Rejseblog om vores rejser og roadtrips i USA – 2015: Florida & Bahamas, 2014: Vestlige USA & Canada, 2013: New York, Washington D.C. & Florida, 2012: Route 66 og Californien.
Vi kom lidt sent op denne dag da det blev sent dagen før da vi snakkede og drak nogle øl med en gruppe unge amerikanere fra Las Vegas. Vi kom dog op, fik noget morgenmad som var gratis på vores hotel (Hamptons Inn Zion). Vi kunne sagtens have brugt en ekstra dag i Zion samt på det skønne hotel men det var tid til at komme videre mod Bryce Canyon.
2 fisk på 5 min
Køreturen var utrolig smuk og heldigvis kun 2 timer lang før vi var i Bryce Canyon. Vi havde derfor god tid og da vi så et skilt med en put ´n take sø ville Søren gerne lige ind og kigge. Vi svingede ind forbi og snakkede med den rare dame som ejede stedet. Hendes søn fandt 2 fiskestænger og noget madding til os. Søren startede med at kaste snøren ud og pludselig vrimlede det med fisk og der var allerede bid. Så var det min (Morten) tur til at prøve lykken og igen var fiskene utrolig villige til at bide på. Jeg fik også bid ved første kast men fisken bed krogen af så jeg måtte have en ny på. Der skulle kun 2 kast til med den nye krog før der igen var bid. Vi havde nu fanget en fisk hver efter kun 5 minutter – hvilket vi ikke lige havde regnet med ville gå så stærkt. Man skulle ikke betale for at fiske – kun for de fisk man fangede. Det blev dog en dyr omgang da vi skulle betale 40 dollars (220 kr) for 2 fisk vi ikke engang ville have med.
– Frokosten blev indtaget på Subway – altid en favorit
Best Western Ruby´s Inn Bryce Canyon
Vi kørte ikke langt fra fiskedammen før vi ankom til Bryce Canyon og fik tjekket ind på dagen hotel som var et Best Western Hotel. Et kæmpe stort hotel lige ved indgangen til Bryce Canyon National Park. Hele hotellet var lavet i ægte western stil – lidt slidt men fint.
ATV ride
Vi opdagede at hotellet tilbød guidede ATV ture rundt i området – dette måtte vi prøve. Vi fik en stor ATV hvor vi kunne være 2 på. Det var virkelig fedt at køre på sådan en da man virkelig kunne give den gas. Vi havde dog ikke lige tænkt over at man virkelig blev støvet godt og grundigt til på sådan en tur – så vi måtte efterfølgende forbi et vaskeri hvor vi kunne få vasket det tøj vi havde haft på.
Bryce Canyon
Efter vores ATV tur nåede vi et smut ind i Bryce Canyon for at se solnedgangen over de smukke røde klipper som denne national park er kendt for.
En rigtig turistfælde
Da klokken var blevet mange var mange restauranter lukket i byen så vi endte med at spise på en meget skummel og beskidt turistfælde af en restaurant hvor vi ikke kunne komme hurtigt nok væk fra efter vi havde spist. Da klokken var blevet mange tog vi bare direkte hjem og gik i seng
Sengen på Cosmopolitan (vores hotel) var utrolig blød så vi sov godt og længe denne morgen.
– Udsigten om morgenen fra vores suite var stadig god.
Så det blev først omkring sidst på formiddagen før vi kom ned til morgenmadsbuffetten “The Wicked Spoon” – som er en KÆMPE buffet med alt. Og det bedste af det hele var at pga. fathers day, ville der være gratis morgenmad begge de morgener vi skulle bo på Cosmopolitan (morgenmadsbuffeten her koster normalt ca. 175 kr. pr. mand pr. dag). Vi er jo jyder, så noget der er gratis er altid noget der gør en glad 🙂
Maverne blev fyldt til bristepunktet da vi blev nødt til at smage så meget som muligt af den lækre buffet.
Eftermiddagen gik med at køre en lille tur i vores dejlige bil op og ned ad The Strip. Vi kørte hen til “The Neon Boneyard” som er en kirkegård for gamle Neonlys skilte som har været brugt af hotellerne i Las Vegas. De havde desværre ikke åbent – så vi måtte køre igen. Tilbage på hotellet fik vi en drink ved poolen trods meget stærk ørkenvind. Selvom det blæste kraftigt svedte man stadig da temperaturen var omkring de 38 grader og ikke en sky at se på himlen.
Vi spiste tidlig aftensmad – og den skulle stå på en af byens bedste aftenbuffetter. Vi valgte Las Vegas hotellet Wynn´s buffet som vi havde læst godt om. Vi tog bilen derhen og der var heldigvis ingen kø til at få et bord (man kan opleve helt op til 1 times kø for at få et bord i Las Vegas).
Det var en rigtig lækker buffet med et kæmpe stort udvalg.
Vi skulle hurtigt videre da det nu var blevet tid til dagens højdepunkt – en aften helikoptertur over Las Vegas. Vi skulle flyve med Maverick helikopters som vi havde booket hjemmefra. Da vi ankom blev vi tilbudt et dejligt glas (billig) champagne i plastikkrus inden vi blev kaldt ud til helikopteren.
Helikopteren vi skulle flyve med var en såkaldt “Eco-star” som er en nyere slags med store vinduer så man har en bedre udsigt. Vi blev kaldt op og det var blevet vores tur. Der gik nu ikke længe før vores helikopter steg til vejrs. Jeg (Morten) var så heldig at få lov til at sidde forrest i helikopteren hvilket var ret fedt. Turen tog kun 14 minutter men det var tur men den vildeste udsigt udover neonbyen Las Vegas med de kæmpestore hoteller. En kæmpe oplevelse som var overstået alt for hurtigt.
Resten af aftenen gik med at gå lidt rundt og se nogle af de forskellige kasinoer og spille en lille smule. Det blev desværre ikke denne gang vi vandt jackpotten.
– Dette var den meget fancy indgang til parkeringskælderen på vores hotel
Med denne udsigt til lyshavets skær fra vores lækre suite, var det nu tid til at gå i seng.
Efter næsten 3 dage i San Francisco var det tid til at sige farvel. Vi havde inden afrejse til USA booket billetter til en flyvning fra San Francisco til Las Vegas. Turen tager 10-12 timer i bil, så en flyvetur på 1 time og 10 minutter til 500,- syntes at være et godt byt. Denne gang skulle vi flyve med Southwest som er det største lavpris selskab i USA. Jeg elsker at flyve indenrigs i USA, deres fly har gode sæder og da amerikanerne flyver meget indenrigs, plejer de at have godt styr på det.
Flyet var sat til afgang 12.35 med ankomst til Las Vegas ca. 14.00. Sådan skulle det dog ikke gå og Morten modtog en mail allerede klokken 09.00 om at flyet var forsinket en time. Herefter fulgte 5 mail’s, hvor de gang på gang udskød afgangstiden og det endte med at være 16.30. Da vi ikke rigtigt kunne blive på vores Bed & Breakfast kunne vi ligeså godt tage i lufthavnen og ankom klokken 12.00. Herefter venter så 4 timer og 30 minutters ventetid i en overfyldt afgangsterminal i San Francisco International Airport. Vores fly var ikke det eneste der var forsinket, så der herskede en vis form for kaos. Folk var rigtig sure, og brokkede sig højlydt til de to personer der var sat til at servicere den 150 meter lange kø af mennesker.
Da vi efter den korte flyvetur ankom til Las Vegas, var ingen i tvivl om hvor vi var landet. Der var enarmede tyveknægte fra vi trådte ud af flyveren til vi var ude af bygningen.
Da vi havde fået vores kufferter blev vi kørt til deres Bil-leje center ca. 5 km fra lufthavnen. Her er alle de store selskaber repræsenteret, også Hertz som vi havde valgt at leje bil hos.
Vi havde allerede fra morgenstunden modtaget en mail med info om vores bil, og besked om at den var klar til afhentning. Da vi havde tilmeldt os deres Hertz Gold Club skulle det være en smal sag at hente bilen, da de gør en dyd ud af at bilen er hurtig klar, og der ikke er så meget bøvl. Sådan skulle det dog ikke gå da fyren ved skranken havde en dårlig dag. I korte træk så fik vi en regning der var ca. 1.000,- højere end, hvad der var aftalt ved bestilling. Da vi så påpegede det ændrede han den meget modvilligt så den kun var ca. 400,- højere end aftalt. Da vi så påpegede det var han ret ligeglad og lod os vide at vi kunne rende og hoppe.
Efter meget ventetid kom vi til at tale med chefen som ændrede vores regning i løbet af 2 minutter, så den stemte overens med det vi havde bestilt. På det tidspunkt havde vi diskuteret med ham ved skranken & stået i kø af flere omgang i ca. en time.. Vi var ude klokken 20.00.
Bilen vi fik var en Toyota Prius. Det er en ret populær Hybrid bil de bruger meget herovre. Den kører på både benzin og el på samme tid. Den kører bare super godt og vi er rigtig glade for den.
På vej til hotellet spiste vi på en Chilli’s. De kalder det en “Neighborhood Grill”. Det er et hyggeligt sted, hvor man kan se sport i TV, drikke øl & coctails og ikke mindst spise noget af alt den dejlige amerikanske mad de serverer.
Det vi fik var dog lidt mexikansk inspireret og smagte dejligt 🙂
Vi havde igen booket værelse på The Cosmopolitan i Las Vegas, da vi var så glade for at bo der sidste gang vi var i Las Vegas. Vi fik et værelse der var præcis magen til det vi havde for to år siden. Det er muligt at se det her: http://usaferien.dk/dag-12-las-vegas/
Efter at være tjekket ind besøgte vi kort deres Casino og spillede lidt før vi gik i seng.
Efter en tidlig morgenmad sammen med de andre gæster på vores Bed & Breakfast var det tid til at udforske endnu mere af San Francisco.
Vi tog bussen mod dagens første stop – Lombard Street – som er kendt for at være en af de mest stejle gader i verden. Gaden er ret speciel da den snor sig og tilplantet med en masse farverige blomster. For at komme til Lombard skulle vi dog lige lave en mindre “bjergbestigning” op af nogle meget stejle gader.
Efter Lombard Street gik det meget stejlt nedad og vi kom til den bydel der kaldes “Little Italy” hvor vi lige fik en cola på en bar efter anstrengelser op og ned af de stejle gader. I denne bydel var der denne dag et mad festival med alt mulig forskellig mad som vi kunne prøvesmage. Vi var dog ikke sulte nok endnu til at spise frokost her selvom meget af maden så virkelig lækker ud.
Lige ved siden af “Litte Italy” ligger “China Town”. Det er ret mærkeligt at krydse en gade også føler man pludselig at man er i en helt anden by i et andet land. Skiltene er endda på kinesisk i “China Town”. Selvom man befinder sig midt i San Francisco, kunne man i denne bydel købe forskellige levende fugle som duer og høns til madlavning – meget specielt.
Fra “China Town” bestilte vi en UBER privat taxi, og blev igen hentet i en rigtig flot bil af en meget snaksaglig ældre herre, som var tidligere limousine-chauffør. Igen en fornøjelse at bruge UBER. Han tog os hen til en burger restaurant vi havde læst om – nemlig Super Duper Burger. Det var et lille, men meget moderne sted. Burgerne var virkelig lækkre og alt var hjemmelavet – mums.
Resten af dagen gik med shopping i Castro samt Haight-Ashbury områderne og så fik vi set de kendte huse “The Painted Ladies”.
På vej derhen havde vi dog en lidt sjov oplevelse med deres offentlige transport. Ved et af stoppestederne skulle der skiftes chauffør. Fra en lille spinkel mand til en kraftig kvinde. Da hun endelig kom ind i bussen og fik den startet, gik der ikke mange sekunder før bussen igen var bragt til standsning, hvorefter hun rejste sig op og fægtede med begge arme og meddelte alle at hun på ingen måde kunne arbejde under disse forhold. Folk undrede sig over hvad hun mente. Og det med god grund, det viste sig så at hun ikke kunne betjene sædet og køre det bagud. Og når sædet ikke kan køres bagud, kan der altså opstå et plads problem mellem sædet og rattet.
Hun ringede derfor op til centralen og gav dem en længere forklaring, hvorefter de forsikrede hende om at de ville sende et hold til undsætning. (Af en eller anden grund kunne alle i bussen høre samtalen, da det kom ud af en højtaler) Efter blot 10 minutter ankom et redningskøretøj og to mekanikere stod ud for at se på det “mekaniske” problem.
Efter ganske få sekunder stod det dog klart at, hvad er ved første øjekast lignede et mekanisk problem nok nærmere var en fejl 40. Det gjorde ikke chaufføren mere glad, da redningsholdet insinuerede at det var hende der ikke kunne finde ud af det. Da de endelig forlod bussen gik det dog over stok og sten, hvad vi havde tabt af tid blev hurtigt indhentet da hun ikke havde samme vanskeligheder med at træde på speederen, som med at justere sædet.
The Painted Ladies med San Franciscos skyline i baggrunden
Efter en hel dag med sightseeing købte vi noget aftensmad til at tage med hjem i det lokale Whole Foods økologiske / organic supermarked, som i San Francisco var indrettet noget mere festligt end et normalt supermarked.
Vi brugte resten aftenen på vores B&B da vi var blevet trætte og stadig var ramte af jetlag.
Efter 14-15 timers rejse og over 24 vågne timer burde det jo at være en smal sag at sove. Det gik egentlig også fint nok denne gang, men vi vågnede dog et par gange i løbet af natten, da kroppen ikke helt havde vænnet sig til den nye tidszone.
Omkring 08.30 ankom Ericka, kvinden der styrrede stedet og serverede morgenmad. Vi fik en dejlig ristet bagel, da vi hurtigt skulle videre. Det var dog også muligt at få æg, french toast og andre delikatesser. Maden indtages i fælleskab med de andre gæster på stedet, og da de fleste amerikanere er meget udadvendte gik snakken lystigt, og der blev udviklet tips og røverhistorier.
Inden vi rejste havde vi talt om at krydse den berømte Golden Gate Bridge til fods eller på cykel. Vi har ved vores forrige besøg kørt over den i autocamper, og udsigten er bare helt fantastisk. Vi fik bestilt et par cykler på nettet og aftalte afhentning klokken 11.00 i området omkring Fisherman’s wharf/Pier39. Da det er i den anden ende af byen i forhold til, hvor vi boede tog vi bussen derhen. Da vi havde bestilt cyklerne hjemmefra, så var de hurtige til at udlevere cyklerne og vi var hurtigt afsted. Turen gik fra Fishermans Wharf og til Sausalito, hvor der går en færge fra tilbage til San Francisco:
Det var bare en helt fantastisk tur. Vejret var perfekt og cyklerne var også rigtig gode, så det var en smal sag at cykle de 13 km. Der var meget kørsel op ad bakke, men heldigvis også meget ned ad bakke.
Vi ankom til Sausalito omkring kl. 13.45 efter et par timers cykling. (Vi holdte mange foto pauser). Da vi ankom, var vi rigtigt sultne efter de hårde anstrengelser. Byen Sausalito er et meget turistet sted med mange restauranter, isboder, cafeer etc. Sådanne steder plejer vi altid at være særligt opmærksomme på turistfælder, og holder os meget til tripadvisor som viser, hvad andre mener om stederne. Vi var dog denne gang i tidspres, da færgen sejlede tilbage 14:45, så vi havde kun en time. Vi tog derfor den første og “bedste” restaurant på hovedgaden. Vi blev mødt af en meget lidt venlig ældre dame, der viste os hen til deres spiseområde. Vi fik et menukort og fik hurtigt bestilt, vi lod damen vide at vi havde travlt og hun virkede egentlig ret ligeglad. Morten fik en kyllinge burger og jeg fik en alm. burger. Maden var pænt sagt noget af det ringeste vi længe havde fået. Min burger bøf var fuldstændig brændt, og generelt bare uappetitlig. Det gled dog ned. Efter at have fægtet med arme og ben fik vi tjenerens opmærksomhed, og bad hende komme med en regning. Vi havde allerede der besluttet ikke at give drikkepenge, hvilket man ellers normalt gør. Jeg tror hun havde lugtet lunten lidt, da hun selv havde tilføjet 5 dollars i drikkepenge på regningen. Modvilligt betalte vi for maden og skyndte os hen til færgen, som vi heldigvis sagtens kunne nå.
Efter en kort sejltur på 30 minutter ankom vi atter til San Franciso. Det var blevet en smule køligere, men solen stod dog stadigvæk højt på himlen. Vi besøgte Fihermans Wharf, hvor vi tog lidt billeder af de søde søløver og prøvede noget vandmassage.
Efter kort at have været forbi vores B&B tog vi atter afsted ud i byen, denne gang for aftensmad. Vi havde besluttet at spise på Applebee’s, da det er et super godt sted med dejlig mad. Restauranten var placeret i den anden ende af byen, og derfor havde vi besluttet at bruge den nye mobil app UBER, som er helt vildt populær i USA. Da vi var ret begejstret for app’en kommer her lige en kort beskrivelse af, hvad UBER er:
UBER er en konkurrent til det normale taxi markede, hvor man jo er vandt til at ringe efter en bil eller praje en på gaden. UBER er anderledes, da det hele foregår via en app. Man åbner app’en og kan hele tiden se, hvor den nærmeste bil er. Efter at indtaste, hvor man skal hen trykker man blot på bestil og ca. 15 sekunder efter kommer der en besked tilbage med, hvem ens chauffør er og, hvornår han kommer. (Typisk 1-5 min) Man kan hele tiden på sin mobil se, hvor han er. Når chaufføren så kommer sætter man sig ind og han trykker start på sin mobil. Han kan på sin mobil se, hvor vi skal hen og ved turens afslutning trykker han afslut tur og pengene overføres automatisk fra vores kreditkort til hans konto.
Det bedste ved denne løsning er at det er lokale mennesker der gør det som en bibeskæftigelse. De gør det i deres egne (ofte meget flotte) biler, og når de har lyst. Derudover er der ingen bøvl med at betale, drikkepenge, kommunikere med den ofte dårligt talende chauffør som vi jo kender det fra taxi kørsel i udlandet. Inden vi tog afsted blev firmaet UBER vurderet til omkring 100mia kroner, hvilket vi talte om var helt vildt. Efter at have prøvet deres app, er vi nu ikke så skeptiske, det er vejen frem og det er kun et spørgsmål om tid før det kommer til Danmark.
Det var nok om UBER for denne gang. Vi spiste lidt dejlig mad på Applebee’s og tog igen en UBER bil hjem, hvor vi gik tidligt i seng – vi var udmattede 🙂
Kl. 4.00 om morgenen fredag d. 13. juni startede rejsen mod USA til trods for at vækkeuret ikke havde ringet – så vi fik pludselig fart på da vi altså skulle flyve kl. 6.00 fra Billund. Men vi nåede det til tiden og vi var klar til at boarde det første fly med KLM mod Amsterdam. I Amsterdam skulle vi vente et par timer inden vi nu skulle med KLM til San Francisco – en flyvetur på 11 timer. Den lange flyvetur gik fint selvom det aldrig er specielt sjovt at sidde 11 timer spændt fast i et meget lille sæde – men vi kom frem.
– KLM serverede dejlig mad ombord – 2 måltider i løbet af de i alt 11 timer.
– Vi fløj over Grønland – et smuk syn da det var helt klart vejr
Når man lander i USA, skal man gennem deres paskontrol / sikkerhedskontrol, hvor man bliver stillet nogle spørgsmål, får taget fingeraftryk og taget et billede (hvor man jo altid ligner en million efter en 11 timers flyvetur). Så efter at have stået i kø i ca. 30 min fik vi overstået disse formaliteter, fået et indrejsestempel i vores pas og hentet vores kufferter kunne vi nu tage metroen ind til midtbyen for at komme til det Bed & Breakfast vi havde booket hjemmefra.
Vi fik slæbt vores vores store tunge kufferter fra metroen og hen til vores Bed & Breakfast – Country Cottage. Nøglerne lagde klar til os i postkassen så det var meget nemt at komme ind og finde vores lille værelse. Vi var ret spændte på at se dette sted da det havde været meget billigt – men alt var fint og som vi var blevet lovet. Lille fint værelse, bad og toilet på gangen og et fælleskøkken man må bruge. Til kun 99 dollars pr. døgn inkl. morgenmad var det her jo et fund til prisen.
– Billeder fra Country Cottage
Vi var meget trætte, men vidste også, at vi skulle holde os vågne længst muligt. Så vi gik en tur rundt i kvarteret (Mission District) og kiggede på det lokale butikker samt drak en sodavand i Dolores Park, som har en flot udsigt over byen samt en legeplads med et lidt specielt navn.
– Dolores Park med udsigt til San Franciscos skyline
– Diller Playground i Dolores Park
Til aften fandt vi en hyggelig lille diner i Castro området, hvor vi fik noget aftensmad inden turen gik direkte i seng.
Flybilletterne er klar, ruten er lagt, en lejebil er bestilt og overnatningerne er booket – så nu er vi klar på året roadtrip i USA samt Canada.
Ruten ser i år således ud:
Ruten starter i San Francisco hvorefter turen går til bl.a. Las Vegas, Bryce Canyon, Zion National Park, Salt Lake City, Jackson Hole, Yellowstone, Banff National Park (Canada), Jasper (Canada), Whistler (Canada), Vancouver (Canada) & Seattle.
Vi vil løbende opdatere om vores tur her på bloggen.
Vi var meget stolte over at denne blog blev nomineret til at være blandt de 5 bedste USA rejseblogs i Danmark. Bloggen vandt ikke, men vi fik heller ikke gjort så meget for at få stemmer for at vinde. Men at være blandt de 5 bedste er vi meget stolte over.
Vi vågnede til vækkeurets blide toner omkring klokken 08.00. Det mikro lille værelse var totalt tømt for ilt og det var vel ca. 30 grader. Vi skyndte os at tænde airconditioningen igen. I USA er de glade for airconditioning anlæg. Desværre er dem på hotelværelserne ofte ikke specielt lydløse, så man må enten vælge mellem meget støj eller meget varme. På dette “hotel” (Chelsea guesthouse) var der continental morgenmad inkluderet. Der var faktisk et fint udvalg med div. brød og morgenmads produkter og morgenmaden foregik udendørs, hvilket var helt perfekt da det var en dejlig solrig dag.
Det var i dag at vi skulle på vores jetski tur (vandscooter). Ingen af os havde rigtigt prøvet at sejle på jetski før, så vi var ikke helt klar over hvad vi skulle medbringe. Vi blev enige om et par håndklæder, solcreme og vand måtte være fint. Vi var blevet instrueret i at stå klar ude foran “hotellet” klokken 09.15, hvilket vi gjorde og ikke mange minutter efter rullede en ældre Ford VAN op foran og en mand med en lille hestehale steg ud og spurgte om det var os der skulle på Barefoot billy´s jetski tour.
Der var ikke specielt langt til det sted, hvor vi skulle på jetski. Vi kunne faktisk sagtens have gået, hvis vi vidste, hvor det var. Efter få minutters kørsel blev vi læsset af og han lod os alle vide at de selvfølgelig godtog drikkepenge. (Hvis man skulle være blevet i tvivl).
Stedet bestod af en lille bod i hjørnet af et stort Waldorf Astoria hotel resort. Her blev vi checket ind og fik lov at betale. Efter vi havde betalt vores tur skulle de have et kreditkort i depositum. Det blev kørt igennem en gammeldags fluesmækker, hvorefter jeg som den heldige ejer skulle skrive under. Så kunne de nemlig selv udfylde beløbet bagefter, hvis vi smadrede deres jetski.
Når man skal på sådan en tur her i USA, er der taget forbehold for alt. Derfor får man først en lejekontrakt, hvor man skriver under på at der ingen forsikring er og at man er ansvarlig for alt, og skal betale dit og dat, hvis tingene går galt. Der er ca. 4-5 steder på den kontrakt, hvor man skriver under.
Når det så er udført får man udleveret en 2 siders manual, hvor der står hvordan man skal forholde sig i givne situationer på en jetski. Det er sådan en manual med billeder på, hvor man ved siden af hvert billede også skal skrive under på man har forstået, hvad de mener og at man vil gøre som anvist, hvis situationen skulle opstå.
(Her kan man se den lille hytte Barefoot Billy´s havde på stranden)
Efter at have skrevet sit navn en 18-20 gange er man endelig klar til det sjove! Redningsveste blev udleveret og efter en 2 minutters briefing fik vi lov at gå i vandet, hvor vi så kunne kravle op på vores jetski. Der var lidt bølger den dag, og jeg har aldrig rigtigt gået ombord på sådan en jetski før, så efter et par mislykkedes forsøg kom vores flinke guide til undsætning.
Vi havde frygtet lidt at den guidede tur ville være lidt sløv i det. Vores bekymring blev dog hurtigt gjort til skamme, da man næsten hele tiden skulle sejle med fuld gas, hvilket er ca. 50 km/t. Det var perfekt vejr, og der var tilpas høje bølger til at det blev rigtigt sjovt. Guiden gjorde et par stop med ca. 15 minutters mellemrum, hvor han fortalte lidt om de ting vi sejlede forbi. Efter ca. 1 times sejlads gjorde vi stop, hvor vi fik lov at sejle for os selv i ca. 25 minutter. Det var bare super sjovt, da vi på det tidspunkt havde lært maskinen at kende godt nok til at give den GAS!
Efter vores fri leg periode var forbi var det igen videre rundt om øen efter “Follow the leader” princippet. Da vi kom tilbage til startstedet var de 2 timer bare fløjet af sted og vi var bare klar til at tage en tur til med det samme. Det var SÅ fedt og vil gerne anbefale det til alle.
Oppe af vandet igen blev vi præsenteret for de billeder som de tog da vi startede. I USA tager de jo billeder ved alle forlystelser som man så kan købe bagefter. Nu havde vi jo pga. det våde element ikke rigtigt selv kunne medbringe et kamera så vi valgte at købe de tre billeder for 20 dollars. Gutten lovede så også at maile mig billederne så de kunne komme på bloggen og jeg spurgte om han ikke kunne gøre det samme dag, hvilket han sådan halvt lovede ellers garanterede han at de kom senest søndag. Desværre har jeg ikke set de billeder endnu 🙁
Da vi havde klædt om var det igen hestehale fyren der kørte os hjem. Vi ankom vel til hotellet ved en halv et tiden og Morten hentede sandwich ved den nærliggende Subway i mens jeg talte med den venlige receptionist fra i går.
Vi havde nemlig besluttet at vi ville snorkle. Der skulle være et fint koralrev tæt på Key West, hvor snorkling skulle være fantastisk. Der er et hav af firmaer der tilbyder den slags udflugter så derfor talte jeg med receptionisten om, hvilket firmaer der var gode. Hun anbefalede tre firmaer, hvor det ene skulle være langt det bedste. I modsætning til de andre var det en lille båd, hvor vi kun ville være 6 deltagere, derudover var der garanti for at se delfiner. Jeg ringede og fik fat i Kaptajn Gary og han fortalte der var plads på afgangen klokken 16.30 og vi skulle være der klokken 16.00.
Stedet var lidt væk fra centrum og vi kørte derfor i god tid så vi ankom omkring klokken 16.00. Kort efter kom vores Kaptajn som var ham jeg havde talt med tidligere. Det viste sig også at være ejeren. Udover os var der et ungt par fra Østrig og et lidt ældre par fra Missouri. Kaptajnen var en meget munter mand, der fortalte meget. Han havde også sin store hund med.
Klokken 16.30 afgik båden fra havnen og vi satte nu kursen mod delfin spotte stedet. Det tog ikke mere end 10 minutter før vi var fremme og de første delfiner var at spotte. De svømmede simpelthen så tæt på, og inden længe også under og ved siden af båden. Der var ca. 20 delfiner og de hoppede og sprang i vandet i mens vi kunne tage billeder og optage film. Vi havde set delfiner før i Seaworld og en enkel på Sanibel men dette syn havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os. Den unge kvinde fra Østrig blev ligefrem så begejstret at hun brød ud i gråd.
Vi sejlede rundt omkring delfinerne i 30 minutter før vi satte kurs mod revet, hvor vi skulle snorkle. Undervejs fortalte kaptajnen hele tiden om naturen, øen og ikke mindst andre gode historier. Da vi ankom til revet fandt han dykkerbriller, snorkel og svømmeføder frem som vi lånte. Han fortalte heldigvis meget detaljeret, hvordan man skulle gøre, hvilket jeg var rigtig glad for da jeg ikke havde prøvet det før. Da vi endelig kom i vandet var det et fantastisk syn. Der var så mange forskellige fisk i alverdens farver. Vejret var perfekt og vandet var bare helt klart, så vi dykkede rundt i ca. 30 minutter før det var tid til at stå op. Kaptajnen serverede nu kolde sodavand, snacks og frugt før vi atter satte kursen mod havnen, hvor det var tid til at ryge og tisse af inden turen igen gik mod havet.
I denne tur var solnedgang på vandet også inkluderet. Han sejlede os til en sandbanke ude i havet, hvor der ikke var mere end 50 cm dybt. Det var nu tid til at hoppe i vandet igen, hvor vi så kunne stå og tage billeder ude midt i havet af den helt vildt smukke solnedgang. Da solen var gået ned var turen slut og han sejlede os tilbage til den oprindelige havn, hvor vi stod på båden. Det var en rigtig god tur på næsten 4 timer. Kaptajnen var virkelig original, en sådan indlevelse har jeg sjældent set.
Da turen var slut og betalingen havde fundet sted var klokken blevet ca. 20.45. Vi var hundesultne og havde ikke fået aftensmad endnu. Kaptajnen var ikke sen til at foreslå en restaurant på havnen. Hvis der er noget vi ikke har spist meget af på denne tur så er det Seafood. Nu havde vi brugt en hel dag på havet, så det blev vi næsten nød til at afslutte dagen med. Vi ankom til restauranten klokken 21.30 efter vi lige havde været hjemme og skylle saltvandet ud af håret og fået noget rent tøj på. Det var en hyggelig restaurant på havnen med et kæmpe akvarie midt i lokalet. Her havde de mange af de fisk vi netop havde set på vores snorkeltur, og ikke mindst små hajer.
De havde hummerhale. Det har jeg altid gerne ville prøve, så dette var helt sikkert stedet. Jeg spurgte om det var levende hummere som de slog ihjel lige før de skulle spises, hvilket han forsikrede mig om at de gjorde. Jeg ville gerne se, hvordan de gjorde og spurgte derfor om det var muligt. Desværre var det ikke tilladt med gæster i køkkenet, så det må jeg have til gode.
Maden var rigtig lækker og det er da bestemt ikke sidste gang jeg bestiller hummerhale. Morten fik nogle kæmperejer som de havde fyldt med noget flødeost og rullet bacon rundt om.
Da vi var færdige med at spise kørte vi tilbage til hotellet og var totalt udmattede ovenpå en af de bedste dage vi har haft i Florida.
