi havde først aftalt at kører til Los Angeles men ændrede det til Palm Springs. Omvejen var ca. 200 km.

Strækningen vi skulle køre var meget øde og gik gennem den varme ørken. Heldigvis skulle vi kun køre ca. 2 timer før vi var fremme ved vores destination – Palm Springs. Det er en by som mange amerikanere tager til på ferie og det var da også tydeligt at det var lørdag da byen var fyldt med mennesker. Vi kørte gennem byens centrum som var rigtigt smuk med store palmer og fyldt med dyre biler som ferrarier og Bentley’s.

Vi fik en plads på Happy Traveler campground som lagde tæt ved centrum. Det var en rigtig flot campingplads med store blomstrende hække mellem hver plads. På pladsen var der også flere der faktisk boede fast. Efter vi var kommet på plads var det tid til at få vasket tøj da vi nu havde været på farten i 2 uger, det endte med at vi fik fyldt alle campingpladsens 6 maskiner op, hvilket 2 fastlæggere der også skulle vaske ikke syntes specielt godt om. Men vi kom først 🙂

Da vi om eftermiddagen svømmende i poolen faldt vi i snak med 2 unge fastlæggere som havde boet fast på campingpladsen i næsten 2 år. De gav os nogle gode tips til hvad vi skulle opleve når vi næste dag skulle til Los Angeles samt hvor vi kunne tage hen og spise aftensmad i Palm Springs. Derudover grinte de af os da vi fortalte vi havde overnattet i Barstow som de også beskrev som den værste by i Californien bl.a. pga. det er den by i det vestlige USA, hvor der bliver solgt mest metamfetamin. Vi var derfor glade for vi nu var kommet til Palm Springs som var en stor modsætning til Barstow.

Til aften tog vi en taxa ind til en Mexikansk restaurant vi havde fået anbefalet, men da det åbenbart var en speciel mexikansk helligdag var der fyldt godt op og ventetiden kl. 20 om aftenen var 2 timer. Så vi valgte i stedet en lille fransk restaurant ved siden af som hed Pommes Frite. Der skulle ikke spares på noget denne lørdag aften i Palm Springs så vi flottede os og bestilte en lækker reje cocktail til forret og noget kylling til hovedret.

Maden smagte dejligt og hovedretten blev da også lige suppleret med lidt underholdning da en lettere beruset ung kvinde kom hen til vores bord og spurgte mig “You wanna see something funny?” jeg svarede af ren refleks “øh, yes?”. Hvorefter hun vendte bagdelen til hvor hun havde placeret to maracas og rystede efterfølgende bagdelen ind over den dejlige mad. Det var meget sjovt men også lidt pinligt. Folk stirrede lidt : )

Maden var fantastisk og det var helt underligt ikke at få amerikansk mad. Jeg fik en tartelet lign ting og Søren fik en halv kylling der braiseret med bacon, svampe og løg.

Da vi kom hjem var det stadigvæk lunt og vi drak en øl uden for autocamperen inden vi gik trætte i seng.

Læs med i morgen, hvor vi ankommer til Los Angeles, besøger Ole Henriksen, ser stjernerne og spiller Miniature golf.

 

Dag 13# Las Vegas – Barstow

Skrevet af Søren.

Dagen startede sent. Vi havde besluttet at sove længe, så den blev vist 10 inden vi kom ud af sengen. Det er nu noget andet at sove i en rigtig seng med en rigtig dyne fremfor i Autocamperen. Vi fik checket ud og indtog endnu en gang buffeten. Som i går var der alt, hvad hjertet begærer og jeg fik pludselig lyst til et lille stykke Skinke:

“Morgenmad”

På hotellet var de så flinke at kører os direkte til vores camper, som var på deres parkeringsplads lidt uden for centrum. Efter vi havde fået startet bilen op forlod vi byen og satte nu kursen mod “Premium Outlet North”. Stedet sælger ud af tidligere kollektioner og modeller. De havde alle de kendte mærker og vi fik købt lidt af hvert. Efter vi havde gået rundt der et par timer satte vi nu kursen mod Los Angeles. Vi havde besluttet at kører halvdelen af vejen så det var omkring 250 km. Landskabet var super flot og vi kom igennem en masse bjerge. Vi holdte et stop på vejen efter vi havde passeret grænsen til California:

Endelig var vi kommet til Californien. Vi havde glædet os til især denne stat, da den jo både byder på Los Angeles og San Francisco. På parkeringspladsen, hvor vi tog ovenstående billede var der også en Motel bog, hvor der var rabat kuponer til moteller i staten.  Vi kunne se på klokken at det ville være mørkt når vi ankom til Barstow og besluttede os derfor for at tage et motel værelse. I guiden var der en del low price moteller og plagede af overforbrug de sidste par dage valgte vi det billigste. Vi ringede og spurgte om de havde plads, hvilket de havde.

Vi kørte et par timer og ankom til motellet ved en 20 tiden. Vi gik ind til disken, hvor vi blev mødt af en venlig indisk kvinde. Vi fik en nøgle og gik op til vores værelse. Her blev vi lidt ramt af et chok. Det var ligesom at tage et tog tilbage til fortiden. Møblerne var slidte, gulvtæppet plettet og det var de typiske 80’er farver. Et stort hul i døren til toilettet ledte tankerne hen på, hvem der mon var blevet dræbt her.

Vi havde mest lyst til at køre igen, men nu havde vi jo på den anden side betalt 40 dollars (220 kr) for det her værelse. Vi havde ikke fået noget mad, så vi kørte ud i “byen” og fandt hurtigt en Mac Donalds. Det var et meget skummelt sted og vi fik hurtigt spist vores mad og kørte tilbage til motellet. Det var nu blevet helt mørkt, og stedet stod uhyggeligere end før. Det lignede en scene til en af de amerikanske serier der er på tv, hvor de altid anholder morderen på et øde motel.  Vi fik os dog lagt i sengen og faldt heldigvis hurtigt i søvn på trods af lyden.

Vi har sovet mange steder på vores tur og alle steder har været super fine. Dette sted er nok det første og eneste sted, hvor vi ikke har været glade for at sove.

Vi har taget en masse billeder på vores tur. Af en eller anden grund fik vi ikke taget et billede af dette motel.

Læs med i morgen. Vi udskyder Los Angeles med en dag og besøger Palm Spring, spiser fransk og vasker tøj.

Ps:

Her er en update på, hvor langt vi er kommet:

Dag 12# Las Vegas!!

Skrevet af Morten

At vågne med en udsigt ud over hele Las Vegas fra sin seng på 58 tyvende etage er ikke noget man prøver tit og det var da også en helt perfekt måde at vågne på. At man så efterfølgende kan slæbe sin krop ud på badeværelset (som i øvrigt var større end pladsen i hele autocamperen) og placere sig i et kæmpe badekar som så også havde et kæmpe vindue ved siden af med den fantastiske udsigt.

Las Vegas

 

 

 

 

 

 

Da det blev tid til at vi skulle finde noget morgenmad faldt valget på hotellets store buffet som vi havde læst godt om på Tripadvisor og skulle være en af de bedste i byen. Vi betalte de 22 dollars det kostede og stod nu pludselig i mad himlen. Det kan næsten ikke beskrives hvor stor den buffet var og det kæmpe udvalg den havde. Man kunne også få alt andet end bare morgenmad. Der var også kokke bag buffeterne som kunne lave præcis det man ønskede. Bl.a. var der en sushi kok som kunne lave præcis den sushi man måtte ønske. Og det var altså muligt kl. 9 om morgenen.

At The Cosmopolitan Las Vegas

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med maverne godt fyldt op med diverse lækkerier var det tid til at kigge lidt nærmere på hotellets 3 pools for at se hvilken vi ville ud og slappe lidt af ved da det var 30 grader. Vi valgte den pool som lagde på 4 etage med udsigt ud over The Strip. Ved denne pool var det hele også ren luksus og vi fik os placeret i de store bløde solstole og bestilte en dejlig kold drink.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter et par timers afslapning ved poolen bestemte vi os for at vi om aftenen ville prøve at tage ind og se et af de store Vegas shows. Vi beslutte os for at vi ville se Chris Angels som er en kendt illusionist men da det var udsolgt valgte vi i stedet at købe billetter til David Copperfield som er en anden kendt illusionist.

Inden vi skulle ind og se aftenens show fandt vi en dejlig italiensk restaurant i New York New York hotellet. Vi nåede også lige at få spillet lidt på casinoets black jack maskiner inden vi tog over til MGM Grand (Verdens 3. Største hotel med 6.500 værelser) hvor vi skulle se David Copperfield. Vi havde fået nogle billige last minute billetter så vi blev selvfølgelig placeret helt oppe bagerst i salen. Selvom vi sad næsten bagerst kunne vi sagtens se alt der foregik på scenen.

Showet gik i gang og der var fuld skrald på diverse effekter da David Copperfield endelig kom på scenen siddende på en Harley Davidson. Det var en ret imponerende show med store tryllerier som blandt andet da en stor Cadilac bil pludselig blev tryllet ind på scenen. Hvordan de formåede at lave de tricks kunne vi simpelthen ikke regne ud da de gik helt vildt stærkt.

Efter showet fik vi spillet lidt på nogle Black Jack maskiner igen og gået lidt rundt på The Strip og så på dens neonlys, dværg Elvisser og diverse andre skøre performere.

Udsigten hjemme på hotelværelset var igen fantastisk da mørket igen havde sænket sig over byen, faktisk så flot at ikke nænnede at rulle gardinet for. Så i skæret af Las Vegas’ neonlys lagde vi os til at sove.

 

Dag 11# Grand Canyon – Las Vegas.

Skrevet af Søren

Vi havde sovet udmærket på vores camping plads. Vi vågnede tidligt, da det viste sig at alle fly til byen havde indflyvning ind over vores plads. Derudover var der også noget vejarbejde i gang tæt på. Det gjorde nu ingenting. Vi havde booket en helikopter tur dagen forinden. Vi havde dog ikke modtaget nogen bekræftelse på e-mail som de havde lovet. Vi prøvede derfor at ringe til firmaet omkring kl. 08:50 men vi var virkelig så langt væk, at ingen af vores mobiler virkede. Heldigvis havde campingpladsen Wifi(Og det var så ringe, at man skulle gå ud af bilen og nærmest krydse alle fingre før den gad gå på),så vi kunne chatte med firmaet der solgte de her ture. Ham vi chattede med anede dog intet om vores reservation, og anbefalede os at møde op i lufthavenen.

Vi var nu godt nervøse, da vi egentlig gerne ville prøve den helikopter tur. Vi spiste derfor en hurtig morgenmad, og satte kursen mod lufthavnen. Efter at have parkeret kom vi ind og stod i kø 10 minutters tid. Den flinke ekspedient kunne dog fortælle at det ikke var der. Vi blev henvist til en Heliport kort derfra. Da vi ankom kendte de dog alt til vores bestilling. Vi blev alle vejet, da vi så blev placeret efter vægt.

Vi havde valgt en af deres nyeste helikoptere. Den har større vinduer og nogle andre fordele. Der er 3 pladser foran og 4 bagved. Vi ville selvfølgelig som alle andre gerne sidde foran. Dog blev vi placeret bagved, hvilket egentlig var helt okay. Selvom Morten sad inde i midten med mig på venstre side, og et Canadisk ægtepar på højre side kunne han sagtens se. Det havde de nu også lovet, hvis man tog de nye helikoptere og betalte de 12 dollars ekstra pr. Billet. Selvom det kun var 12 dollars, var der meget få der valgte den nye type. Det undre mig lidt, da vi kunne se at den gamle langtfra ligeså god og man kunne risikere at sidde med ryggen mod flyveretningen

Kort efter vi blev vejet fik vi udleveret en redningsvest vi skulle spænde rundt om maven. Vi fik tildelt vores pladser og fulgt ud til helikopteren. Efter vi var blevet sat ind, sørgede de for at vi var spændt fast. Kort efter lettede vi, hvilket var en speciel fornemmelse. Vi havde alle et headset på, så han kunne tale til os. Også blev der ellers spillet musik, og det var U2 Beutiful day, Greenday – Time of your life og ellers i den dur. Så vi fløj ud over landskabet med baggrundsmusik som det var en film. Da vi kom ud til Grand Canyon startede en Guide stemme i vores headset, hvor der blev forklaret om Grand Canyon. Jeg husker ikke det helt store, da jeg var meget optaget af at filme og tage billeder. Vi fløj vel rundt derude en 15-20 minutter, og det må siges at være noget af det fedeste vi har prøvet på turen indtil videre. Det er helt specielt at flyve helikopter, og det er helt specielt at se grand canyon ovenfra.

Vi optog nogle videoer:

Her letter vi

Her begynder Grand Canyon

Og vi tog en masse billeder:

Da  vi kom tilbage til Heliporten og skulle lande foregik det på en meget lille cement landingsplads på ca. 4 m2. Det gik dog fint, selvom vi vist alle holdt tungen lige i munden.

 

Vi fik sagt farvel til piloten. Vi lod ham også vide at vi syntes han havde verdens fedeste job.

Vi skulle nu mod Las Vegas. Vi havde en god tur derind på ca. 400 km. Det gik egentlig som det skulle og vi oplevede ikke den store adspredelse på Turen. Det skulle da lige være da vi blev overhalet af en stor hurtig sort bil. Kort efter kom en politi bil og overhalede os.

Så fik vi lige et par billeder af deres hyggelige samtale 🙂

 

 

Vi ankom til Las Vegas omkring kl. 17.00. Vi kom ind via Boulder City og kunne ca. 30 km der fra ane de store hoteller i horisonten. Vi ankom nord fra direkte ind på The Strip. Jeg havde ikke været der før, men sagde flere gange til Morten. ”Det her må da være centrum” men det blev bare vildere og vildere. Større hoteller, casioner og restauranter. Vi ankom endelig til det hotel vi havde booket ”The Cosmopolitan” det er placeret direkte på the strip med udsigt ud over Bellagio springvandet, Caesers palace og ud af det strip.

Da vi ankom til hotellet, var vi lige ved at kører direkte ned i parkerings kælderen. Heldigvis blev vi stoppet af en stor mørk fyr der var bred og iført jakkesæt. (Dørmand typen). Han bad os rulle vinduet ned, og nu tænke vi ”Nu er han sikkert pisse sur fordi vi holder her og spærrer det hele med vores store klods”. Men han var meget venlig og forklarede blot at vi ikke måtte kører derned da vi var for høje. Han ville dog lige arrangere en gut vi kunne følge efter til deres større parkeringsplads. Der gik fem minutter, hvorefter en lækker sort Escalade rullede op på siden af os og bad os følge med. Vi kørte 5 minutter, hvorefter vi fik anvist en plads. Derefter bad han os hoppe ind, og han kørte os nu tilbage til hotellet.

Vi fik checket ind på hotellet. Vi fik tildelt et værelse på 58 tyvende etage med nord udsigt op af the strip og bellagio springvandet. Super værelse, og der var en balkon, hvilket var super lækkert når vi skulle ryge. Og udsigten var også utrolig. Derudover var værelset udstyret med 2 x 46 tommer tv, spabad, sofa, skrivebord og køkken.

Efter at have studeret værelset gik turen til the strip og syd på. Vi havde besluttet at spise på Hard Rock Cafe. Den lå ret tæt på vores hotel, og turen derhen gik fint til fods. Da vi kom ind fik vi bestilt lidt mad. Morten fik deres 10oz burger, og jeg fik en dejlig pulled pork sandwich. Det er et stykke gris, de steger i 10 timer ved svag varme. Begge dele smagte super godt.

Vi gik en tur ned af gaden og besøgte lige M&M’s world. Det er 4 etager med M&M’s og ting med deres navn på.

Nu havde vi haft held med os i Alberquerque så vi regnede med det samme held kunne følges os i Las Vegas. Vi besøgte derfor det første og bedste casino på vores vej. Dog gik det ikke så godt ved black jack maskinerne, så da vi havde tabt 20 dollars hver gik vi hjem godt trætte. Det var nu blevet mørk, og udsigten var nu helt anderledes.

Læs med i Morgen, hvor vi besøger Morgenmads buffeten ”The Wicked spoon” , tager sol og ser trylle kunstneren David Copperfield på MGM Grand Hotel.

Dag 10# Monument Valley – Grand Canyon.

Skrevet af Søren.

Vi ankom i går til Monument valley, hvilket i sig selv var en ret flot tur. I dag skulle vi besøge selve parken, som er ejet og drevet af indianerne. Parken var kun få km. fra vores campingplads og vi ankom ved en 10 tiden. Inden vi kunne køre ind i parken skulle vi betale. Det kostede 10 dollars, og betalingen foregik til en venlig indianer kvinde. Hun ville dog lige oplyse os om at, hvis vores Autocamper var over 25 fod, måtte vi ikke kører inde i selve parken. Men vi måtte godt tage deres guided tours, hvilket foregår på ladet af en lille lastbil. Det havde vi ikke lyst til, så vi prøvede lykken ned af de kringlede veje. Vejene var meget hullede, og en lille sten på vejen kan mærkes i Autocamperen, da det hele rasler lidt i bo delen. Da vi endelig var kommet ned i dalen, kom vi til det første udsigts punkt, hvor det var tid til at tage lidt billeder.

Jeg havde købt en fredspibe af indianeren. Den er lavet ud af noget træ, og et gevir fra en elg. Derudover er der kanin skind på. Talen faldt på, hvordan de fik dem fanget, hvilket han havde en god løsning på. De gik ud i ødemarken og fangede dem med de bare næver. Så gav de dem et hug i hovedet med en sten, så de ikke døde. Derefter hængte de dem i en snor indtil de kom hjem. Hvor de så endelig slog dem helt ihjel. Det lyder en smule makabert, hvilket det også er. Men som han sagde så, skulle man jo tage hensyn til lugten, da de ellers ville gå i forrådnelse inden de kom hjem.

Efter vores lille snak med indianerne og nu meget klogere på, hvordan de jager bedrog vi os ud på den 27 km. lange tur rundt i parken. Det var en smuk tur, men autocamperen var på arbejde op og ned af bakkerne.

Selvom de er indfødte og Indianere er de ligeså glade for penge som alle andre. F.eks her kan du sidde på en af deres (meget magre) heste, hvis du giver dem fem dollars.

Vi besluttede at kører videre da det nok ikke ville blive et godt billede alligevel. Derudover ville det nok også være synd for hesten.

Vi kom til flere udsigts punkter og boder, hvor indianerne solgte alt muligt de selv havde lavet. Der fulgte altid en god historie med som den med kaninen. Men når alt kommer til alt, så tror jeg næppe de render rundt med bue og pil og jager kaniner. De virkede oplyste og havde da både mobiler og computere, så helt stenalder agtigt var det nu ikke.

Vi forlod parken ved en 13 tiden, og satte nu kursen mod Grand Canyon. Det er en tur på ca. 350 km. så vi havde en god køretur foran os. Da vi kom til Grand Canyon blev vi mødt af et betalings anlæg. Det er nemlig en national park, så det koster 25 dollars at passere. Gutten spurgte som mange andre “Where are you guys from?” og da vi svarede “Denmark” så var han rap i replikken og nævnte Mads Mikkelsens navn. Også begyndte han ellers at snakke om det, selvom der var en lang kø efter os. Efter vi havde sludret lidt om Mads Mikkelsen (Som jeg da forøvrigt ikke mener er det mest kendte ved Danmark) fik vi lov at passere og kunne nu nyde synet af Grand Canyon.

Grand Canyon er på listen over verdens syv naturskabte vidundere. Efter vi har set Grand Canyon, er der ingen tvivl. Det er et vidunder at det findes og ikke mindst er natur skabt.

Vi havde fået taget et par billeder, og kørte hurtigt videre. Vi skulle nå vores Camping plads inden kl. 8 da de lukkede. Klokken var lidt i syv og vi skulle også se solnedgangen som foregik kl. kvart over syv. Det skulle være et særsyn at opleve de ændringer der sker i farverne, når solen går ned. Klokken nærmede sig kvart over syv, men jeg syntes solen stod lidt højt på himlen, hvis den altså havde tænkt sig at gå ned om 5 minutter. Efter længere tids undren og dobbelt tjekkede kataloget, så gik der et lys op for os. Hvad er klokken lige?

Vi fandt kvitteringen fra betalingen af indgangen frem og rigtigt nok. Klokken var 18.15 uret var blevet stillet tilbage, da vi nu var kommet ind i den vestligste tidszone (pacific time). Lettet over at have fået en time foræret kunne vi roligt køre hen til vores campingplads, hvor de her 2 fyre havde valgt at spise aftensmad:

Efter at have taget et par billeder af dem hastede vi tilbage til Grand Canyon. Nu var klokken ved at være kvart over syv, så vi havde travlt. Desværre var der ikke flere parkeringspladser ledige. Vi kørte rundt og rundt, men vi kunne ingen finde. Der var nu 5 minutter til Showtime, og folk havde indtaget deres pladser. Vi tog en hurtig beslutning og parkerede mod vores vilje på en handicap parkeringsplads. Der holdte vi fem minutter fik taget vores billeder, også gik hurtigt tilbage til bilen igen.

En Amerikaner havde bemærket det manglende handicap skilt, så han lod da også lige en bemærkning falde om, hvor sådanne nogle egoistiske folk var fra. Vi svarede ikke, men forlod stedet med gode billeder på nethinden og lidt dårlig samvittighed.

Vi besluttede at spise aftensmad i den lokale by. Det er en turist by, hvilket priserne afspejler. Vi fik købt en dejlig pizza til deling nogle sodavand og lidt salat. Efter vi havde sat os kom en venlig kineser og spurgte om han måtte sidde ved siden af med sin familie. Vi er selvfølgelig imødekommende overfor alle kulturer, så vi bad ham endelig tage plads. Det var en eller anden IT gut fra China mobile der var på ferie med sin familie, så vi fik en dejlig snak omkring Danmark, Facebook, Twitter og The great firewall of China. Efter vi havde sagt farvel til dem, kørte vi trætte og udmattede til vores plads på campingpladsen.

Læs med i morgen, hvor vi går i luften med helikopter, møder Las vegas, Besøger Hard Rock Cafe, Taber penge på Casino og har byens bedste udsigt.