Skrevet af Søren.
Vejret var dejligt i palm springs. Det samme var poolen, så det var fristende at blive en dag til. Vi havde dog aftalt at sætte kursen mod Los Angeles. Vi kom af sted ved en 10 tiden da vi havde spist noget morgenmad. Turen til Los Angeles var omkring 200 km, så det tog tre timers tid. Vi ankom heldigvis tidligt til byen men der var meget trafik. Det er nok den by, hvor vi har oplevet mest trafik. Heldigvis har de Car pools spor mange steder, hvilket betyder at du kan kører ud i yderste spor, hvis du kører to eller flere i bilen. Nu var vi heldigvis to så vi kunne nemt lægge os derud med 70-80 km / t mens der var kø i de fire andre spor. Super opfindelse, men der var ikke meget trafik i det spor, hvilket også siger lidt om, hvor mange af de store amerikanske biler der kun sad en person i.
Vi havde sat kursen mod Sunset boulevard selvom vores engelske ven fra i går frarådede os det. Han mente helt klart det var spild af tid. På Sunset Boulevard så vi vores Lands mand Ole Henriksens Face / Body Spa.
Vi stod og røg en smøg med Telelinsen klar. Dog kom der ingen kendisser eller Ole H ud i de 10 minutter vi ventede. Vi havde ellers sådan håbet at det var der vi ville se de kendte fra Hollywood.
Efter vores Kendis jagt kørte vi igennem Hollywood Boulevard og fik lige knipset et par billeder fra bilen. Vi kunne umuligt parkere der med autocamperen.
Nu tænker i sikkert “Hvor er billedet af Hollywood skiltet”. Vi fik det ikke taget, selvom vi så det mange gange.
Så jeg har fundet det på google i stedet:
Da vi havde fået taget vores billeder forlod vi den del af byen. Vi havde fundet en campingplads i udkanten af byen. Vi ville dog lige ringe og reservere plads, hvilket var Mortens opgave da jeg kørte. Det gik dog ikke så godt, da de nærmest blev uvenner og hende damen var lidt fjendtlig overfor Morten og knaldede røret på. Da vi så ankom var hendes humør ikke blevet bedre, så hun var nærmest ude og tjekke da vi sagde at der ingen dyr var med i bussen. Vi fik dog tildelt en plads og kunne nu kører ud i byen igen.
Turen gik rundt i gaderne for at finde en restaurant, det var dog ikke nemt så vi endte op med at spise på KFC.
Efter KFC gik turen mod en lille “Forlystelsespark”, hvor man kunne spille miniature golf, computer simulatorer og laser magic. Vi havde udset os deres miniature golf park, da vi altid konkurrere lidt i den disciplin.
Det var en super flot park, så vi fik lige et par billeder selvom det er svært at se noget pga. manglende lys:
Hvem der egentlig vandt fandt vi vist aldrig ud af. På vejen hjem besøgte vi en butik der sælger “Frozen Youghurt”. Det er i bund og grund Soft ice lavet af Youghurt også er der en masse lækre toppings på.
Det er super lækkert og vi håber virkelig det bliver udbredt i Danmark. Herovre er det virkelig noget man kan få alle steder.
Læs med i morgen, hvor vi besøger Universal studio, får et sneak peak på Transformers forlystelsen og finder en ny campingplads.