Dag 19# Pismo Beach – Santa Cruz.

Skrevet af Søren.

I dag gik turen videre op af Highway 1. Vi skulle kører til Santa Cruz i dag, hvilket er en by der er placeret tæt på San Francisco. Vi havde fået anbefalet highway 1 selvom den er længere og langsommere. Det skulle være en fantastisk tur, der både byder på fantastisk natur og et rigt dyreliv.

Vi kom afsted i god tid og begyndte vores tur op af Highway 1. Det er kringlede veje og det går op og ned hele tiden, så man skal holde tungen lige i munden.

På turen kommer vi forbi området “Big Sur”. Det er her udsigten er bedst og vi fik taget nogle billeder:

Som i kan se er der en mange søløver. De lå bare på stranden og hyggede sig.

Da vi havde fået taget nogle billeder gik turen videre. Der var udsigts punkter mange steder men vi holdt ind et par gange.

Vi havde fundet en restaurant på internettet, hvor vi fik bestilt noget mad. De havde en super god udsigt:

Da vi havde spist gik turen videre til Santa Cruz. Vi havde udset os en KOA campingplads, da vi af erfaring ved de er bedst. Der var ikke mange på pladsen, men vi fik alligevel tildelt en ved siden af et mexicansk familie party. De var meget imødekommende og kom hen og fortalte at de havde en reunion og de hørte musik og vi bare kunne synge med. Det var lidt for mexicansk til os, så vi spurgte om vi kunne få en ny plads hvilket ikke var noget problem. Efter vi fik tildelt vores nye plads gik turen til byen, hvor vi spiste på Applebees:

Vi havde spist hos dem før tidligere på vores tur. Det er en super lækker restaurant, hvor man får mega god amerikansk mad. De har et super tilbud hvor man får en forret til at dele. (Som på billedet) og to hovedretter til kun 20 dollars (112 kroner) med Sodavand, moms og drikkepenge kan du altså spise derinde for omkring 165 kroner. Også er du altså virkelig mæt bagefter. Og selvom de kun kræver 2,5 dollars (14 kroner) for en cola kommer de og fylder den op alle de gange du vil have det.

Nå det var nok om maden for i dag. Vi skulle prøve deres biograf. Vi havde egentlig besluttet at se American Pie men den gik ikke mere. Så vi købte nogle billetter til en film der hedder “Think like a man”. En Komedie som egentlig var meget sjov.

Også her får du noget for pengene. Vi kom af med ca. det halve af, hvad vi betaler i Danmark. Også var det en super lækker biograf med dejlige sæder, god lyd og godt billede. Også lignede det en rigtig amerikansk biograf ude fra:

Læs med i morgen, hvor vi Ankommer til San Francisco, Smutter forbi Google og Facebook. Leger paparazi da vi møder en rigtig Silicon Valley Celeb…..

2 thoughts on “Dag 19# Pismo Beach – Santa Cruz.

  1. Restauranten med den gode udsigt, må jeg få et navn på den? Jeg skal selv af sted på roadtrip om en uge på vestkysten nemlig. Og så forresten tak for en god blog. Det er super hyggeligt at følge med i jeres tur, også selvom bloggen i første omgang måske ikke var ment så meget til offentligheden 🙂

  2. Hej Louise. Mange tak for din kommentar. Det er altid skønt når nogle læser det man skriver. Alle er bestemt velkomne til at læse og skrive kommentarer.
    Restauranten hed Nephente og de har denne hjemmeside: http://www.nepenthebigsur.com/ udsigten er super og stedet er rigtig hyggeligt. Det er nok nærmere en cafe, så man kan sagtens bare drikke en kop kaffe der. Derudover kan du godt glæde dig til Highway 1. Det er en fantastisk smuk tur, og man ser noget af det smukkeste landskab i USA. Søløverne er også bare alt for søde. Man får helt lyst til at pakke en ned i kufferten. Hvis du har andre spørgsmål er du meget velkommen til at skrive igen.

    / Søren.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *