Dag 12# Las Vegas!!

Skrevet af Morten

At vågne med en udsigt ud over hele Las Vegas fra sin seng på 58 tyvende etage er ikke noget man prøver tit og det var da også en helt perfekt måde at vågne på. At man så efterfølgende kan slæbe sin krop ud på badeværelset (som i øvrigt var større end pladsen i hele autocamperen) og placere sig i et kæmpe badekar som så også havde et kæmpe vindue ved siden af med den fantastiske udsigt.

Las Vegas

 

 

 

 

 

 

Da det blev tid til at vi skulle finde noget morgenmad faldt valget på hotellets store buffet som vi havde læst godt om på Tripadvisor og skulle være en af de bedste i byen. Vi betalte de 22 dollars det kostede og stod nu pludselig i mad himlen. Det kan næsten ikke beskrives hvor stor den buffet var og det kæmpe udvalg den havde. Man kunne også få alt andet end bare morgenmad. Der var også kokke bag buffeterne som kunne lave præcis det man ønskede. Bl.a. var der en sushi kok som kunne lave præcis den sushi man måtte ønske. Og det var altså muligt kl. 9 om morgenen.

At The Cosmopolitan Las Vegas

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med maverne godt fyldt op med diverse lækkerier var det tid til at kigge lidt nærmere på hotellets 3 pools for at se hvilken vi ville ud og slappe lidt af ved da det var 30 grader. Vi valgte den pool som lagde på 4 etage med udsigt ud over The Strip. Ved denne pool var det hele også ren luksus og vi fik os placeret i de store bløde solstole og bestilte en dejlig kold drink.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter et par timers afslapning ved poolen bestemte vi os for at vi om aftenen ville prøve at tage ind og se et af de store Vegas shows. Vi beslutte os for at vi ville se Chris Angels som er en kendt illusionist men da det var udsolgt valgte vi i stedet at købe billetter til David Copperfield som er en anden kendt illusionist.

Inden vi skulle ind og se aftenens show fandt vi en dejlig italiensk restaurant i New York New York hotellet. Vi nåede også lige at få spillet lidt på casinoets black jack maskiner inden vi tog over til MGM Grand (Verdens 3. Største hotel med 6.500 værelser) hvor vi skulle se David Copperfield. Vi havde fået nogle billige last minute billetter så vi blev selvfølgelig placeret helt oppe bagerst i salen. Selvom vi sad næsten bagerst kunne vi sagtens se alt der foregik på scenen.

Showet gik i gang og der var fuld skrald på diverse effekter da David Copperfield endelig kom på scenen siddende på en Harley Davidson. Det var en ret imponerende show med store tryllerier som blandt andet da en stor Cadilac bil pludselig blev tryllet ind på scenen. Hvordan de formåede at lave de tricks kunne vi simpelthen ikke regne ud da de gik helt vildt stærkt.

Efter showet fik vi spillet lidt på nogle Black Jack maskiner igen og gået lidt rundt på The Strip og så på dens neonlys, dværg Elvisser og diverse andre skøre performere.

Udsigten hjemme på hotelværelset var igen fantastisk da mørket igen havde sænket sig over byen, faktisk så flot at ikke nænnede at rulle gardinet for. Så i skæret af Las Vegas’ neonlys lagde vi os til at sove.

 

Dag 11# Grand Canyon – Las Vegas.

Skrevet af Søren

Vi havde sovet udmærket på vores camping plads. Vi vågnede tidligt, da det viste sig at alle fly til byen havde indflyvning ind over vores plads. Derudover var der også noget vejarbejde i gang tæt på. Det gjorde nu ingenting. Vi havde booket en helikopter tur dagen forinden. Vi havde dog ikke modtaget nogen bekræftelse på e-mail som de havde lovet. Vi prøvede derfor at ringe til firmaet omkring kl. 08:50 men vi var virkelig så langt væk, at ingen af vores mobiler virkede. Heldigvis havde campingpladsen Wifi(Og det var så ringe, at man skulle gå ud af bilen og nærmest krydse alle fingre før den gad gå på),så vi kunne chatte med firmaet der solgte de her ture. Ham vi chattede med anede dog intet om vores reservation, og anbefalede os at møde op i lufthavenen.

Vi var nu godt nervøse, da vi egentlig gerne ville prøve den helikopter tur. Vi spiste derfor en hurtig morgenmad, og satte kursen mod lufthavnen. Efter at have parkeret kom vi ind og stod i kø 10 minutters tid. Den flinke ekspedient kunne dog fortælle at det ikke var der. Vi blev henvist til en Heliport kort derfra. Da vi ankom kendte de dog alt til vores bestilling. Vi blev alle vejet, da vi så blev placeret efter vægt.

Vi havde valgt en af deres nyeste helikoptere. Den har større vinduer og nogle andre fordele. Der er 3 pladser foran og 4 bagved. Vi ville selvfølgelig som alle andre gerne sidde foran. Dog blev vi placeret bagved, hvilket egentlig var helt okay. Selvom Morten sad inde i midten med mig på venstre side, og et Canadisk ægtepar på højre side kunne han sagtens se. Det havde de nu også lovet, hvis man tog de nye helikoptere og betalte de 12 dollars ekstra pr. Billet. Selvom det kun var 12 dollars, var der meget få der valgte den nye type. Det undre mig lidt, da vi kunne se at den gamle langtfra ligeså god og man kunne risikere at sidde med ryggen mod flyveretningen

Kort efter vi blev vejet fik vi udleveret en redningsvest vi skulle spænde rundt om maven. Vi fik tildelt vores pladser og fulgt ud til helikopteren. Efter vi var blevet sat ind, sørgede de for at vi var spændt fast. Kort efter lettede vi, hvilket var en speciel fornemmelse. Vi havde alle et headset på, så han kunne tale til os. Også blev der ellers spillet musik, og det var U2 Beutiful day, Greenday – Time of your life og ellers i den dur. Så vi fløj ud over landskabet med baggrundsmusik som det var en film. Da vi kom ud til Grand Canyon startede en Guide stemme i vores headset, hvor der blev forklaret om Grand Canyon. Jeg husker ikke det helt store, da jeg var meget optaget af at filme og tage billeder. Vi fløj vel rundt derude en 15-20 minutter, og det må siges at være noget af det fedeste vi har prøvet på turen indtil videre. Det er helt specielt at flyve helikopter, og det er helt specielt at se grand canyon ovenfra.

Vi optog nogle videoer:

Her letter vi

Her begynder Grand Canyon

Og vi tog en masse billeder:

Da  vi kom tilbage til Heliporten og skulle lande foregik det på en meget lille cement landingsplads på ca. 4 m2. Det gik dog fint, selvom vi vist alle holdt tungen lige i munden.

 

Vi fik sagt farvel til piloten. Vi lod ham også vide at vi syntes han havde verdens fedeste job.

Vi skulle nu mod Las Vegas. Vi havde en god tur derind på ca. 400 km. Det gik egentlig som det skulle og vi oplevede ikke den store adspredelse på Turen. Det skulle da lige være da vi blev overhalet af en stor hurtig sort bil. Kort efter kom en politi bil og overhalede os.

Så fik vi lige et par billeder af deres hyggelige samtale 🙂

 

 

Vi ankom til Las Vegas omkring kl. 17.00. Vi kom ind via Boulder City og kunne ca. 30 km der fra ane de store hoteller i horisonten. Vi ankom nord fra direkte ind på The Strip. Jeg havde ikke været der før, men sagde flere gange til Morten. ”Det her må da være centrum” men det blev bare vildere og vildere. Større hoteller, casioner og restauranter. Vi ankom endelig til det hotel vi havde booket ”The Cosmopolitan” det er placeret direkte på the strip med udsigt ud over Bellagio springvandet, Caesers palace og ud af det strip.

Da vi ankom til hotellet, var vi lige ved at kører direkte ned i parkerings kælderen. Heldigvis blev vi stoppet af en stor mørk fyr der var bred og iført jakkesæt. (Dørmand typen). Han bad os rulle vinduet ned, og nu tænke vi ”Nu er han sikkert pisse sur fordi vi holder her og spærrer det hele med vores store klods”. Men han var meget venlig og forklarede blot at vi ikke måtte kører derned da vi var for høje. Han ville dog lige arrangere en gut vi kunne følge efter til deres større parkeringsplads. Der gik fem minutter, hvorefter en lækker sort Escalade rullede op på siden af os og bad os følge med. Vi kørte 5 minutter, hvorefter vi fik anvist en plads. Derefter bad han os hoppe ind, og han kørte os nu tilbage til hotellet.

Vi fik checket ind på hotellet. Vi fik tildelt et værelse på 58 tyvende etage med nord udsigt op af the strip og bellagio springvandet. Super værelse, og der var en balkon, hvilket var super lækkert når vi skulle ryge. Og udsigten var også utrolig. Derudover var værelset udstyret med 2 x 46 tommer tv, spabad, sofa, skrivebord og køkken.

Efter at have studeret værelset gik turen til the strip og syd på. Vi havde besluttet at spise på Hard Rock Cafe. Den lå ret tæt på vores hotel, og turen derhen gik fint til fods. Da vi kom ind fik vi bestilt lidt mad. Morten fik deres 10oz burger, og jeg fik en dejlig pulled pork sandwich. Det er et stykke gris, de steger i 10 timer ved svag varme. Begge dele smagte super godt.

Vi gik en tur ned af gaden og besøgte lige M&M’s world. Det er 4 etager med M&M’s og ting med deres navn på.

Nu havde vi haft held med os i Alberquerque så vi regnede med det samme held kunne følges os i Las Vegas. Vi besøgte derfor det første og bedste casino på vores vej. Dog gik det ikke så godt ved black jack maskinerne, så da vi havde tabt 20 dollars hver gik vi hjem godt trætte. Det var nu blevet mørk, og udsigten var nu helt anderledes.

Læs med i Morgen, hvor vi besøger Morgenmads buffeten ”The Wicked spoon” , tager sol og ser trylle kunstneren David Copperfield på MGM Grand Hotel.

Dag 10# Monument Valley – Grand Canyon.

Skrevet af Søren.

Vi ankom i går til Monument valley, hvilket i sig selv var en ret flot tur. I dag skulle vi besøge selve parken, som er ejet og drevet af indianerne. Parken var kun få km. fra vores campingplads og vi ankom ved en 10 tiden. Inden vi kunne køre ind i parken skulle vi betale. Det kostede 10 dollars, og betalingen foregik til en venlig indianer kvinde. Hun ville dog lige oplyse os om at, hvis vores Autocamper var over 25 fod, måtte vi ikke kører inde i selve parken. Men vi måtte godt tage deres guided tours, hvilket foregår på ladet af en lille lastbil. Det havde vi ikke lyst til, så vi prøvede lykken ned af de kringlede veje. Vejene var meget hullede, og en lille sten på vejen kan mærkes i Autocamperen, da det hele rasler lidt i bo delen. Da vi endelig var kommet ned i dalen, kom vi til det første udsigts punkt, hvor det var tid til at tage lidt billeder.

Jeg havde købt en fredspibe af indianeren. Den er lavet ud af noget træ, og et gevir fra en elg. Derudover er der kanin skind på. Talen faldt på, hvordan de fik dem fanget, hvilket han havde en god løsning på. De gik ud i ødemarken og fangede dem med de bare næver. Så gav de dem et hug i hovedet med en sten, så de ikke døde. Derefter hængte de dem i en snor indtil de kom hjem. Hvor de så endelig slog dem helt ihjel. Det lyder en smule makabert, hvilket det også er. Men som han sagde så, skulle man jo tage hensyn til lugten, da de ellers ville gå i forrådnelse inden de kom hjem.

Efter vores lille snak med indianerne og nu meget klogere på, hvordan de jager bedrog vi os ud på den 27 km. lange tur rundt i parken. Det var en smuk tur, men autocamperen var på arbejde op og ned af bakkerne.

Selvom de er indfødte og Indianere er de ligeså glade for penge som alle andre. F.eks her kan du sidde på en af deres (meget magre) heste, hvis du giver dem fem dollars.

Vi besluttede at kører videre da det nok ikke ville blive et godt billede alligevel. Derudover ville det nok også være synd for hesten.

Vi kom til flere udsigts punkter og boder, hvor indianerne solgte alt muligt de selv havde lavet. Der fulgte altid en god historie med som den med kaninen. Men når alt kommer til alt, så tror jeg næppe de render rundt med bue og pil og jager kaniner. De virkede oplyste og havde da både mobiler og computere, så helt stenalder agtigt var det nu ikke.

Vi forlod parken ved en 13 tiden, og satte nu kursen mod Grand Canyon. Det er en tur på ca. 350 km. så vi havde en god køretur foran os. Da vi kom til Grand Canyon blev vi mødt af et betalings anlæg. Det er nemlig en national park, så det koster 25 dollars at passere. Gutten spurgte som mange andre “Where are you guys from?” og da vi svarede “Denmark” så var han rap i replikken og nævnte Mads Mikkelsens navn. Også begyndte han ellers at snakke om det, selvom der var en lang kø efter os. Efter vi havde sludret lidt om Mads Mikkelsen (Som jeg da forøvrigt ikke mener er det mest kendte ved Danmark) fik vi lov at passere og kunne nu nyde synet af Grand Canyon.

Grand Canyon er på listen over verdens syv naturskabte vidundere. Efter vi har set Grand Canyon, er der ingen tvivl. Det er et vidunder at det findes og ikke mindst er natur skabt.

Vi havde fået taget et par billeder, og kørte hurtigt videre. Vi skulle nå vores Camping plads inden kl. 8 da de lukkede. Klokken var lidt i syv og vi skulle også se solnedgangen som foregik kl. kvart over syv. Det skulle være et særsyn at opleve de ændringer der sker i farverne, når solen går ned. Klokken nærmede sig kvart over syv, men jeg syntes solen stod lidt højt på himlen, hvis den altså havde tænkt sig at gå ned om 5 minutter. Efter længere tids undren og dobbelt tjekkede kataloget, så gik der et lys op for os. Hvad er klokken lige?

Vi fandt kvitteringen fra betalingen af indgangen frem og rigtigt nok. Klokken var 18.15 uret var blevet stillet tilbage, da vi nu var kommet ind i den vestligste tidszone (pacific time). Lettet over at have fået en time foræret kunne vi roligt køre hen til vores campingplads, hvor de her 2 fyre havde valgt at spise aftensmad:

Efter at have taget et par billeder af dem hastede vi tilbage til Grand Canyon. Nu var klokken ved at være kvart over syv, så vi havde travlt. Desværre var der ikke flere parkeringspladser ledige. Vi kørte rundt og rundt, men vi kunne ingen finde. Der var nu 5 minutter til Showtime, og folk havde indtaget deres pladser. Vi tog en hurtig beslutning og parkerede mod vores vilje på en handicap parkeringsplads. Der holdte vi fem minutter fik taget vores billeder, også gik hurtigt tilbage til bilen igen.

En Amerikaner havde bemærket det manglende handicap skilt, så han lod da også lige en bemærkning falde om, hvor sådanne nogle egoistiske folk var fra. Vi svarede ikke, men forlod stedet med gode billeder på nethinden og lidt dårlig samvittighed.

Vi besluttede at spise aftensmad i den lokale by. Det er en turist by, hvilket priserne afspejler. Vi fik købt en dejlig pizza til deling nogle sodavand og lidt salat. Efter vi havde sat os kom en venlig kineser og spurgte om han måtte sidde ved siden af med sin familie. Vi er selvfølgelig imødekommende overfor alle kulturer, så vi bad ham endelig tage plads. Det var en eller anden IT gut fra China mobile der var på ferie med sin familie, så vi fik en dejlig snak omkring Danmark, Facebook, Twitter og The great firewall of China. Efter vi havde sagt farvel til dem, kørte vi trætte og udmattede til vores plads på campingpladsen.

Læs med i morgen, hvor vi går i luften med helikopter, møder Las vegas, Besøger Hard Rock Cafe, Taber penge på Casino og har byens bedste udsigt.

Dag 9 # Alburquque til Monument Valley

Skrevet af Morten:

Efter en dejlig nats søvn i en dejlig stor blød seng og morgenmad på værelset var det blevet tid til at forlade det lækre Hard Rock hotel og sætte kursen mod national parken Monument Valley.

På vej til monument Valley kørte vi igennem en masse utroligt smukke og øde områder. Vi kunne også hurtigt fornemme at vi var på vej til Indianernes land.  Da vi holdt ind for at tanke kunne tankpasseren fortælle os at de sidste par dage havde man været i gang med at filme nogle scener ude i Monument Valley til en film med Johnny Depp. Da vi nærmede os stedet kunne vi også godt forstå hvorfor dette område var valgt som scene til en film, der var ubeskriveligt smuk og kæmpe fritstående stenformationer.

Vi havde lavet lidt research dagen før og fundet frem til en campingplads som var placeret på en bjergskråning med udsigt over national parken Monument Valley.  Vi havde også dagen forinden handlet ind så vi kunne grille når vi kom frem. Vi fik en plads med en dejlig udsigt som vi kunne nyde mens vi grillede. Selvom autocamperen er ret stor føltes den utroligt lille i forhold til de kæmpe røde bjerg monumenter vi var omringet af.

Da vi havde kørt 600 km. Den dag var vi meget trætte. Vi gik derfor tidligt i seng.

Dag 8# Santa Fe – Alberquerqeu

Skrevet af Søren.

Vi havde kørt meget og set meget. Selvom det lyder som et luksus problem, var vi virkelig trætte begge to. Vi orkede ikke mere kørsel, men var heldigvis foran vores tidsplan.

Efter lidt søgen på nettet, fandt vi ud af at vi skulle til Alberquerqeu for at finde et ok hotel til en ok pris. Valget faldt derfor på Hard Rock hotel og Casino, hvilket skulle vise sig at blive et udmærket valg.

Vi havde dog en lille kørertur på omkring 80 km. der skulle overstås. Vi kom afsted ved en 10 tiden og ankom til Alberquerque kl. 11. Vi havde udset et shoppingcenter, hvor vi kunne slå tiden ihjel indtil vi skulle checke ind kl. 15.00. Der var ingen liv rigtigt, hvilket undrede os lidt. Dog havde de store butikker som f.eks SEARS åbent så vi kiggede på alt fra plæneklippere til dejlig store 80″ tv.

Som tiden skred frem begyndte de andre butikker også at åbne. Det viste sig så at de først åbner kl. 12.00 herovre når det er søndag. Efter vi havde spist og på vej ud, kom vi forbi deres “Sunglass Hut”, hvor de har alverdens solbriller. Jeg fik købt et par, hvilket især kan mærkes ved kørsel.

Vi havde besluttet at vi skulle købe noget mad ind, så vi havde til dagen efter, hvor vi skulle sove et mere eller mindre øde sted. Derfor kørte vi forbi en kæmpe Wal-mart, hvor vi fik købt lidt af hvert. Da vi så kom ud skulle vi til at kører, hvor vi så blev nærmest passet op af et ældre ægtepar. De gjorde kraftige tegn til vi skulle rulle vinduerne ned. Jeg troede som standard at nu skulle vi ha skæld ud, fordi vi havde gjort noget forkert. Dog var det lige modsat. Det var et ægtepar på omkring de 70 år, som havde set vi havde kørt i denne autocamper og ville hører lidt om, hvordan og hvorledes det fungerede. Efter en længere snak, fik vi dem inviteret ind så de kunne se vidunderet. Herefter stoppede snakken ikke, da de lystigt fortalte om at de skulle kører til Californien, hvor deres børn boede og manden havde prostata kræft, så det var smart med sådan en her når han skulle på toilet osv osv. Vi bliver tit spurgt om autocamperen. Derudover er de meget venlige og spørger meget nysgerrigt ind til os.

Klokken var blevet halv tre, hvorefter turen gik til hotellet. Det var et flot hotel, med et deligt stort værelse. Der var en fantastisk udsigt, da det lå på en lille bakke. Vi slappede af og besøgte deres Casino. Jeg har aldrig besøgt sådan et casino før. Men det er kæmpestort. Der var nok 500-1000 mennesker der blot sad og buttede penge i maskiner. Vi fandt en udmærket maskine, hvor det var muligt at spille black jack. Vi havde aftalt blot at bruge 10 dollars hver, også dele overskuddet. Efter 2 timer på blackjack maskinen havde vi vist 40 dollars, så ikke den store gevinst, men vi spillede også sikkert 1 dollar indskud. Spillet var sjovt nok, men noget af det bedste er den stemning der er på stedet og der er en masse forskellige mennesker der bare elsker at snakke og fortælle om deres liv, problemer og glæder.

Omkring kl. 24.00 gik vi i seng. Læs med i morgen, hvor dagen byder på  600 km hovedvej, Indianere, smuk natur og en masse andet.

PS:

Her er et opdateret kort over, hvor langt vi er kommet. Bemærk at datoen er den dag, hvor vi forlader stedet. Altså vi ankommer dagen før det, der er angivet.Vi

Vi er kommet til Grand Canyon, og vi har kørt omkring 3400 km ud af de 4-5000 km. vi har regnet med. Så vi er kommet et godt stykke.

Derudover har vi brugt rundt regnet 4000 kr. på benzin, så som skrevet før så går den ikke langt på en liter.

Dag 7# Amarillo til Santa Fe – Pandekager, for meget friture, aldersdiskrimination og påkørsel af bil

– Skrevet af Morten

Vi skulle nu forlade Amarillo og sætte kursen mod Santa Fe som er en populær ferieby blandt amerikanere og i sær de velhavende af slagsen. Vi skulle igen køre ca. 4 timer før vi ankom til Santa Fe.

Inden vi drog af sted fik vi fyldt maverne med lækker morgenmad på en pandekage restaurant – IHOP, International House of Pancakes – hvor vi fik en lækker gang amerikansk morgenmad.

 

 

 

 

 

 

 

 

På vejen til Santa Fe holdt vi til frokost ind ved en af de såkaldte roadside foodcourts som er nogle af de store amerikanske fastfood kæder der er samlet under samme tag også deles de om selve sidde området. Efter vi havde spist friturestegt kylling og en roastbeef burger kunne vi godt mærke at nu var grænsen ved at være nået med mængden af fed mad. Derfor aftalte vi at aftensmaden vist bare skulle være noget salat eller bare noget der var sundt og uden friture.

Da vi ankom til Santa Fe kørte vi lidt rundt for at se nærmere på byen, hvor husene er bygget en speciel indianer stil (Adobe) som passede flot ind i den barske omkringliggende natur og de store bjerge. Det var blevet tid til at vi skulle finde den campingplads vi havde set på internettet, hvad vi så ikke havde set inden vi ankom var at man åbenbart skulle være senior borger eller 55+ for at måtte overnatte der. Fornærmede over denne aldersdiskrimination måtte vores søgen efter et sted at parkere vores store skrummel fortsætte.

Vores søgen var dog heldigvis kun ganske kort da vi fandt en campingplads lige på den anden side af gaden. Da vi så kom derhen kunne vi se at den allerede var blevet invaderet af den store gruppe af danskere (på tur med Our World) der også skulle overnatte samme sted denne nat. For at få lov til at overnatte på pladsen måtte vi dog lige igennem et større forhør (næsten værre end i lufthaven) af hende som sad i receptionen. Vi var ikke helt klar over hvad hun skulle bruge så mange mærkelige informationer til. At hendes højre hånd så var i gips og kun kunne skrive med venstre hånd gjorde ikke ligefrem hele seancen hurtigere. Som noget af det sidste spurgte hun hvilket mærke vores autocamper var og uden tøven svarede vi begge – Ford. Det troede hun dog ikke helt på selvom vi nu sagde at vi nu var helt sikre. Hun gik derfor ud for så overasket at få konstateret at vi havde ret – at det skam utroligt nok var en Ford. Hendes efterfølgende kommentar var så – ”Argh, I see, its because its a rental – we almost never see motorhomes from Ford.” Ja selvfølgelig var den da lejet, hvad havde hun regnet med når vi forinden lige havde fortalt at vi altså var fra Danmark. Ikke nok med det ser vi så at gruppen af danskere som bestod af ca. 10 autocampere sjovt nok også var ankommet i Ford biler ca. 20 min før os – så ja, det må have været noget af et særsyn at se en Ford Autocamper.

Om aftenen tog vi ind til The Plaza i Santa Fe som var et hyggeligt område med masser af butikker og restauranter. Vi fandt en dejlig fin restaurant hvor vi bare bestilte en salat. Det var dog ikke ligefrem maden der stjal rampelyset den aften men nærmere det lidt ældre højlydte – tydeligt velhavende – amerikanske ægtepar der sad ved bordet ved siden af os. De skændtes det meste af  aftenen omkring at manden ikke skulle have flere drinks og i sær om hvorvidt manden havde lagt sin hånd på deres unge tjeners bagdel eller ej.

 

 

 

 

 

 

Vi kørte trætte tilbage mod vores campingplads hvor vi (Søren) kom til at køre lidt for tæt på en anden bil og ramte deres sidespejl med vores. Føreren af bilen gjorde tegn til at vi skulle holde ind med det samme og det gjorde vi selvfølgelig. Der var dog heldigvis ikke sket noget med hverken deres eller vores bil. Vi fortsatte derfor lettede mod campingpladsen.

Det blev nu tid til at vi skulle i seng og vi blev enige om at dagen efter var det vist tid til en hviledag efter nu at have kørt så langt i flere dage. Derfor bestilte vi et værelse til dagen efter på Hard Rock Hotel i Albuquerque, hvilket der kommer mere om i morgen.

Dag 6# Oklahoma City – Amarillo, Texas.

Skrevet af Søren.

Turen i dag skulle gå fra Springfield til Amarillo. En “Lille” tur på 300 KM. Det er også dagen, hvor vi kommer til staten Texas. Lad os bare sige at den stat kan få en by som Chicago til at ligne en europæisk storby.

Vi kom egentlig tidligt af sted, hvilket vi havde planlagt. Vi ville gerne nå frem i god tid, da vi havde udset os et rigtigt godt spise sted. Turen gik fint ned af Route 66. Kort efter vi havde passeret Texas stats grænse var det frokost. Vi havde prøvet alle kæderne efterhånden så nu skulle det være noget uafhængigt vi skulle ind på. I den lille by tog vi den første og bedste diner vi kom til. Det var et snusket sted, hvor der var tilladt at ryge. De spurgte om vi ville have ryger bord, hvilket overraskede mig meget, da det ikke er noget vi har set herover. Så jeg så forundret ud, hvilket en af de meget lokale opfangede. Og som han sagde “Texas is still real america..” på den mest amerikanske måde han kunne. Vi vidste nu at det vi ville møde den dag var milevidt anderledes end, hvad vi allerede havde set. Vi fik et bord og et menukortet. Jeg fik bestilt en Sandwich med steak og pommesfrites, Morten tog en Club Sandwich.

Vi fik maden, og en stor cola med et ordentlig læs isteringer i. Hvis man skulle sige noget pænt om maden, så var det da at der var meget af den:

Vi fik da spist lidt af det og betalt de 22 dollars det kostede. Men det var altså en smule ulækkert. I sær da de havde dynget den der “Steak Sandwich” over med en udefinerbar sovs.

Vi havde udset dagens mål, som var Amarillo. En forholdsvis lille by der lægger i midten af staten Texas. Igen faldt valget på en KOA Camping plads, hvor de igen var meget flinke og pænt viste os hen til vores plads. Vi havde booket og betalt inden via Internettet.

Vi havde læst om en restaurant de havde i byen. Det er en lidt speciel restaurant, fordi de er kendt for deres steaks. Derudover kan man også spise gratis der, hvis man vel og mærke kan spise deres 72 OZ steak, hvilket svarer til 2 KG rent okse kød. Restauranten havde en Limo service, hvor man kunne blive hentet på campinpladsen og kørt til spise stedet og hjem igen. Det var en service vi selvfølgelig benyttede os af. Og Camping damen gjorde meget ud af at fortælle at de kom HELT ned på vores plads, og vi IKKE skulle gå de 25 meter op til kontoret. Vi gjorde som hun sagde og ventede pænt udenfor vores plads. Præcis kl. 18.00 ankommer det de kalder “Limoen” så. I bund og grund er det en gammel øse, der nok aldrig ville have gået igennem et syn i Danmark. Men okay nu var vi i USA og der var nærmest en sofa bagi, hvilket da var helt fint:

Efter ca. 15 min kørsel kom vi frem til restauranten.

Indenfor var det typisk amerikansk. Der var en Gave shop der næsten var ligeså stor som salen, hvor man skulle spise. Efter vi havde kigget lidt rundt blev vi vist til et bord, og blev præsenteret for et menu kort. De havde ret, det var store Steaks der var deres speciale. Jeg bestilte en ordentlig 500 Gram’s steak og Morten tog en kæmpe kyllinge anretning.

I mens vi ventede på maden, kom der et lille band og spillede for os. Vi har optaget en lille video her:

Youtube

Efter de havde spillet færdig kunne vi gå lidt rundt og tage nogle billeder:

Her griller de vores dejlige steaks. Det her er dog kun de “Små” af dem.

Det her er den store af den. Der er nemlig en gut der har taget udfordringen op og bestilt denne 2 KG kød klump som, han vil spise på bare 1 time. Dette er vel og mærke med tilbehør til.

Her er han lige gået i gang. Og som vi kan se er der 58 min tilbage.

Endelig kommer vores mad:

Det smagte super godt. Og vi kan varmt anbefale andre at tage forbi, hvis de kommer til Amarillo. Det er dog det hidtil dyreste sted, hvor vi betalte 43 dollars inkl. drikkepenge. Set i forhold til Danmark er det jo ingenting.

Efter vi havde spist sad vi uden for og røg. Gutten fra før havde nu brugt en time. Han var gennemblødt af sved og kunne fortælle os at han ikke havde gennemført. Han havde dog en masse undskyldninger, men det var også en stor mundfuld. Han skulle forøvrigt give 78 dollars da han jo ikke kunne spise det hele.

Da vi havde siddet og nydt solen lidt tog vi den gratis “Limo” hjem.

Grundlæggende er de fleste meget flinke herovre. Og alle er meget nysgerrige efter at hører, hvor vi er fra når de hører accenten. Når vi siger vi er fra Danmark kommer den typiske “Ohh” og når vi så spørger om, de kender det så er det meget få der gør. Flere tror dog det er tyskland.

Det var alt for i dag. I morgen forlader vi Texas til fordel for New Mexico, derudover kommer vi til Santa Fe, hvor vi bliver mødt med alders diskrimination, spansk talende mexicanere og meget andet.

Hilsen Søren & Morten.

Dag 5# Springfield – Oklahoma City, Wendys Burger, Varme, Pops, Wholefoods.

Skrevet af Morten

I dag havde vi en lang strækning foran os og destinationen var Oklahoma City. Vi er nu for alvor begyndt at komme ind i midten af USA hvor der for alvor også er varmt og der er mange øde steder og gamle forladte tankstationer. Der er ikke så mange seværdigheder langs Route 66 på dagens strækning så dagen gik mest med kørsel.

Til frokost stod den på Wendys som er en stor kæde af restauranter herovre. Det var super god mad men vi undrede os lidt over hvorfor deres bøffer i burgerne var firkantede. Vi spurgte ekspedienten om hvorfor de var firkantede men han lignede bare et stort spørgsmålstegn da vi spurgte og svarede med ”Thats a good question, but I dont know”. Uden svar på vores spørgsmål drog vi videre på vores tur langs Route 66.

Efter at have kørt nogle timer igen kørte vi forbi en restaurant / sodavands butik som havde mere end 500 forskellige sodavand. Vi købte begge en Six-pack med nogle sodavand vi aldrig før havde set. At de så desværre ikke smagte helt så godt som de så spændende ud er så en helt anden ting. Men det var en rigtig flot og ny butik.

Bacon Sodavand

Det blev tid til at vi skulle handle ind til aftensmad og valget faldt på et supermarked som hed Wholefoods som vi havde fået anbefalet af ham vi sad ved siden af i flyveren på vej til Chicago. Det var virkelig også et af de flotteste og lækre supermarkeder vi nogensinde har set. Alt mad var økologisk, organic eller local. De havde den flotteste grønt afdeling, fiskehandler med bl.a. friske hummere og østers, økologisk gourmet slagter med et kæmpe udvalg, delikatesse afdeling samt sushi kokke. Det blev dog også en halv dyr fornøjelse bl.a. fordi Søren skulle have en stor dejlig bøf på 500 gram ( som så kostede 120 kr. ). Den bøf kostede faktisk næsten lige så meget som den grill den blev grillet på. Men den smagte også perfekt ifølge Søren.

Det skal lige nævnes at den blev delt i to og den restende del er i fryseren. Ellers kunne det tendere mad svineri.

Det skal lige nævnes at den blev delt i to og den restende del er i fryseren. Ellers kunne det tendere mad svineri.

At finde en campingplads denne dag viste sig at være noget af en udfordring da de 2 første vi så ikke lige levede op til vores krav. (At den helst ikke skal lige direkte op ad en 8 sporet motorvej.) Jagten gik derfor ind på at finde en bestemt camp som vores smarte app på iPaden ledte os hen til. Problemet var bare at der hvor den påstod at campen var placeret fandt vi kun en kirke, hvilket ikke helt var det vi stod og manglede. Efter at være kørt rundt om denne kirke flere gange besluttede vi os for at finde et andet sted hvilket dog heldigvis kunne findes ret tæt på. Vi fik parkeret vores autocamper i udkanten af Oklahoma City blandt en masse noget større autocampere og busser. En autocamper herovre er typisk en hel bus hvor de så har deres personbil spændt efter når de kører.

I morgen kommer det til at handle om mad og masser af den.

Hilsen

Morten & Søren

Ps: Flere har spurgt, hvor langt vi er kommet. Her er et opdateret kort:

Vi har kørt rundt regnet 1800 km. Derudover har vi slet ikke overblik over benzin forbruget. Men dyret kører 3-4 km / liter. Og når vi skal tanke koster det ca. 180 dollars, så man skal have sit kort i to gange.

Tanken tager omkring 200 liter, og så er der til en 700 km. Så vi fylder tit på 🙂

Dag 4# St. Louis – Springfield.

Skrevet af Søren

Vi vågnede endnu engang tidligt. Jeg tror den var 06.00 måske hænger det sammen med vi er så udmattede, om aftenen og går tidligt i seng. Det havde været en lidt larmende oplevelse at sove på campingpladsen i nat. Pladsen var placeret lige i mellem Interstate 44 og Route 66. Det gav en del larm, heldigvis var vi så trætte at vi ikke bemærkede det synderligt om natten. Efter lidt morgen mad, som består af Brød, Peanut butter, marmelade og yoghurt var vi klar til at kører. Det var også første gang, hvor vi skulle “Dumpe” som de kalder det her ovre. Det betyder at tømme toilet og spildevands tanken. Det kunne måske lyde en smule beskidt og ulækkert, men det er heldigvis et lukket system, hvor man blot kobler sin slange på kloaken der er ved ens plads. Det er altså langt fra som i Danmark. Vi forlod camping pladsen omkring 08.30 og jeg fik købt en Route 66 kasket af ejeren som forøvrigt var utrolig flink og hjælpsom.

I dag var også dagen, hvor vi skulle ud på en af vores længste turer indtil videre. Vi havde ikke sat et mål for dagen, men vidste at vi gerne ville være i Oklahoma City torsdag aften. Der er 800 km. mellem de to steder, så det vi ikke kørte i dag skulle vi blot kører i morgen.

Ca. 40 km fra, hvor vi overnattede lå det det forholdsvist kendte sted “Meramec Carvens”, hvilket er en stor underjordisk drypstens hule. Der var nogle utroligt store drypsten, og vi fik en guided tour, hvilket var meget spændende og en smule klaustofobisk. Heldigvis var det dejligt koldt dernede, nu var vi nemlig kommet til varmere himmelstrøg. Temperaturen sneg sig over 30 grader. Efter vi havde fået den guided tour (1 t 20 min) sad vi uden for og røg. Her stødte vi ind i et amerikansk par som sjovt nok, havde sovet lige ved siden af vores autocamper. De var meget snaksagelige, hvilket langt de fleste her ovre er. De havde ligesom os lejet en autocamper, og skulle så slutte i Los Angeles.

Her er nogle billeder fra den underjordiske hule:

Lige da vi kørte, kom der 3 autocampere, hvor vi da kunne hører der blev talt dansk. Så der er mange danskere herovre.

Det var nu blevet frokost. Heldigvis er der rigtig mange fastfood kæder, diners, drive thru og andre spændende ting. I Dag faldt valget på “Steak ‘n shake”. En kæde der har specialiseret sig i at lave Steak burgers med Milkshake til. Her er der også bordservering, hvilket der ikke er hos mange af de andre fastfood kæder. ( Mac Donalds, Burger king, Taco Bell etc.)

Vi var dog kommet på for dem lidt upassende tidspunkt. Lige da vi havde bestilt begyndte vores servitrice og en anden og skændes meget højlydt. Det var egentlig spændende nok at se, hvordan de løser konflikter på arbejdspladsen herovre. De pakkede ihvertfald ikke noget ind.

Da de så havde skændes lidt, var de godt sure. Jeg bestilte så en Oreo Is kiks til dessert, hvilket hun var ret træt af. Hun kom derfor bare med den og smed foran hovedet på os. Så blev hende den anden sur over det, også fik den igen på alle tangenter med, hvor ringe den anden var osv osv..

Vi aftalte at vi ikke gav drikkepenge, hvilket kotumen ellers er. Men der havde været så ringe service, så vi betalte på beløbet. Jeg tror servitricens øjne kunne dræbe, da Morten skrev kvitteringen under uden at skrive et beløb ud for “Tip”.

Det var egentlig en meget sjov oplevelse, selvom stemningen ikke havde været god.

Nu havde vi spist, besøgt seværdigheder. Nu skulle der kørers nogle miles, da vi havde udset os en KOA camping plads (Koa = USA’s svar på Topcamp) der lå tæt på springfield. Med ca. 300 km. igen gik det bare ned af Interstate 44, som løber lige ved siden af Route 66.

Inden vi kørte til campingpladsen skulle der handles. Det foregik som de øvrige dage i min nye ynglingsbutik Wal-mart. Vi fik købt noget godt kylling, steak og pølser også skulle vi kigge efter en grill. Morten havde forklaret at han havde set man kunne købe en til omkring 20 dollars. Og rigtigt nok, så havde de også en grill til 24 dollars, det var dog ikke en almindelig grill, men en gas grill. Det er jo et super fund til de penge, og det er så meget nemmere for os. Men sådan en skulle samles, efter længere snak med sælgeren i butikken, ville de gerne gøre det. Desværre ville det så blot tage 48 timer 🙁 Vi aftalte at købe en skruetrækker. Heldigvis er det også til at betale sig fra. De havde en til 79 cent, hvilket rundt regnet er 4-5 kroner.

Vi havde nu styr på grill, kød og vores øvrige indkøb. Vi kunne kører til Camping pladsen, som var ca. 20 km. der fra. Da vi ankom til pladsen blev vi meget venligt modtaget. Der kom en fyr ud og hentede os og bød os velkomne. Da vi kom ind i butikken for at registrere os var de også meget imødekomne, og kunne oplyse os om at der var andre danskere på pladsen. Det vidste sig så at de tre campere vi havde mødt tidligere var en del af en gruppe rejse, hvor de nok var 15-20 campere. Så den dag blev der vist talt mere Dansk end engelsk på den camping plads.

Vi fik pakket ud også gik samlingen af grill ellers i gang. Det var let at samle og tog vel en 25 minutter.

Den grillede rigtig godt, og vi fik os en dejlig steak, kylling og pølse med noget pasta salat vi havde købt færdiglavet hos wal-mart.

Jeg vaskede lige vores lagner, håndklæder, viskestykker og klude. Vi havde fået noget helt nyt med. Det resulterede bare i at det fnuldre og kløede frygteligt meget. Heldigvis er deres maskiner til den slags herovre sjovt nok også større end Danmark, så det var en smal sag.

Kl. 22.00 gik vi i seng godt trætte og udmattede.

Hilsen Søren & Morten.

Dag 3# St. Louis – En stor blank bue – Apple nørderi og et ønske om at sove med en gammel dame.

Skrevet af Morten)

Dagen startede igen tidligt da vi stadig ikke er kommet helt over vores jetlag. Det var første nat i autocamperen og det gik fint med at sove selvom vi vågnede allerede kl. 6.

Morgenen startede med morgenmad i autocamperen som bestod af brød, peanutbutter og Sunny D (mærkelig amerikansk juice ifølge Søren, men jeg kan nu godt lide det). Turen skulle i dag gå mod St. Louis og var vores første dag hvor vi for alvor kom ud på deamerikanske landeveje. Og med amerikansk landevej menes der mindst 1 fastfood restaurant for hver mile. Til frokost valgte vi derfor at spise på en af disse kæde restauranter som der er hundredevis af. Vores valg faldt på Taco Bell som man ikke ligefrem kan beskylde for at have dyr mad, vi betalte kun 11$ for to store menuer med kæmpe sodavand til (0,7 l). Vi var også et smut forbi et kæmpe supermarked der hedder Wallmart som er ca. dobbelt størrelse af Bilka også har det åbent 24 timer i døgnet.

Hen på eftermiddagen ankom vi til St. Louis hvor vi først lagde vejen forbi en Apple forhandler for at købe et nyt batteri til Sørens bærbar. Søren mente ikke der var så langt da han havde set på et kort at butikken bare lige lagde i den anden ende af byen, men i så stor en by og i myldretid tog det så lige 45 min ekstra hver vej. Men det var nu turen værd, for vi kom til en rigtig Apple nørde butik hvor håndtagene var Apple logoer og da vi åbnede døren blev opstart lyden fra Mac computere afspillet. Ekspedienterne var meget entusiastiske omkring deres produkter og butikken var da næsten et museum for samtlige nuværende og tidligere Apple produkter.

Denne del af USA er også kendt for at være en del af Bibel-bæltet hvilket vi også fornemmede da vi så 10 meter høje kors langs vejen og de fleste radiostationer spillede kristne “I love Jesus” pop sange. I Apple butikken i St. Louis var det nok næppe Gud de bedte til men nærmere deres afdøde Guru, Steve Jobs, som der var lavet en animeret film med midt i butikken, ret imponerende lavet.

Efterfølgende kørte vi ned til The Arch som er en kæmpestor jern bue der kendetegner indgangen til vesten. Her fik vi taget nogle gode billeder og fik endnu engang fornemmelsen af at alting bare er større i USA.

Resten af dagen gik med at lede efter en grill så vi kunne grille til aftensmad, men da de ikke havde sådan en vi gerne ville have og klokken pludselig var blevet mange valgte vi at spise på en amerikansk bbq grill restaurant (Applebees) hvor vi fik noget lækker mad. Mens vi spiste prøvede Søren at ringe til det sted vi skulle overnatte for at sige vi var på vej, han fik dog sluttet samtalen lidt ubevidst sjofelt af da han sagde til camp damen i telefonen “looking forward to sleep with you toningt” – jeg måtte så efterfølgende forklare ham hvad det var han faktisk lige havde sagt til damen der flink svarede igen med et “yes, see you soon”

Vi ankom til campen da det var blevet mørkt. Vi kunne selv vælge hvor vi ville parkere så vi fandt hurtigt en plads. Hvad vi så ikke lagde mærke til mens det var mørkt var at vi faktisk havde sovet lige op ad en kirkegård. Hvilket vi var ret glade for vi ikke vidste da vi skulle sove.

Følg med igen i morgen hvor vi b.la. går under jorden og besøger Springfield – stay tuned.

/Morten & Søren

20120426-072805.jpg

20120426-073009.jpg