Kursen blev sat mod Whistler, som er mest kendt for at være værtsby for vinter OL i 2010.

En naturskøn 4 timers køretur var hurtigt overstået med enkelte stops undervejs. Der var nogle meget stejle bjergveje på turen. Vejene var så stejle at der ved foden af nedkørslerne var lavet bakker som lastbiler der havde problemer med at bremse kunne køre op ad. Om vinteren er det slet ikke tilladt at køre på nogle af vejene.

Vi ankom til Whistler om eftermiddagen og fandt vores hotel. Vi skulle dog lige finde et sted at parkere bilen hvilket vi nægtede at gøre på hotellet da de forlangede over 200 kr. pr. nat for parkering – og takket være google fandt vi en gratis parkeringsplads kun 300 meter fra hotellet.

Vi skulle bo på det fine Fairmont Chateu Whistler hotel – som var et stort hotel lige ved foden af bjerget og ved siden af ski-lifterne. Vi kom ind i den flotte lobby og fik tjekket ind ( der var dog ikke en kvinde der spillede harpe – hvilket der var på Farimont “slottet” i Banff – lidt skuffende). Værelset vi havde fået var dejlig stort og indrettet med møbler der nok ikke helt er henvendt vores alderssegment – men fint var det. De havde stillet noget chokolade til os – hvilket altid er et plus i vores bog 😉

Til aften gik vi en tur ned i byen for at finde noget aftensmad. Whistler by er rigtig hyggeligt og det er tydeligt at se at der var OL for fire år siden. Der var mange mennesker i byen og der var optaget på de fleste restauranter men vi fandt en med plads – hvilket vi dog fortrød sidenhen da maden var trist og alt for dyr.

Inden vi gik tilbage mod hotellet fandt vi et supermarked hvor vi handlede lidt morgenmad til dagen efter – morgenmaden på hotellet kostede nemlig en mindre formue.

Tilbage på hotellet var sengen blevet gjort soveklar og der var blevet sat 2 små æsker med chokolade. Det er dejligt (og totalt unødvendigt) når der er rengøring af værelset 2 gange om dagen. Vi havde spurgt om vi måtte få lidt ekstra af deres (utrolig gode) shampoo og bodywash produkter – og det skal vi lige love for at vi fik. 🙂

Resten af aftenen gik med en tur i hotellets hot-tub – som de havde ikke mindre end 4 store af.

Det var faktisk meningen at vi kun skulle have boet én nat i Whistler – men da vi syntes at hotellet var lækkert og det var Canadas Nationaldag dagen efter skyndte vi os at få det arrangeret sådan at vi kunne blive en nat mere.

Dag 19 # Whistler og Canada Day

Da vi kom ned i lobbyen på hotellet var der ingen tvivl om hvilken dag det var – CANADA DAY. Det er noget candierne går utrolig meget op i – så alt var rødt og hvidt samt balloner over det hele. Hotellet havde et stort arrangement for børn med hoppeborge, ansigtmaling samt dekorering af småkager. Til de voksne blev der serveret gratis kage – mums. 

Vi studerede byens program for Canada Day arrangermenter og det var tydeligt at paraden samt fyrværkeriet var noget vi ikke kunne gå glip af. Inden vi begav os ned i byen for at se paraden nåede vi lige en svømmetur i poolen for at blive kølet lidt ned i varmen.

Vi nåede ned i byen lige inden paraden startede – vi burde nok være kommet lidt før da der var proppet med mennesker og alle ståpladser i skygge var allerede optaget – så vi stod og bagte i solen men paraden kom forbi. Der var virkelig gjort noget ud af det fra de som deltog.

Efter paraden købte vi noget mad fra KFC og tog det med tilbage på hotellet. Resten af eftermiddagen slappede vi bare af ved poolen.

Til aften valgte vi at spise på en restaurant tæt ved hotellet da vi ikke havde lang tid inden den stod på fyrværkeri ved Olympic Plaza i Whistler.

Et stort og imponerende fyrværkeri og der var da også mødt over 10.000 mennesker op for at se det fra samme sted. Lidt sjovt som dansker at se så mange mennesker samlet på en plads en lun sommeraften – og ikke én eneste person har en fadøl i hånden (da det ikke er tilladt i Canada at drikke alkohol offentlige steder).

Vi var rigtig glade for at vi valgte en ekstra nat i Whistler og ikke mindst ikke skulle køre en hel dag.

Dagen stod på en lang roadtrip til destinationen Kamloops – men en af turens store højdepunkter blev det dog også uventet til.

Vi havde sovet utrolig dårligt på vores hotel – Tonquin Inn, Jasper – og kunne ikke komme hurtigt nok væk derfra. Da vi tjekkede ud nævnte vi – lettere irriterede – overfor de to piger ved skrænken, at der var utrolig meget larm på det værelse. Deres eneste svar var bare – “det er nok fordi det ligger lige op ad køkkenet” – godt gættet trunte.

Lettede men utrolig trætte forlod vi Jasper og satte kursen mod Kamloops.

Jeg (Morten) havde e-mailet med et firma – River Safari – som arrangerer bjørne-safariture i både ved en flod der hedder Blue River og fået lavet en reservation. Til vores store glæde fik vi turen helt GRATIS fordi jeg arbejder ved et rejsebureau – vi sparede altså lige 200 dollars i alt (ca. 1.100 kr.) – det var noget Sørens jyde-hjerte kunne lide at høre.

Vi havde ikke forventet meget af denne tur men det en helt fantastisk 1 timers sejltur, hvor vi så 3 black bears meget tæt på – samt gjorde stop ved et vandfald. Skovene omkring Blue River er faktisk regnskov og er det område hvor der lever flest bjørne i hele verden.  På vores tur var vi så heldige og se hvordan en black bear spænede op til toppen af et træ på få sekunder.

En helt fantastisk tur der fik os helt til at glemme at vi næsten ikke havde sovet om natten. Vi har set en del bjørne efterhånden, men det giver stadig et sug i maven hver gang man ser en tæt på.

Helt høje af bjørne oplevelsen gik jagten ind efter noget frokost. Vi prøvede A&W som en en canadisk fastfood kæde – tror vi – som havde vildt lækre burgere men også lidt dyrere. En sjov detalje er at pomfritterne kommer i små friture-kurve.

Sidst på eftermiddagen fik vi tjekket ind på vores hotel – Four Points by Sheraton, Kamloops. Fint nyt hotel med vandland. Bedst af alt – der var ikke nogen konstant høj brummen. Antallet af puder var der heller ikke ligefrem sparet på.

Efter vi havde været nede i byen og få noget aftensmad kom vi tilbage til hotellet og faldt i snak med to canadiere. De var utrolig flinke og vi snakkede med dem i en times tid. De bød os op til øl på deres værelse, men vi var ret udmattede så vi sprang over og gik i seng.

Dagen var kommet, hvor vi skulle krydse grænsen til Canada. En lang køretur ventede forude så vi stod tidligt op, spiste ægte amerikansk morgenmadsbuffet på hotellet og drog afsted.

Da vi ikke havde booket noget hotel hjemmefra til denne nat, fik jeg bestilt et værelse til os på Fairmont hotellet i Calgary, som nu blev vores næste stop. Næsten 500 km kørsel langs Rocky Mountains ventede.

Vi havde planlagt ruten således at vi skulle køre gennem Rocky Mountains bjergene og Glacier National Park. Denne rute kom vi dog hurtigt til at fortryde, da vi halvvejs gennem national parken så en stor rød bum, hvor der stod “CLOSED ROAD”. Da der ikke ligefrem er mange veje gennem Rocky Mountains, måtte vi køre tilbage og tage en omvej på ca. 1 time ekstra. Ikke lige det vi havde håbet på, men vi havde ikke noget andet valg.

– Vi havde heldigvis købt en STOR sandwich dagen før til køreturen

Efter et par timer kom vi frem til grænseovergangen til Canada. Vi troede bare vi skulle vise vores pas også bare køre igennem – men sådan skulle det dog ikke gå. Det var mig (Morten) der sad bag rattet og blev stillet en masse spørgsmål af betjenten der tjekkede vores pas. Han bad os om at køre over og parkere vores bil og derefter komme ind kontoret. Vi blev nu ret nervøse over, hvorfor vi dog skulle derind. En kvindelig grænsebetjent tog imod os i døren og fulgte os ind til en skranke. Vi gav hende vores pas som hun så skulle tjekke yderligere før vi fik dem tilbage. Herefter blev vi igen stillet nogle spørgsmål inden hun endelig sagde – have a nice trip in Canada.

Køreturen var utrolig LAAANG, men sidst på eftermiddagen kom vi endelig frem til hotellet i Calgary, Canada. Vi fik tjekket ind og var så heldige at få et dejligt stort og flot værelse. Der var endda lækker chokolade med en personlig hilsen. Der stod godt nok “Mr. Rownan” på beskeden, men det holdt os ikke tilbage fra at spise chokoladen.

Vores hotel lå lige midt i centrum, så vi skulle kun gå 20 meter for at komme til en italiensk restaurant – Murrieta´s – som vi havde læst godt om på Tripadvisor. Da vi kom ind på restauranten kunne vi godt se, at vi vist var de eneste gæster, der ikke havde jakkesæt på, men vi valgte nu alligevel at spise der – hvilket vi bestemt ikke fortrød. Vi fik begge en lækker pizza og en dejlig dessert.

Smadrede efter den lange køretur, var det skønt at kunne lade vores trætte kroppe sænke sig ned i hotellets jacuzzi inden vi gik i seng.  

Dag 12 var en af de uforudsigelige dage, da vi stik mod traditionen ikke havde booket overnatning hjemmefra. Årsagen til det var at vi de 3 efterfølgende dage skulle køre i alt 1100 km (ca. 12-14 timer) og gerne ville kunne sprede det lidt ud. Vi startede derfor tidligt ud og forlod motellet omkring klokken 08.00 med ønsket om “A good trip buddy” fra vores husvært, som vi efterhånden havde fået en del råd og vejledning af.

Inden vi checkede ud fik vi lige pakket en stor pose rent tøj i kufferten. Vi havde dagen forinden afleveret en stor bunke (beskidt) tøj til det lokale vaskeri og fik det så tilbage helt rent. Vi plejer normalt at vaske selv på vores ture, men det er da ingen hemmelighed at det er sjovere at se på bjørne end at vaske tøj 😉

Vi havde allerede inden turen haft byen Kalispell i kikkerten, til denne overnatning. Da vi havde kørt lidt gik jagten ind på et hotel.. Vi havde ikke de store krav, men en pool ville være et plus. Morten ringede lidt rundt, og fik en rigtig god deal på et hotel i Kalispell – Red Lion Inn.

Vi ankom til hotellet omkring kl. 16.00 efter at have kørt de 600 km:

Udefra var hotellet ikke specielt kønt. Det mindende mest af alt om en tysk bunker, og den karakteristiske amerikanske grå/brune farve prydede bygningen.

Indenfor var det dog rigtig hyggeligt, og værelserne var også rigtig pæne:

De havde også en dejlig gårdhave, hvor der om aftenen blev tændt bål.

Hotellet var placeret i forlængelse af et indkøbscenter, så vi kiggede lidt på butikker inden vi kørte til vores stam spisested Applebee’s, hvor vi flere gange tidligere har spist. Vi er især glade for deres benløse kyllinger uuhmm..

Godt mætte kørte vi til den lokale Wallmart, hvor vi fik købt morgenmad til de næste 3 dage, da det ikke er inkluderet de næste 3 næste steder vi skal bo. Da vi kom hjem kunne vi lige nå at få en svømmetur i poolen inden den lukkede klokken 23.00.

Vi vågnede til et noget køligt lodge værelse. Temperaturen i området var faldet meget i løbet af natten, så vi fik hurtigt tændt noget varme da vi vågnede.

Der var ikke morgenmad inkluderet, så vi spiste lidt af vores medbragte mad før vi kørte mod Yellowstone national park. Vi nåede også lige et smut forbi centrum af Jackson Hole og Starbucks inden køreturen startede.

Grand Teton National Park

På vej til Yellowstone går turen igennem det bjergfyldte landskab, hvor vi også kom igennem den noget mindre, men meget smukke Grand Teton national park.

Vejret svingede meget på turen og på et tidspunkt begyndte det at hagle helt vildt. Det var ca. 2 grader udenfor.

Yellowstone

Yellowstone national park er USA’s første national park, og nok også en af de mest kendte af de i alt  58 nationalparker der er i USA. Området er i bund og grund en stor vulkan, hvilket gør at der er mange varme kilder samt gejsere.

Turen vi skulle køre var ca. 200 km og efter ca. 150 km ankom vi til Yellowstone’s mest populære attraktion, verdens mest kendte gejser: Old Faithfull. Gejseren skyder varmt vand op i luften, hvilket den gør hvert 91 minut. Det kan svinge med ca. 10 minutter til, hver side. Det gør at den er meget præcis sammenlignet med de andre gejsere i området.

Da vi ankom til stedet, kunne man tydeligt se at mange turister besøger området dagligt. Der var rigtig mange parkeringspladser, og der var etableret bænke, stier, museumer & kiosker i området. Vi ankom ca. 40 minutter før den skulle gå af næste gang. Der var allerede en del der havde taget opstilling foran gejseren, så vi skyndte os hen for at sikre os en god plads.

Nærmest på klokkeslettet som den var sat til gik den af. En høj stråle med varmt vand stod op i luften til alles store forbløffelse.

Det fortsatte i ca. 2-3 minutter, hvorefter trykket igen gik af gejseren og de fleste forlod området.

Vi havde booket et motel værelse i byen West Yellowstone, der som navnet antyder ligger vest for Yellowstone, faktisk lige ved indgangen. Vi ankom til byen omkring klokken 18.00 og blev mødt af “Krofatter” som ejede stedet. Da vi kom ind i lobbyen, der mindende om en dagligstue fra 80’erne blev vi mødt af det klassiske “How are you doing buddy”, hvorefter han gladeligt fortalte om stedet og alt det shampoo, tandpasta, hårvoks, slik og chokolade de havde i lobbyen til fri afbenyttelse. Efter at have klaret det økonomiske fulgte fyren os til vores værelse. Her gennemgik han alle værelsets faciliteter og var især meget stolt af, hvordan TV’et virkede og vi fik den helt store gennemgang. Der er ingen tvivl om at der er noget autentisk ved at bo på sådanne steder. Det er helt tydeligt, at det er deres “livsværk”, og man kan mene, hvad man vil om stilen og indretningen, men der er som oftest en meget stor varme og venlighed fra de mennesker der ejer stederne.

Efter vi havde pakket ud gik vi en tur i byen. Den rummede en del forskellige butikker især giftshops, hvor man kunne købe alle tænkelige ting med “Yellowstone” navnet påskrevet. Vi spiste på restauranten Madison Crossing Lounge. En meget besøgt lokal cafe, hvor de serverede Burger & ribs.

Da vi kom tilbage på værelset prøvede vi at lave lidt blog dog uden større held, da Internettet på de breddegrader ofte er af svingende kvalitet.

Dag 11 – Mere Yellowstone 

Næste morgen ringede vækkeuret tidligt. Vi havde en lang dag foran os, da det var i dag vi skulle se nærmere på Yellowstone parken. Parken har to “loop” som de kalder det, og vi havde planlagt at køre dem begge. Det er ca. 200 KM i alt, så vi havde travlt. På turen gjorde vi en masse stop, vi så både bjørne, bison okser, elge og egern. Vi fik taget en del billeder, der vist siger det meste:

Efter mange timer og KM på landevejen var vi tilbage på motellet omkring kl. 19.00, hvor vi spiste på den lokale Mc Donalds. Det var hurtigt og nemt, hvilket vi havde brug for efter sådan en tur.

Vi startede dagen med morgenmad på værelset, vi havde dagen forinden købt lidt frugt, brød og juice da det amerikanske morgenmad er dejligt, men lidt fed i længden.

Vores hotel lå tæt på centrum, så da vi havde spist morgenmad gik vi op for at se lidt nærmere på den pladsen Tempel Square i centrum af Salt Lake City, hvor der er fire klassiske mormon kirker. Salt Lake City er kendt for at være mormonernes hovedstad hvilket også var ret tydeligt i byen.

Ved Temple Square bød de lokale nonner os ind til et musikalsk indslag i en af kirkerne, hvilket vi sagde ja tak. Efter at have lyttet til tonerne fra det kæmpe orgel i nogle minutter, var vi dog hurtigt ude igen. Vi havde travlt og skulle på vejen igen. Vi fandt en Starbucks, købte en kaffe “to go” og forlod Salt Lake City omkring kl. 12.00 og satte kursen mod Jackson Hole.

En køretur på ca. 5 timer, hvor vi også for alvor kom til Rocky Mountains. Det var en rigtig smuk tur, og landskabet har ændret sig meget siden Las Vegas, Zion & Bryce.

Jackson Hole & Buckrail Lodge

Jackson Hole er en populær ferie destiantion for især de rige amerikanerne. Om vinteren er det et stort ski sports sted, og om sommeren besøger mange byen for at nyde naturen, jagt & fiskeri.

Vi havde denne gang booket et værelse på “Buckrail lodge” et motel, hvor vi blev godt taget i mod af en ældre dame som skulle vise sig at være ejeren. Hun lignede en der havde ejet stedet altid, og hun gjorde meget ud af at fortælle om alle de muligheder der var i byen. Vi havde dog allerede inden ankomst besluttet at se deres Rodeo Show. Det er et stort tilløbsstykke i Jackson Hole, og ikke mindst i resten af det vestlige USA.

Jackson Hole Rodeo

Ejeren af stedet fortalte at vi bare skulle gå efter lyden, da det ikke var så langt fra motellet.

Showet startede kl. 20.00, så vi var der lidt tid i forvejen. Publikum udgjorde en blandet skare, der var både de lokale cowboys og turister som os.

Showet startede præcis klokken 20.00, hvor en pige blev fulgt ind i arenaen. Pigen var skaldet, hvilket gjorde det let at gætte hun havde været ramt af kræft. Kommentatoren lod os at vide at hun havde bekæmpet kræft og var aftenens æresgæst. Herefter rejste alle i publikum sig og klappede højlydt.

Vi har oplevet den slags før, hvor det også kan være nulevende og faldne soldater der skal æres. Det er ikke tit vi ser det derhjemme, men amerikanerne ELSKER det!

Da pigen havde modtaget sin hyldest blev hun fulgt ud igen, og en pige red ind med Wyomings flag. Kort efter red endnu en pige ind med det amerikanske flag. Kommentatoren smurte tykt på og kom med en længere tale om Wyoming & USA som helhed. Den handlede meget om uafhængighed, frihed og repsekt det er også noget amerikanerne elsker. Efter hans tale rejste alle sig op, tog hånden til hjertet og sang med på national sangen.

Nu kunne showet starte. Vi blev i løbet af to timer ført igennem et hæsblæsende show som bestod af: hurtigridning på hest, rodeo på hest med & uden sadel, far & søn fanger kalv med lasso, dansekonkurrence og for til sidst at slutte af med rigtig rodeo på en vild tyr!

Flere af disciplinerne var meget drabelige. Amerikanerne nød det dog, og ingen lod sig rigtigt bemærke af at en 18 årig knægt blev smidt af en tyr og slog sig rigtigt meget.

Især var børnerunden ret bizar, da der var børn med helt ned til 4 år. Det var dog en meget meget lille og rolig tyr. Uanset, hvor mærkeligt man syntes Rodeo er, var det alligevel tydeligt at se den resterende familie var pavestolte, når deres søn hoppede op på ryggen af en vild tyr eller hest.

I dag havde vi en lang køre dag foran os, så vi stod tidligt op og kom godt afsted fra morgenstunden af. Vi skulle i dag køre fra Bryce til Salt Lake City. En tur på omkring 450 km. Vi nåede dog lige at få morgenmad på en RIGTIG amerikansk diner..

Selvom google maps, siger ca. 4 timer kan man sjældent gøre det så hurtigt. Vi var først fremme omkring kl. 16.00, hvor vi havde et mindre bil uheld.

Da det er omkring fyraften var der meget trafik på motorvejen tæt ved Salt Lake City. Det betyder også at der jævnligt var kø. På et tidspunkt opstod der en pludselig kø og jeg når at bremse. Det gør personen bagved dog ikke, og en hvid BMW 320i fra slut halvfemserne banker op i os.

Det gik ret hurtigt og jeg var ret chokeret da det skete, vi fik kommunikeret til personen i BMW’en at vi skulle tale om skadens omfang ved næste afkørsel.

Hans bil havde ikke taget skade overhovedet. Men bag kofangeren på vores Toyota Prius var gået i stykker 🙁

Vi fik ringet til Hertz og efter ca. 30 minutters snak frem og tilbage kunne vi endelig køre videre. Han tog den fulde skyld, og var også rimelig chokeret men var ikke kommet noget til.

Sådan så bilen ud:

Hertz havde heldigvis et kontor i lufthavnen i Salt Lake City, så vi kørte blot derud og efter få minutter havde vi fået en anden bil.

Da vi havde fået alt med den nye bil på plads var klokken omkring 20.00 og vi var godt sultne. Vi spiste på Olive Garden, som er en Italiensk Restaurant.

Vi fik noget dejlig suppe til forret:

Og pasta til hovedret. Der var så meget at vi fik en stor portion med hjem. Vi var tilbage på hotellet ved en 22.00 tiden og var godt udmattet efter 450 km’s kørsel og et færdselsuheld.

Vi kom lidt sent op denne dag da det blev sent dagen før da vi snakkede og drak nogle øl med en gruppe unge amerikanere fra Las Vegas. Vi kom dog op, fik noget morgenmad som var gratis på vores hotel (Hamptons Inn Zion). Vi kunne sagtens have brugt en ekstra dag i Zion samt på det skønne hotel men det var tid til at komme videre mod Bryce Canyon.

2 fisk på 5 min

Køreturen var utrolig smuk og heldigvis kun 2 timer lang før vi var i Bryce Canyon. Vi havde derfor god tid og da vi så et skilt med en put ´n take sø ville Søren gerne lige ind og kigge. Vi svingede ind forbi og snakkede med den rare dame som ejede stedet. Hendes søn fandt 2 fiskestænger og noget madding til os. Søren startede med at kaste snøren ud og pludselig vrimlede det med fisk og der var allerede bid. Så var det min (Morten) tur til at prøve lykken og igen var fiskene utrolig villige til at bide på. Jeg fik også bid ved første kast men fisken bed krogen af så jeg måtte have en ny på. Der skulle kun 2 kast til med den nye krog før der igen var bid. Vi havde nu fanget en fisk hver efter kun 5 minutter – hvilket vi ikke lige havde regnet med ville gå så stærkt. Man skulle ikke betale for at fiske – kun for de fisk man fangede. Det blev dog en dyr omgang da vi skulle betale 40 dollars (220 kr) for 2 fisk vi ikke engang ville have med.

– Frokosten blev indtaget på Subway – altid en favorit

Best Western Ruby´s Inn Bryce Canyon 

Vi kørte ikke langt fra fiskedammen før vi ankom til Bryce Canyon og fik tjekket ind på dagen hotel som var et Best Western Hotel. Et kæmpe stort hotel lige ved indgangen til Bryce Canyon National Park. Hele hotellet var lavet i ægte western stil – lidt slidt men fint.

ATV ride

Vi opdagede at hotellet tilbød guidede ATV ture rundt i området – dette måtte vi prøve. Vi fik en stor ATV hvor vi kunne være 2 på. Det var virkelig fedt at køre på sådan en da man virkelig kunne give den gas. Vi havde dog ikke lige tænkt over at man virkelig blev støvet godt og grundigt til på sådan en tur – så vi måtte efterfølgende forbi et vaskeri hvor vi kunne få vasket det tøj vi havde haft på.

Bryce Canyon

Efter vores ATV tur nåede vi et smut ind i Bryce Canyon for at se solnedgangen over de smukke røde klipper som denne national park er kendt for.

En rigtig turistfælde

Da klokken var blevet mange var mange restauranter lukket i byen så vi endte med at spise på en meget skummel og beskidt turistfælde af en restaurant hvor vi ikke kunne komme hurtigt nok væk fra efter vi havde spist. Da klokken var blevet mange tog vi bare direkte hjem og gik i seng