Dag 12# Las Vegas!!

Skrevet af Morten

At vågne med en udsigt ud over hele Las Vegas fra sin seng på 58 tyvende etage er ikke noget man prøver tit og det var da også en helt perfekt måde at vågne på. At man så efterfølgende kan slæbe sin krop ud på badeværelset (som i øvrigt var større end pladsen i hele autocamperen) og placere sig i et kæmpe badekar som så også havde et kæmpe vindue ved siden af med den fantastiske udsigt.

Las Vegas

 

 

 

 

 

 

Da det blev tid til at vi skulle finde noget morgenmad faldt valget på hotellets store buffet som vi havde læst godt om på Tripadvisor og skulle være en af de bedste i byen. Vi betalte de 22 dollars det kostede og stod nu pludselig i mad himlen. Det kan næsten ikke beskrives hvor stor den buffet var og det kæmpe udvalg den havde. Man kunne også få alt andet end bare morgenmad. Der var også kokke bag buffeterne som kunne lave præcis det man ønskede. Bl.a. var der en sushi kok som kunne lave præcis den sushi man måtte ønske. Og det var altså muligt kl. 9 om morgenen.

At The Cosmopolitan Las Vegas

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med maverne godt fyldt op med diverse lækkerier var det tid til at kigge lidt nærmere på hotellets 3 pools for at se hvilken vi ville ud og slappe lidt af ved da det var 30 grader. Vi valgte den pool som lagde på 4 etage med udsigt ud over The Strip. Ved denne pool var det hele også ren luksus og vi fik os placeret i de store bløde solstole og bestilte en dejlig kold drink.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter et par timers afslapning ved poolen bestemte vi os for at vi om aftenen ville prøve at tage ind og se et af de store Vegas shows. Vi beslutte os for at vi ville se Chris Angels som er en kendt illusionist men da det var udsolgt valgte vi i stedet at købe billetter til David Copperfield som er en anden kendt illusionist.

Inden vi skulle ind og se aftenens show fandt vi en dejlig italiensk restaurant i New York New York hotellet. Vi nåede også lige at få spillet lidt på casinoets black jack maskiner inden vi tog over til MGM Grand (Verdens 3. Største hotel med 6.500 værelser) hvor vi skulle se David Copperfield. Vi havde fået nogle billige last minute billetter så vi blev selvfølgelig placeret helt oppe bagerst i salen. Selvom vi sad næsten bagerst kunne vi sagtens se alt der foregik på scenen.

Showet gik i gang og der var fuld skrald på diverse effekter da David Copperfield endelig kom på scenen siddende på en Harley Davidson. Det var en ret imponerende show med store tryllerier som blandt andet da en stor Cadilac bil pludselig blev tryllet ind på scenen. Hvordan de formåede at lave de tricks kunne vi simpelthen ikke regne ud da de gik helt vildt stærkt.

Efter showet fik vi spillet lidt på nogle Black Jack maskiner igen og gået lidt rundt på The Strip og så på dens neonlys, dværg Elvisser og diverse andre skøre performere.

Udsigten hjemme på hotelværelset var igen fantastisk da mørket igen havde sænket sig over byen, faktisk så flot at ikke nænnede at rulle gardinet for. Så i skæret af Las Vegas’ neonlys lagde vi os til at sove.

 

One thought on “Dag 12# Las Vegas!!

  1. Pingback: Dag 4 # San Francisco – Las Vegas. | USA rejseblog med tips om vores roadtrips i bil samt autocamper rejser i USA

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *