Kursen blev sat mod Whistler, som er mest kendt for at være værtsby for vinter OL i 2010.

En naturskøn 4 timers køretur var hurtigt overstået med enkelte stops undervejs. Der var nogle meget stejle bjergveje på turen. Vejene var så stejle at der ved foden af nedkørslerne var lavet bakker som lastbiler der havde problemer med at bremse kunne køre op ad. Om vinteren er det slet ikke tilladt at køre på nogle af vejene.

Vi ankom til Whistler om eftermiddagen og fandt vores hotel. Vi skulle dog lige finde et sted at parkere bilen hvilket vi nægtede at gøre på hotellet da de forlangede over 200 kr. pr. nat for parkering – og takket være google fandt vi en gratis parkeringsplads kun 300 meter fra hotellet.

Vi skulle bo på det fine Fairmont Chateu Whistler hotel – som var et stort hotel lige ved foden af bjerget og ved siden af ski-lifterne. Vi kom ind i den flotte lobby og fik tjekket ind ( der var dog ikke en kvinde der spillede harpe – hvilket der var på Farimont “slottet” i Banff – lidt skuffende). Værelset vi havde fået var dejlig stort og indrettet med møbler der nok ikke helt er henvendt vores alderssegment – men fint var det. De havde stillet noget chokolade til os – hvilket altid er et plus i vores bog 😉

Til aften gik vi en tur ned i byen for at finde noget aftensmad. Whistler by er rigtig hyggeligt og det er tydeligt at se at der var OL for fire år siden. Der var mange mennesker i byen og der var optaget på de fleste restauranter men vi fandt en med plads – hvilket vi dog fortrød sidenhen da maden var trist og alt for dyr.

Inden vi gik tilbage mod hotellet fandt vi et supermarked hvor vi handlede lidt morgenmad til dagen efter – morgenmaden på hotellet kostede nemlig en mindre formue.

Tilbage på hotellet var sengen blevet gjort soveklar og der var blevet sat 2 små æsker med chokolade. Det er dejligt (og totalt unødvendigt) når der er rengøring af værelset 2 gange om dagen. Vi havde spurgt om vi måtte få lidt ekstra af deres (utrolig gode) shampoo og bodywash produkter – og det skal vi lige love for at vi fik. 🙂

Resten af aftenen gik med en tur i hotellets hot-tub – som de havde ikke mindre end 4 store af.

Det var faktisk meningen at vi kun skulle have boet én nat i Whistler – men da vi syntes at hotellet var lækkert og det var Canadas Nationaldag dagen efter skyndte vi os at få det arrangeret sådan at vi kunne blive en nat mere.

Dag 19 # Whistler og Canada Day

Da vi kom ned i lobbyen på hotellet var der ingen tvivl om hvilken dag det var – CANADA DAY. Det er noget candierne går utrolig meget op i – så alt var rødt og hvidt samt balloner over det hele. Hotellet havde et stort arrangement for børn med hoppeborge, ansigtmaling samt dekorering af småkager. Til de voksne blev der serveret gratis kage – mums. 

Vi studerede byens program for Canada Day arrangermenter og det var tydeligt at paraden samt fyrværkeriet var noget vi ikke kunne gå glip af. Inden vi begav os ned i byen for at se paraden nåede vi lige en svømmetur i poolen for at blive kølet lidt ned i varmen.

Vi nåede ned i byen lige inden paraden startede – vi burde nok være kommet lidt før da der var proppet med mennesker og alle ståpladser i skygge var allerede optaget – så vi stod og bagte i solen men paraden kom forbi. Der var virkelig gjort noget ud af det fra de som deltog.

Efter paraden købte vi noget mad fra KFC og tog det med tilbage på hotellet. Resten af eftermiddagen slappede vi bare af ved poolen.

Til aften valgte vi at spise på en restaurant tæt ved hotellet da vi ikke havde lang tid inden den stod på fyrværkeri ved Olympic Plaza i Whistler.

Et stort og imponerende fyrværkeri og der var da også mødt over 10.000 mennesker op for at se det fra samme sted. Lidt sjovt som dansker at se så mange mennesker samlet på en plads en lun sommeraften – og ikke én eneste person har en fadøl i hånden (da det ikke er tilladt i Canada at drikke alkohol offentlige steder).

Vi var rigtig glade for at vi valgte en ekstra nat i Whistler og ikke mindst ikke skulle køre en hel dag.

Dagen stod på en lang roadtrip til destinationen Kamloops – men en af turens store højdepunkter blev det dog også uventet til.

Vi havde sovet utrolig dårligt på vores hotel – Tonquin Inn, Jasper – og kunne ikke komme hurtigt nok væk derfra. Da vi tjekkede ud nævnte vi – lettere irriterede – overfor de to piger ved skrænken, at der var utrolig meget larm på det værelse. Deres eneste svar var bare – “det er nok fordi det ligger lige op ad køkkenet” – godt gættet trunte.

Lettede men utrolig trætte forlod vi Jasper og satte kursen mod Kamloops.

Jeg (Morten) havde e-mailet med et firma – River Safari – som arrangerer bjørne-safariture i både ved en flod der hedder Blue River og fået lavet en reservation. Til vores store glæde fik vi turen helt GRATIS fordi jeg arbejder ved et rejsebureau – vi sparede altså lige 200 dollars i alt (ca. 1.100 kr.) – det var noget Sørens jyde-hjerte kunne lide at høre.

Vi havde ikke forventet meget af denne tur men det en helt fantastisk 1 timers sejltur, hvor vi så 3 black bears meget tæt på – samt gjorde stop ved et vandfald. Skovene omkring Blue River er faktisk regnskov og er det område hvor der lever flest bjørne i hele verden.  På vores tur var vi så heldige og se hvordan en black bear spænede op til toppen af et træ på få sekunder.

En helt fantastisk tur der fik os helt til at glemme at vi næsten ikke havde sovet om natten. Vi har set en del bjørne efterhånden, men det giver stadig et sug i maven hver gang man ser en tæt på.

Helt høje af bjørne oplevelsen gik jagten ind efter noget frokost. Vi prøvede A&W som en en canadisk fastfood kæde – tror vi – som havde vildt lækre burgere men også lidt dyrere. En sjov detalje er at pomfritterne kommer i små friture-kurve.

Sidst på eftermiddagen fik vi tjekket ind på vores hotel – Four Points by Sheraton, Kamloops. Fint nyt hotel med vandland. Bedst af alt – der var ikke nogen konstant høj brummen. Antallet af puder var der heller ikke ligefrem sparet på.

Efter vi havde været nede i byen og få noget aftensmad kom vi tilbage til hotellet og faldt i snak med to canadiere. De var utrolig flinke og vi snakkede med dem i en times tid. De bød os op til øl på deres værelse, men vi var ret udmattede så vi sprang over og gik i seng.

Dagen var kommet, hvor vi skulle krydse grænsen til Canada. En lang køretur ventede forude så vi stod tidligt op, spiste ægte amerikansk morgenmadsbuffet på hotellet og drog afsted.

Da vi ikke havde booket noget hotel hjemmefra til denne nat, fik jeg bestilt et værelse til os på Fairmont hotellet i Calgary, som nu blev vores næste stop. Næsten 500 km kørsel langs Rocky Mountains ventede.

Vi havde planlagt ruten således at vi skulle køre gennem Rocky Mountains bjergene og Glacier National Park. Denne rute kom vi dog hurtigt til at fortryde, da vi halvvejs gennem national parken så en stor rød bum, hvor der stod “CLOSED ROAD”. Da der ikke ligefrem er mange veje gennem Rocky Mountains, måtte vi køre tilbage og tage en omvej på ca. 1 time ekstra. Ikke lige det vi havde håbet på, men vi havde ikke noget andet valg.

– Vi havde heldigvis købt en STOR sandwich dagen før til køreturen

Efter et par timer kom vi frem til grænseovergangen til Canada. Vi troede bare vi skulle vise vores pas også bare køre igennem – men sådan skulle det dog ikke gå. Det var mig (Morten) der sad bag rattet og blev stillet en masse spørgsmål af betjenten der tjekkede vores pas. Han bad os om at køre over og parkere vores bil og derefter komme ind kontoret. Vi blev nu ret nervøse over, hvorfor vi dog skulle derind. En kvindelig grænsebetjent tog imod os i døren og fulgte os ind til en skranke. Vi gav hende vores pas som hun så skulle tjekke yderligere før vi fik dem tilbage. Herefter blev vi igen stillet nogle spørgsmål inden hun endelig sagde – have a nice trip in Canada.

Køreturen var utrolig LAAANG, men sidst på eftermiddagen kom vi endelig frem til hotellet i Calgary, Canada. Vi fik tjekket ind og var så heldige at få et dejligt stort og flot værelse. Der var endda lækker chokolade med en personlig hilsen. Der stod godt nok “Mr. Rownan” på beskeden, men det holdt os ikke tilbage fra at spise chokoladen.

Vores hotel lå lige midt i centrum, så vi skulle kun gå 20 meter for at komme til en italiensk restaurant – Murrieta´s – som vi havde læst godt om på Tripadvisor. Da vi kom ind på restauranten kunne vi godt se, at vi vist var de eneste gæster, der ikke havde jakkesæt på, men vi valgte nu alligevel at spise der – hvilket vi bestemt ikke fortrød. Vi fik begge en lækker pizza og en dejlig dessert.

Smadrede efter den lange køretur, var det skønt at kunne lade vores trætte kroppe sænke sig ned i hotellets jacuzzi inden vi gik i seng.  

Vi kom lidt sent op denne dag da det blev sent dagen før da vi snakkede og drak nogle øl med en gruppe unge amerikanere fra Las Vegas. Vi kom dog op, fik noget morgenmad som var gratis på vores hotel (Hamptons Inn Zion). Vi kunne sagtens have brugt en ekstra dag i Zion samt på det skønne hotel men det var tid til at komme videre mod Bryce Canyon.

2 fisk på 5 min

Køreturen var utrolig smuk og heldigvis kun 2 timer lang før vi var i Bryce Canyon. Vi havde derfor god tid og da vi så et skilt med en put ´n take sø ville Søren gerne lige ind og kigge. Vi svingede ind forbi og snakkede med den rare dame som ejede stedet. Hendes søn fandt 2 fiskestænger og noget madding til os. Søren startede med at kaste snøren ud og pludselig vrimlede det med fisk og der var allerede bid. Så var det min (Morten) tur til at prøve lykken og igen var fiskene utrolig villige til at bide på. Jeg fik også bid ved første kast men fisken bed krogen af så jeg måtte have en ny på. Der skulle kun 2 kast til med den nye krog før der igen var bid. Vi havde nu fanget en fisk hver efter kun 5 minutter – hvilket vi ikke lige havde regnet med ville gå så stærkt. Man skulle ikke betale for at fiske – kun for de fisk man fangede. Det blev dog en dyr omgang da vi skulle betale 40 dollars (220 kr) for 2 fisk vi ikke engang ville have med.

– Frokosten blev indtaget på Subway – altid en favorit

Best Western Ruby´s Inn Bryce Canyon 

Vi kørte ikke langt fra fiskedammen før vi ankom til Bryce Canyon og fik tjekket ind på dagen hotel som var et Best Western Hotel. Et kæmpe stort hotel lige ved indgangen til Bryce Canyon National Park. Hele hotellet var lavet i ægte western stil – lidt slidt men fint.

ATV ride

Vi opdagede at hotellet tilbød guidede ATV ture rundt i området – dette måtte vi prøve. Vi fik en stor ATV hvor vi kunne være 2 på. Det var virkelig fedt at køre på sådan en da man virkelig kunne give den gas. Vi havde dog ikke lige tænkt over at man virkelig blev støvet godt og grundigt til på sådan en tur – så vi måtte efterfølgende forbi et vaskeri hvor vi kunne få vasket det tøj vi havde haft på.

Bryce Canyon

Efter vores ATV tur nåede vi et smut ind i Bryce Canyon for at se solnedgangen over de smukke røde klipper som denne national park er kendt for.

En rigtig turistfælde

Da klokken var blevet mange var mange restauranter lukket i byen så vi endte med at spise på en meget skummel og beskidt turistfælde af en restaurant hvor vi ikke kunne komme hurtigt nok væk fra efter vi havde spist. Da klokken var blevet mange tog vi bare direkte hjem og gik i seng

Sengen på Cosmopolitan (vores hotel) var utrolig blød så vi sov godt og længe denne morgen.

– Udsigten om morgenen fra vores suite var stadig god.

Så det blev først omkring sidst på formiddagen før vi kom ned til morgenmadsbuffetten “The Wicked Spoon” – som er en KÆMPE buffet med alt. Og det bedste af det hele var at pga. fathers day, ville der være gratis morgenmad begge de morgener vi skulle bo på Cosmopolitan (morgenmadsbuffeten her koster normalt ca. 175 kr. pr. mand pr. dag).  Vi er jo jyder, så noget der er gratis er altid noget der gør en glad 🙂

Maverne blev fyldt til bristepunktet da vi blev nødt til at smage så meget som muligt af den lækre buffet.

Eftermiddagen gik med at køre en lille tur i vores dejlige bil op og ned ad The Strip. Vi kørte hen til “The Neon Boneyard” som er en kirkegård for gamle Neonlys skilte som har været brugt af hotellerne i Las Vegas. De havde desværre ikke åbent – så vi måtte køre igen. Tilbage på hotellet fik vi en drink ved poolen trods meget stærk ørkenvind. Selvom det blæste kraftigt svedte man stadig da temperaturen var omkring de 38 grader og ikke en sky at se på himlen.

Vi spiste tidlig aftensmad – og den skulle stå på en af byens bedste aftenbuffetter. Vi valgte Las Vegas hotellet Wynn´s buffet som vi havde læst godt om. Vi tog bilen derhen og der var heldigvis ingen kø til at få et bord (man kan opleve helt op til 1 times kø for at få et bord i Las Vegas).

Det var en rigtig lækker buffet med et kæmpe stort udvalg.

Vi skulle hurtigt videre da det nu var blevet tid til dagens højdepunkt – en aften helikoptertur over Las Vegas. Vi skulle flyve med Maverick helikopters som vi havde booket hjemmefra. Da vi ankom blev vi tilbudt et dejligt glas (billig) champagne i plastikkrus inden vi blev kaldt ud til helikopteren.

Helikopteren vi skulle flyve med var en såkaldt “Eco-star” som er en nyere slags med store vinduer så man har en bedre udsigt. Vi blev kaldt op og det var blevet vores tur. Der gik nu ikke længe før vores helikopter steg til vejrs. Jeg (Morten) var så heldig at få lov til at sidde forrest i helikopteren hvilket var ret fedt. Turen tog kun 14 minutter men det var tur men den vildeste udsigt udover neonbyen Las Vegas med de kæmpestore hoteller. En kæmpe oplevelse som var overstået alt for hurtigt.

Resten af aftenen gik med at gå lidt rundt og se nogle af de forskellige kasinoer og spille en lille smule. Det blev desværre ikke denne gang vi vandt jackpotten.

– Dette var den meget fancy indgang til parkeringskælderen på vores hotel

Med denne udsigt til lyshavets skær fra vores lækre suite, var det nu tid til at gå i seng.

Flybilletterne er klar, ruten er lagt, en lejebil er bestilt og overnatningerne er booket – så nu er vi klar på året roadtrip i USA samt Canada.

Ruten ser i år således ud:

Ruten starter i San Francisco hvorefter turen går til bl.a. Las Vegas, Bryce Canyon, Zion National Park, Salt Lake City, Jackson Hole, Yellowstone, Banff National Park (Canada), Jasper (Canada), Whistler (Canada), Vancouver (Canada) & Seattle.

Vi vil løbende opdatere om vores tur her på bloggen.