Vores fire nætter på Omni Resort i Orlando var overstået og vi checkede ud lidt i elleve for at sætte kursen mod Fort Myers.

Fort Myers er placeret på vest siden af Florida ud mod den mexikanske golf. Vi kørte turen via St. Petersburg.

Efter ca. 5 kvarter ankom vi til St. Peterburg, hvor vi gjorde stop ved en hyggelig havne restaurant, hvor de serverede en række specialiteter fra det amerikanske køkken. (Burger, Steak og Ribs….)

Vi fik en burger og der var dejlig live musik og en fødselsdags fest i gang ved siden af.

Godt mætte fortsatte vi turen syd på. En af grundende til vi tog den lidt længere rute over St. Petersburg var at vi kom tættere på vandet og ikke mindst kom til at køre på nogle af de lidt mere specielle broer. De er ofte korte og meget høje, men andre har blot en sjov form.

I Fort Myers skulle vi bo på stranden. Vi havde booket værelse på, hvad de kaldte et resort  men som nok nærmere på betegnes som et motel med en utrolig god beliggenhed. Da vi ankom ved 16.00 tiden fik vi checket ind. Værelserne var holdt i noget ældre stil en vi tidligere har været vandt til. Der var pænt og rent, så vi klagede ikke.

Vi så også lidt på de ydre områder og besøgte den meget hyggelige strandbar, hvor de serverede drinks og kolde øl. En mulighed vi selvfølgelig også benyttede sig af.

Som man kan fornemme på billedet er stranden utrolig bred. Det blæste desværre en del, den dag, så der var ikke mange mennesker.

Inden vi skulle spise var det dog tid til at vaske tøj. Vi havde været på farten i næsten to uger og vi slæbte begge rundt på en kuffert fyldt med vasketøj. Heldigvis havde de en super møntvask, hvor man kunne dyrke lidt motion el. læse en bog i mens tøjet blev vasket. Det var en slags tidslomme, hvor alt bare var gammelt.

Deres pris politik var til at forstå. Vask = 1 dollar. Sæbe = 1 dollar. Tørring = 1 Dollar.

Vi besøgte Charlies Boathouse på den anden side af vejen i mens tøjet blev vasket. Vi havde fået den anbefalet af receptionisten ved check in. Derudover havde de udleveret en rabat kupon på 10%.

Maden var igen amerikansk inspireret, så jeg fik en steak og Morten fik en kylling og spareribs combo. Vi havde desværre ikke kamera med, hvilket vi fortryder lidt. De havde nemlig en salat bar, hvilket vi ikke er stødt på herovre før nu. Den var flot og indeholdt 55 ting. (Det gjorde de meget ud af at fortælle). Den mindede lidt om det vi kender fra f.eks Bones el. Jensens Bøfhus men var dog alligevel så anderledes. Det hele var bare meget mere voldsomt også indeholdt den også alle mulige ting vi bestemt ikke ser i en salat bar derhjemme.

Godt mætte gik vi tilbage og fik ordnet lidt mere vasketøj. Da vi kom tilbage til værelset ville vi skrive lidt på bloggen inden vi skulle sove, og blev dog en smule overrasket da vi havde fået ubudne gæster.

Dette halv store krybdyr sad på loftet. Det værste var at den sad lige over min hovedpude, hvor jeg skulle sove. Jeg skulle ikke have noget med dyret at gøre, hvilket Morten også nægtede. Vi måtte ringe efter assistance. 3 minutter efter stod en venlig ansat af mexikansk afstamning foran vores værelse og var klar til at tage affære. Han rystede en smule på hovedet og forklarede at de var over alt. Han tog den med et stykke køkkenrulle og satte den fri udenfor.

Vi fik også lige en snak med ham om, hvilket andre eksotiske dyr der levede i området. Han beroligede os dog med at slangerne i området sjældent søgte ind i værelserne.

Da min puls endelig kom ned i et normalt leje igen kunne vi skrive lidt blog inden vi gik i seng.

Læs med i morgen, hvor vi tager på stranden i Sanibel..

Det havde regnet hele natten, så det var med stor glæde at solen havde brudt igennem skyerne til morgen. Vi begyndte dagen med morgenmad på værelset. Der var køleskab så vi havde provianteret lidt hos Walmart et par dage inden.

Hotellet gav dog juice, kaffe & avis bragt til døren om morgenen. Pænt af dem!

Vi havde udset os Premium Outlet som er en kæde af outlet’s i hele USA. Den nærmeste lagde 30 km væk, så efter en halv times kørsel i skiftende vejr ankom vi.

Den første butik der mødte os var danske Skagen ure’s butik. Derudover var der selvfølgelig alle de gængse mærker Nike, Adidas, Diesel, Levis etc.

Efter at have gået rundt i blot 40 minutter åbnede himlen sig. Det regnede som vi næsten aldrig havde set det regne før.

Øv øv, vi fik dog købt en paraply så shoppingen kunne fortsætte. Efter at have gået rundt der i ca. fem timer skulle vi hjem. Ikke fordi de lukkede, de havde nemlig åbent hver eneste dag fra kl. 10-23, der er med andre ord ikke nogen undskyldning for ikke at besøge dem.

På turen hjem ville vi spise på Hooters. Det er en berømt kæde, som i bund og grund er kendt for deres betjenings personale. De skal alle være piger, pæne og det gør vist heller ikke noget, hvis de har store bryster. Vi ankom til Hooters ved en 19 tiden og blev anvist et bord. Stedet var bestemt hyggeligt med musik, bar og ikke mindst sport på en 18-20 tv rundt i hele lokalet. Pigerne som nok var omkring de 18-20 år gik rigtigt nok rundt i små toppe og shorts, der var trukket så langt op så man havde udsyn til HELE baglåret.

Gæsterne var sjovt nok mest mænd. Derudover var der også flere familier der besøgte stedet med børn. I midten af restauranten havde de hængt en stål wire op der gik ud i køkkenet. Den brugte den kvindelige servitrice så til at sende ordren af sted med. Belejligt nok skulle hun træde op på en lille skammel så alle rigtigt kunne se hendes røv, hvilket flere selvfølgelig benyttede sig af.

Maden var bestemt rigtig god og jeg fik en pulled pork sandwich, og Morten en burger.

Da vi endelig kom tilbage til hotellet var det blevet mørkt. Klokken var 21.00 og vi kunne lige nå en svømmetur inden de lukkede kl. 22.00.

Det regnede dog stadig helt vildt, så vi blev allerede våde inden vi hoppede i poolen. Det var bestemt et rigtigt lækkert poolområde de havde, hvilket indebar en kæmpe pool til børn og voksne, en voksen pool & spa og sidst men ikke mindst en lazy river. (Doven flod). Specielt den ca. 300 meter lange lazy river syntes jeg godt om. Man fik udleveret en badering, hvorefter man blot kunne flyde med strømmen. Dog var problemet lidt at det regnede ret meget, så det var lidt for koldt til at være over vandet. På det tidspunkt var vi de eneste, da mange ikke ville ud i det vejr. Da klokken blev 22.00 blev vi kaldt op og fortsatte med at skrive blog på værelset inde vi gik i seng.

I morgen besøger vi Sea World. De har bla. spækhugger show, så læs med igen der!

Washington D.C. var en spændende by, ingen tvivl om det. Det regnede bare for meget, så det var med solskin i sigte vi sagde farvel til Washington D.C., eller bare D.C. som mange kalder byen.

Der er 1350km i bil mellem Washington & Orlando, så vi valgte at flyve i stedet. Vi havde forinden booket nogle biletter hos jetBlue som er Amerikas lidt “friske” flyselskab. De er fremme i skoen på flere fronter, ligesom vi kender det fra Norwegian derhjemme.

Vores flyver gik klokken 13.10. Vi tog en taxa til lufthavnen så vi var der kl. 12.00. Vi skulle flyve fra Ronald Reagan National airport. Check-In & Sikkerhedscheck gik uden problemer og vi var ude ved gaten blot 10 minutter efter.

Flyveren afgik planmæssigt og vi var inden længe i luften. Det lidt specielle ved dette selskab er at de har LIVE TV i luften. Det var vi meget imponeret da vi aldrig tidligere har set fly med over 50 live kanaler i luften. Derudover var sæderne noget større, og blødere end vi kender det. Sidst men ikke mindst gik den mandlige steward rundt og tog i mod bestilling som på en hvilken som helst anden bar. Det er altså ej heller som vi kender, hvor de går rundt med en vogn og deler mad og drikke ud.

(Blå Chips fra Blå kartofler)

Flyveturen gik godt, der var en smule turbulens men ellers ikke noget at bemærke. Da vi skulle til at lande fik jeg dog ret ondt i ørene og kunne næsten ikke høre, hvad der foregik. Det værste gik dog væk efter 3-4 timer..

At ankomme til Orlando lufthavn gik som en leg. Vi skulle gå et stykke, men der var godt skiltet, vi fik vores baggage og var nu klar til at afhente vores lejebil. Vi havde booket en “Medium – SUV” hjemmefra så det burde bare være at skrive under. Inden vi kunne få vores bil skulle vi dog lige forbi en forhindring. Vi stiftede nemlig bekendtskab med Marthy fra udlejningsselskabet ALAMO. Da han så, hvilken bil vi havde lejet stod han og grinte af os. Jeg forstod ikke meget af det, hvilket også hang sammen med at jeg var halv døv på det tidspunkt. Morten førte ordet og Marthy havde travlt med at fortælle os, hvor lille den bil vi havde lejet var. Han kunne dog mod et mindre gebyr (200 dollars) opgradere os til en noget større SUV. Som han sagde “I får simpelthen ikke presset to kufferter ind i den bil..” Vi var forvirret da den bil vi havde lejet skulle være på størrelse med en Toyota Rav4. Efter længere tids diskusion med klovnen lod han os da endelig blot få den bil vi havde valgt til at starte med. Nu troede vi alt var godt, men det var blot runde et der var overstået. Nu skulle vi snakke forsikring, og det var altså også noget Marthy var super dygtig til ligesom det med størrelse af bil. Vi havde valgt en fuld kasko hjemmefra, hvor alt sådan set skulle være dækket. Men som Marthy lod os vide så smed mange jo nøglen væk ret hurtigt. Og den slags var altså IKKE dækket. Men igen havde Marthy et super tilbud. Vi kunne for kun 70 dollars (400 kroner) få en forsikring til dette også. Da vi afviste dette tilbud så begyndte han igen at grine som om vi var idioter. Efter lidt ævlen frem og tilbage fik vi da endelig kontrakten skrevet under, så vi kunne komme videre i teksten.

Bilerne var parkeret i et parkeringshus blot 100 meter derfra. Da vi ankom til parkeringshuset blev vi vist til en række med 7 biler i vores størrelse. Vi kunne blot vælge, hvilken vi ville have, nøglerne sad i. Efter at have inspiceret alle bilerne valgte vi en sølvgrå Ford Escape. Der var også andre gode biler som Jeep, Toyota og Nissan men Ford’en var dem overlegen. Bilen var som ny og havde gået omkring de 10.000 km.

Da vi åbnede baggage rummet blev vi forbavset. Begge vores kufferter passede perfekt ind. Derudover kunne der havde været to mere på den størrelse. Vi var så glade for ikke at have spildt 200 dollars på en opgradering som Bil eksperten Marthy havde foreslået.

Vi fik læsset bilen og kørte derefter mod udgangen, hvor vores valg af bil blev registreret. Bilen kører som en drøm, det er der vist ingen tvivl om. Vi havde slet ikke forventet at få så fin en bil, så det var en positiv overraskelse. Der er selvfølgelig automatgear, fartpilot, to zonet klimaanlæg, glas tag der kan rulles tilbage, trådløs musik fra mobilen, fuld læder indtræk og meget mere.

På vej til hotellet spiste vi hurtig aftensmad på Mcdonalds. Hotellet vi bor på hedder Omni  Resort og er ca. 30 min fra Orlando. Det er et super dejligt resort med flere pool’s. Nu var vi endelig kommet til sol, sommer og varme. Der var bare lige et problem: REGN! Det var ikke, hvad vi havde forventet og da vi havde allermest lyst til at dyppe fusserne i poolen, kunne vi blot glemme det. Det styrtede ned samt lynede og tordnede.

Vi tændte tv’et for at se lidt vejrudsigt. Det var dog så slemt med regn og torden at de afbrød det oprindelige TV program for at sende ekstra ordinære varsler. Øv øv øv.

Vi kunne ikke gøre noget, så vi kørte en tur i Walmart og handlede lidt forskelligt sodavand, vand og en dejlig Cooler til bilen. (Det skulle jo gerne blive bedre vejr) På det her hotel er der også køleskab, så vi købte også noget morgenmad. Det går jo ikke med vafler, pølser og æg hver morgen.

Læs med i morgen, hvor vi besøger Universal studio og får mere regn 🙁

Tre hele dage var gået, som var det et øjeblik. Det var tid til at forlade storbyen og rejse syd på til Washington D.C.

Der er ikke langt mellem de to byer, så vi valgte at tage toget. Alternativt kan man flyve men toget afgik direkte fra Manhatten til Washington centrum, hvilket gjorde det til den hurtigste tur.

Tog turen startede fra Penn Station, som er en af de store togstationer på Manhatten. Den er, som meget andet i New York, 100% under jorden. Vi tog en taxa til Penn Station og steg på toget klokken 10.05. Det var et dejligt tog med store bløde amerikaner sæder. Derudover var der en cafeteria vogn på toget, hvor der blev serveret mad og drikke. Tiden gik med at skrive blog og vi ankom planmæssigt til Washington D.C 13.30.

Morten havde booket værelse på Fairmont hotellet i byen. Fairmont er en kæde af hoteller, hvor de fleste af dem er af rigtig høj standard. Vi tog bussen Circulator derhen. En super smart bybus, hvor man betaler 1 dollar ved indgangen. Når du har betalt må du kører med ligeså langt du vil. Hvis du står af og på igen betaler du blot 1 dollar til.

Vi ankom til hotellet kl. 14.30 og var egentlig klar til at checke ind. Desværre var værelset ikke klar før kl. 16.00 så vi gik i stedet til den nærmeste cafe og drak lidt kaffe og sodavand. Klokken 16.00 præcist var værelset klar og vi checkede ind.

Hotelkæden Fairmont er BMW partnere, hvilket betyder de har biler fra BMW og ikke mindst cykler. Cyklerne var til udlån og det så ikke ud til de var blevet brugt ret meget. Da vi skulle spise besluttede vi os derfor for at låne cyklerne, hvilket ikke var noget problem. Dog skulle vi lige underskrive en kontrakt, hvor vi accepterede at de intet ansvar ville tage. Derudover skulle vi udfylde, hvem de skulle kontakte, hvis vi blev kørt ned eller slået ihjel.

Det virkede lidt til at de anså cykling som en ekstrem sport. Vi måtte f.eks IKKE tage hjelmen af under hele turen, hvilket vi også skrev under på.

Da vi endelig fik udleveret cyklerne gik det bare over stok og sten ned i byen. Det var super lækre cykler, hvilket gjorde cykel turen til en leg. Vi spiste vores aftensmad på TGI Fridays, hvor vi igen stiftede bekendtskab med deres næsten overdrevne service.

Jeg bestilte en kylling salat da vi havde fået burger dagen forinden. Efter ca. 10 min kom manageren fra stedet til vores bord og han så IKKE glad ud. Han lignede faktisk en der skulle til at fortælle os at vores forældre lige var døde eller noget andet markabert. Hans budskab var klart, de havde ikke mere af den slags kylling til salaten, og det var han MEGET ked af. Jeg kunne derimod vælge, hvad jeg ville på menu kortet uden merpris. Jeg ville gerne have min salat, så jeg spurgte om de ikke kunne putte noget andet kylling ved, hvilket ikke var noget problem.

Vi fik maden og jeg kunne alligevel hverken se el. smage om det var den ene eller anden slags kylling, så jeg var godt tilfreds. Efter hele episoden kom tjeneren og sagde undskyld en 2-3 gange, og da vi så skulle betale havde han simpelthen fået ordre fra manageren om at vi ikke skulle betale for den salat.

En anden ting ang. de cykler var at de skulle leveres tilbage inden 19.00 af sikkerheds hensyn. Vi kom tilbage til hotellet ca. 10 min før og besluttede at gå i poolen. Det første hotel i New York havde ikke pool, og det havde især jeg savnet. Da vi ankom til poolen faldt vi hurtigt i snak med en lokal. Hun var en meget venlig ca. 55 årig miljø advokat. Hun fortalte løs om byen og ikke mindst, hvad der var værd at se og ikke se. Hun steg op før os, og da vi stod op og gik ud havde hun efterladt et brev til os, hvor hun havde skrevet sit nummer og vi bare kunne ringe, hvis vi manglede hjælp til noget.

Det viser bare, hvor gæstfri den amerikanske befolkning ofte er. Det er meget normalt at man snakker sammen, hvis man sidder i en spa pool el. andre steder. Det er bare super fedt!

Efter en god svømmetur gik vi tilbage til værelset og så lidt tv, før vi faldt i søvn.

(Omklædningsrum med plads til 300 mennesker. Vi var fire i poolen. Bemærk derudover gulvtæppet). 

Læs med i Morgen, hvor vi ser på Washington D.C og ikke mindst koncert med Rihanna.

D. 24/4 – 2013.

Hvordan skal man begynde en rejseberetning fra New York? Uanset, hvordan man starter er det svært at beskrive, hvor overvældende byen er. New York er byernes by. New York rummer alt, og du kan købe og få ALT, hele tiden. Lad mig fortælle lidt om tilløbet til den første bid af det saftige store æble.

Denne gang fløj vi med lufthansa. Vi startede i Billund kl. 10.55, hvor vi fløj direkte til Frankfurt. Eller nej, vi startede faktisk rejsen allerede på Birkemosevej 4 i Bording, hvor min mor serverede Morgenmad:

Vi ankom til Billund klokken 09.00. Vi havde checket ind hjemmefra via nettet, så vi skulle  blot aflevere vores baggage i Billund. Damen der tog vores baggage spurgte om hun måtte se vores ESTA papirer. ESTA er ikke et visum men blot en godkendelse man får til at sætte sig på et fly til USA. (Ikke dermed sagt man må komme ind i USA). Det havde jeg ikke med, hvilket hun mente var et kæmpe problem. Jeg spurgte om det var muligt at printe den hos dem, hvilket ikke kunne lade sig gøre. Heldigvis kom der en anden flink dame til undsætning, som blot scannede mit pas også var vi igennem sikkerhedschecket på 5. min.

Flyveren afgik til tiden, hvilket også var meget nødvendigt, da vi kun havde 55 minutter til at skifte i Frankfurt.

Der blev serveret en tysk specialitet på turen til Frankfurt:

(Sandwich med Ost, Æg og Pickles….)

Da vi ankom til Frankfurt blev vi sat af et sted langt fra terminalen, hvilket betød vi skulle med bus ind til terminalen. Da vi ankom til terminalen kunne vi ikke blot gå direkte til flyet til USA, men skulle igennem et pas tjek. Der var meget lang kø, og da vi endelig kom igennem løb vi alt, hvad vi kunne for at finde gaten til USA flyveren. Da vi ankom var langt hovedparten kommet på flyet, og vi kunne derfor gå direkte ombord. Det er super lækkert med tætte connection flights, tak for det Lufthansa!

På flyveturen blev der vist film og serveret mad. Der sker ikke meget, så de 8,5 timer skal blot slås ihjel.

Da flyet kom tæt nok på kunne vi se New York Skyline. Det ser måske småt ud på billedet, men ingen var nu i tvivl om vi var ankommet.

Efter landingen var vi hurtigt ude af flyveren. Paskontrollen tog omkring 20-25 min. Efter ca. 30 min stod vi ude i den dejlige eftermiddagssol og fik lidt frisk luft. Turen til Manhatten foregik med Airtrain.

Vores hotel er placeret ved Time Square og da ham ved front desk sagde 47th floor, var det svært ikke at smile da den der bor højt bor godt.

Efter check in var klokken blevet 19.30 lokal tid. (01.30 dansk tid) Efter flyveturen ville vi ud og gå lidt, så vi gik en tur til det fantastiske Time Square. Det var allerede lidt halvmørkt, hvilket gjorde de oplyste skærme helt ubeskrivelige.

Vi spiste på den lokale Virgils Barbeque de er mestre i Røget og langtids tilberedt kød. Det var lige hvad vi havde brug for. På restauranten mødte vi et par fra Finland. De var meget venlige og delte ud af alle deres gode råd omkring New York. De havde besøgt byen mange gange. De prøvede især på at overtale Morten og jeg til at besøge deres ynglings tatovør. Efter at have snakket med dem en times tid måtte vi overgive os. Klokken var blevet 23.00. (05.00 Dansk tid). Vi måtte simpelthen sove..

Læs med i Morgen, hvor vi ser nærmere på Time Square, Wall Street, Ground Zero, Hop On/Off Bus og meget meget mere.