Sengen på Cosmopolitan (vores hotel) var utrolig blød så vi sov godt og længe denne morgen.

– Udsigten om morgenen fra vores suite var stadig god.

Så det blev først omkring sidst på formiddagen før vi kom ned til morgenmadsbuffetten “The Wicked Spoon” – som er en KÆMPE buffet med alt. Og det bedste af det hele var at pga. fathers day, ville der være gratis morgenmad begge de morgener vi skulle bo på Cosmopolitan (morgenmadsbuffeten her koster normalt ca. 175 kr. pr. mand pr. dag).  Vi er jo jyder, så noget der er gratis er altid noget der gør en glad 🙂

Maverne blev fyldt til bristepunktet da vi blev nødt til at smage så meget som muligt af den lækre buffet.

Eftermiddagen gik med at køre en lille tur i vores dejlige bil op og ned ad The Strip. Vi kørte hen til “The Neon Boneyard” som er en kirkegård for gamle Neonlys skilte som har været brugt af hotellerne i Las Vegas. De havde desværre ikke åbent – så vi måtte køre igen. Tilbage på hotellet fik vi en drink ved poolen trods meget stærk ørkenvind. Selvom det blæste kraftigt svedte man stadig da temperaturen var omkring de 38 grader og ikke en sky at se på himlen.

Vi spiste tidlig aftensmad – og den skulle stå på en af byens bedste aftenbuffetter. Vi valgte Las Vegas hotellet Wynn´s buffet som vi havde læst godt om. Vi tog bilen derhen og der var heldigvis ingen kø til at få et bord (man kan opleve helt op til 1 times kø for at få et bord i Las Vegas).

Det var en rigtig lækker buffet med et kæmpe stort udvalg.

Vi skulle hurtigt videre da det nu var blevet tid til dagens højdepunkt – en aften helikoptertur over Las Vegas. Vi skulle flyve med Maverick helikopters som vi havde booket hjemmefra. Da vi ankom blev vi tilbudt et dejligt glas (billig) champagne i plastikkrus inden vi blev kaldt ud til helikopteren.

Helikopteren vi skulle flyve med var en såkaldt “Eco-star” som er en nyere slags med store vinduer så man har en bedre udsigt. Vi blev kaldt op og det var blevet vores tur. Der gik nu ikke længe før vores helikopter steg til vejrs. Jeg (Morten) var så heldig at få lov til at sidde forrest i helikopteren hvilket var ret fedt. Turen tog kun 14 minutter men det var tur men den vildeste udsigt udover neonbyen Las Vegas med de kæmpestore hoteller. En kæmpe oplevelse som var overstået alt for hurtigt.

Resten af aftenen gik med at gå lidt rundt og se nogle af de forskellige kasinoer og spille en lille smule. Det blev desværre ikke denne gang vi vandt jackpotten.

– Dette var den meget fancy indgang til parkeringskælderen på vores hotel

Med denne udsigt til lyshavets skær fra vores lækre suite, var det nu tid til at gå i seng.

Efter næsten 3 dage i San Francisco var det tid til at sige farvel. Vi havde inden afrejse til USA booket billetter til en flyvning fra San Francisco til Las Vegas. Turen tager 10-12 timer i bil, så en flyvetur på 1 time og 10 minutter til 500,- syntes at være et godt byt. Denne gang skulle vi flyve med Southwest som er det største lavpris selskab i USA. Jeg elsker at flyve indenrigs i USA, deres fly har gode sæder og da amerikanerne flyver meget indenrigs, plejer de at have godt styr på det.

Flyet var sat til afgang 12.35 med ankomst til Las Vegas ca. 14.00. Sådan skulle det dog ikke gå og Morten modtog en mail allerede klokken 09.00 om at flyet var forsinket en time. Herefter fulgte 5 mail’s, hvor de gang på gang udskød afgangstiden og det endte med at være 16.30. Da vi ikke rigtigt kunne blive på vores Bed & Breakfast kunne vi ligeså godt tage i lufthavnen og ankom klokken 12.00. Herefter venter så 4 timer og 30 minutters ventetid i en overfyldt afgangsterminal i San Francisco International Airport. Vores fly var ikke det eneste der var forsinket, så der herskede en vis form for kaos. Folk var rigtig sure, og brokkede sig højlydt til de to personer der var sat til at servicere den 150 meter lange kø af mennesker.

Da vi efter den korte flyvetur ankom til Las Vegas, var ingen i tvivl om hvor vi var landet. Der var enarmede tyveknægte fra vi trådte ud af flyveren til vi var ude af bygningen.

Da vi havde fået vores kufferter blev vi kørt til deres Bil-leje center ca. 5 km fra lufthavnen. Her er alle de store selskaber repræsenteret, også Hertz som vi havde valgt at leje bil hos.

Vi havde allerede fra morgenstunden modtaget en mail med info om vores bil, og besked om at den var klar til afhentning. Da vi havde tilmeldt os deres Hertz Gold Club skulle det være en smal sag at hente bilen, da de gør en dyd ud af at bilen er hurtig klar, og der ikke er så meget bøvl. Sådan skulle det dog ikke gå da fyren ved skranken havde en dårlig dag. I korte træk så fik vi en regning der var ca. 1.000,- højere end, hvad der var aftalt ved bestilling. Da vi så påpegede det ændrede han den meget modvilligt så den kun var ca. 400,- højere end aftalt. Da vi så påpegede det var han ret ligeglad og lod os vide at vi kunne rende og hoppe.

Efter meget ventetid kom vi til at tale med chefen som ændrede vores regning i løbet af 2 minutter, så den stemte overens med det vi havde bestilt. På det tidspunkt havde vi diskuteret med ham ved skranken & stået i kø af flere omgang i ca. en time.. Vi var ude klokken 20.00.

Bilen vi fik var en Toyota Prius. Det er en ret populær Hybrid bil de bruger meget herovre. Den kører på både benzin og el på samme tid. Den kører bare super godt og vi er rigtig glade for den.

På vej til hotellet spiste vi på en Chilli’s. De kalder det en “Neighborhood Grill”. Det er et hyggeligt sted, hvor man kan se sport i TV, drikke øl & coctails og ikke mindst spise noget af alt den dejlige amerikanske mad de serverer.

Det vi fik var dog lidt mexikansk inspireret og smagte dejligt 🙂

Vi havde igen booket værelse på The Cosmopolitan i Las Vegas, da vi var så glade for at bo der sidste gang vi var i Las Vegas. Vi fik et værelse der var præcis magen til det vi havde for to år siden. Det er muligt at se det her: http://usaferien.dk/dag-12-las-vegas/

Efter at være tjekket ind besøgte vi kort deres Casino og spillede lidt før vi gik i seng.

Efter en tidlig morgenmad sammen med de andre gæster på vores Bed & Breakfast var det tid til at udforske endnu mere af San Francisco.

Vi tog bussen mod dagens første stop – Lombard Street – som er kendt for at være en af de mest stejle gader i verden. Gaden er ret speciel da den snor sig og tilplantet med en masse farverige blomster. For at komme til Lombard skulle vi dog lige lave en mindre “bjergbestigning” op af nogle meget stejle gader.

Efter Lombard Street gik det meget stejlt nedad og vi kom til den bydel der kaldes “Little Italy” hvor vi lige fik en cola på en bar efter anstrengelser op og ned af de stejle gader. I denne bydel var der denne dag et mad festival med alt mulig forskellig mad som vi kunne prøvesmage. Vi var dog ikke sulte nok endnu til at spise frokost her selvom meget af maden så virkelig lækker ud.

Lige ved siden af “Litte Italy” ligger “China Town”. Det er ret mærkeligt at krydse en gade også føler man pludselig at man er i en helt anden by i et andet land. Skiltene er endda på kinesisk i “China Town”. Selvom man befinder sig midt i San Francisco, kunne man i denne bydel købe forskellige levende fugle som duer og høns til madlavning – meget specielt.

Fra “China Town” bestilte vi en UBER privat taxi, og blev igen hentet i en rigtig flot bil af en meget snaksaglig ældre herre, som var tidligere limousine-chauffør. Igen en fornøjelse at bruge UBER. Han tog os hen til en burger restaurant vi havde læst om – nemlig Super Duper Burger. Det var et lille, men meget moderne sted. Burgerne var virkelig lækkre og alt var hjemmelavet – mums.

Resten af dagen gik med shopping i Castro samt Haight-Ashbury områderne og så fik vi set de kendte huse “The Painted Ladies”.

På vej derhen havde vi dog en lidt sjov oplevelse med deres offentlige transport. Ved et af stoppestederne skulle der skiftes chauffør. Fra en lille spinkel mand til en kraftig kvinde. Da hun endelig kom ind i bussen og fik den startet, gik der ikke mange sekunder før bussen igen var bragt til standsning, hvorefter hun rejste sig op og fægtede med begge arme og  meddelte alle at hun på ingen måde kunne arbejde under disse forhold. Folk undrede sig over hvad hun mente. Og det med god grund, det viste sig så at hun ikke kunne betjene sædet og køre det bagud. Og når sædet ikke kan køres bagud, kan der altså opstå et plads problem mellem sædet og rattet.

Hun ringede derfor op til centralen og gav dem en længere forklaring, hvorefter de forsikrede hende om at de ville sende et hold til undsætning. (Af en eller anden grund kunne alle i bussen høre samtalen, da det kom ud af en højtaler) Efter blot 10 minutter ankom et redningskøretøj og to mekanikere stod ud for at se på det “mekaniske” problem.

Efter ganske få sekunder stod det dog klart at, hvad er ved første øjekast lignede et mekanisk problem nok nærmere var en fejl 40. Det gjorde ikke chaufføren mere glad, da redningsholdet insinuerede at det var hende der ikke kunne finde ud af det. Da de endelig forlod bussen gik det dog over stok og sten, hvad vi havde tabt af tid blev hurtigt indhentet da hun ikke havde samme vanskeligheder med at træde på speederen, som med at justere sædet.

 The Painted Ladies med San Franciscos skyline i baggrunden

Efter en hel dag med sightseeing købte vi noget aftensmad til at tage med hjem i det lokale Whole Foods økologiske / organic supermarked, som i San Francisco var indrettet noget mere festligt end et normalt supermarked.

Vi brugte resten aftenen på vores B&B da vi var blevet trætte og stadig var ramte af jetlag.

Efter 14-15 timers rejse og over 24 vågne timer burde det jo at være en smal sag at sove. Det gik egentlig også fint nok denne gang, men vi vågnede dog et par gange i løbet af natten, da kroppen ikke helt havde vænnet sig til den nye tidszone.

Omkring 08.30 ankom Ericka, kvinden der styrrede stedet og serverede morgenmad. Vi fik en dejlig ristet bagel, da vi hurtigt skulle videre. Det var dog også muligt at få æg, french toast og andre delikatesser. Maden indtages i fælleskab med de andre gæster på stedet, og da de fleste amerikanere er meget udadvendte gik snakken lystigt, og der blev udviklet tips og røverhistorier.

Inden vi rejste havde vi talt om at krydse den berømte Golden Gate Bridge til fods eller på cykel. Vi har ved vores forrige besøg kørt over den i autocamper, og udsigten er bare helt fantastisk. Vi fik bestilt et par cykler på nettet og aftalte afhentning klokken 11.00 i området omkring Fisherman’s wharf/Pier39. Da det er i den anden ende af byen i forhold til, hvor vi boede tog vi bussen derhen. Da vi havde bestilt cyklerne hjemmefra, så var de hurtige til at udlevere cyklerne og vi var hurtigt afsted. Turen gik fra Fishermans Wharf og til Sausalito, hvor der går en færge fra tilbage til San Francisco:

Det var bare en helt fantastisk tur. Vejret var perfekt og cyklerne var også rigtig gode, så det var en smal sag at cykle de 13 km. Der var meget kørsel op ad bakke, men heldigvis også meget ned ad bakke.

Vi ankom til Sausalito omkring kl. 13.45 efter et par timers cykling. (Vi holdte mange foto pauser). Da vi ankom, var vi rigtigt sultne efter de hårde anstrengelser. Byen Sausalito er et meget turistet sted med mange restauranter, isboder, cafeer etc. Sådanne steder plejer vi altid at være særligt opmærksomme på turistfælder, og holder os meget til tripadvisor som viser, hvad andre mener om stederne. Vi var dog denne gang i tidspres, da færgen sejlede tilbage 14:45, så vi havde kun en time. Vi tog derfor den første og “bedste” restaurant på hovedgaden. Vi blev mødt af en meget lidt venlig ældre dame, der viste os hen til deres spiseområde. Vi fik et menukort og fik hurtigt bestilt, vi lod damen vide at vi havde travlt og hun virkede egentlig ret ligeglad. Morten fik en kyllinge burger og jeg fik en alm. burger. Maden var pænt sagt noget af det ringeste vi længe havde fået. Min burger bøf var fuldstændig brændt, og generelt bare uappetitlig. Det gled dog ned. Efter at have fægtet med arme og ben fik vi tjenerens opmærksomhed, og bad hende komme med en regning. Vi havde allerede der besluttet ikke at give drikkepenge, hvilket man ellers normalt gør. Jeg tror hun havde lugtet lunten lidt, da hun selv havde tilføjet 5 dollars i drikkepenge på regningen. Modvilligt betalte vi for maden og skyndte os hen til færgen, som vi heldigvis sagtens kunne nå.

Efter en kort sejltur på 30 minutter ankom vi atter til San Franciso. Det var blevet en smule køligere, men solen stod dog stadigvæk højt på himlen. Vi besøgte Fihermans Wharf, hvor vi tog lidt billeder af de søde søløver og prøvede noget vandmassage.

Efter kort at have været forbi vores B&B tog vi atter afsted ud i byen, denne gang for aftensmad. Vi havde besluttet at spise på Applebee’s, da det er et super godt sted med dejlig mad. Restauranten var placeret i den anden ende af byen, og derfor havde vi besluttet at bruge den nye mobil app UBER, som er helt vildt populær i USA. Da vi var ret begejstret for app’en kommer her lige en kort beskrivelse af, hvad UBER er:

UBER er en konkurrent til det normale taxi markede, hvor man jo er vandt til at ringe efter en bil eller praje en på gaden. UBER er anderledes, da det hele foregår via en app. Man åbner app’en og kan hele tiden se, hvor den nærmeste bil er. Efter at indtaste, hvor man skal hen trykker man blot på bestil og ca. 15 sekunder efter kommer der en besked tilbage med, hvem ens chauffør er og, hvornår han kommer. (Typisk 1-5 min) Man kan hele tiden på sin mobil se, hvor han er. Når chaufføren så kommer sætter man sig ind og han trykker start på sin mobil. Han kan på sin mobil se, hvor vi skal hen og ved turens afslutning trykker han afslut tur og pengene overføres automatisk fra vores kreditkort til hans konto.

Det bedste ved denne løsning er at det er lokale mennesker der gør det som en bibeskæftigelse. De gør det i deres egne (ofte meget flotte) biler, og når de har lyst. Derudover er der ingen bøvl med at betale, drikkepenge, kommunikere med den ofte dårligt talende chauffør som vi jo kender det fra taxi kørsel i udlandet. Inden vi tog afsted blev firmaet UBER vurderet til omkring 100mia kroner, hvilket vi talte om var helt vildt. Efter at have prøvet deres app, er vi nu ikke så skeptiske, det er vejen frem og det er kun et spørgsmål om tid før det kommer til Danmark.

Det var nok om UBER for denne gang. Vi spiste lidt dejlig mad på Applebee’s og tog igen en UBER bil hjem, hvor vi gik tidligt i seng – vi var udmattede 🙂

Flybilletterne er klar, ruten er lagt, en lejebil er bestilt og overnatningerne er booket – så nu er vi klar på året roadtrip i USA samt Canada.

Ruten ser i år således ud:

Ruten starter i San Francisco hvorefter turen går til bl.a. Las Vegas, Bryce Canyon, Zion National Park, Salt Lake City, Jackson Hole, Yellowstone, Banff National Park (Canada), Jasper (Canada), Whistler (Canada), Vancouver (Canada) & Seattle.

Vi vil løbende opdatere om vores tur her på bloggen.