Skrevet af Søren.

Vi var kommet til Hollywood, hvilket kunne ses på både vejret og bilerne på vejene. Det var ikke unormalt at spotte Bentley, Porsche, Ferrari også selvfølgelig mellemklasse bilerne BMW, Mercedes, Mustangs og i den dur. Livet er åbenbart bare bedre eller også søger alle dem med penge og succes til Los Angeles.

Vi havde besluttet at få endnu en stor bid af Hollywood kagen. Vi skulle nemlig til Universal Studio som er placeret i Hollywood. De åbnede kl. 10.00 og præcist 09.55 rullede vi hen til et lille glas bur, hvor der sad en venlig kvinde der opkrævede os 25 Dollars for parkering. (140 kr.) Det skal så siges at vi fik VIP parkering kun 100 meter fra indgangen.

Da vi kom til indgangen fik vi også lige taget et billede af monumentet som vi kender fra Universal Studio:

Efter vi havde taget vores billeder og gik videre blev vi mødt af en rød løber, hvor det vrimlede med fotografer der var ivrige efter at tage billeder. Det er generelt noget vi har mødt mange steder Hard Rock, David Copperfield, Six Flag og en del steder i Vegas. Man får så en kvittering og kan gå hen og købe billedet for 20 dollars bagefter. Vi gik dog direkte til deres Security Check. Jeg ved ikke, hvor meget security der er i det. Mest af alt ligner det at de leder efter medbragt mad og drikke som er strengt forbudt. Jeg havde f.eks ingen taske med og kunne gå direkte igennem.

Da vi havde betalt gik vi direkte til deres Studio tour, hvilket var et godt valg skulle det vise sig. Vi var nogle af de første og kom efter kun 5 minutters venten med en guided bus der kørte rundt i mellem deres studier.

Vi fik taget nogle billeder:

Vi fik set Wisteria lane og en masse by, hvor der er optaget film osv. F.eks var der en miniudgave af både London, Paris og selvfølgelig New York. Alle bygninger er bygget af Træ og gips, og de kan hurtigt skifte fronten ud så det ligner en helt anden by.

På turen var der også en King Kong Simulator, hvor vi blev kørt ind i et hus også var det ellers på med 3 D brillerne. King Kong kæmpede mod dinousauere lige for øjnene af os.

Turen varede en time og var super spændende. Under hele turen var der en guide der fortalte.

Efter vores tur rundt i deres studier var tiden kommet til “The Simpsons Ride”. Det er en simulator, hvor man sidder i en lille vogn også bliver man ellers fløjet rundt i byen Springfield. Det er virkelig godt lavet, når de laver animationer.

Heldigvis var der ikke nogle mennesker, så vi kom hurtigt til alle forlystelserne. Efter frokost var det tid til at gå til deres Lower Level, hvor vi finder Mumien forlystelsen og Jurrasic park.

Selvom det kan virke dovent at tage rulletrapper rundt i en park, så vil jeg lige minde om at det ikke er Legoland i Billund. Den her park er altså placeret på en bjergside så det er faktisk nødvendigt.

Vi startede med Mumien forlystelsen som er en slags rutsjebane kombineret med nogle effekter. Den var super vild og vi var meget imponeret. Derefter gik turen til Jurrasic park, hvor man sejler rundt inde i en Dinousauer park. Alt i alt var det også super godt lavet. Vi måtte desværre ikke tage billeder inde i nogle af forlystelserne.

På samme niveau som vi befandt os var deres nye Transformer forlystelse også placeret. Den var dog ikke åbnet endnu men de havde nogle test ture hvilket vi selvfølgelig var hurtige til at benytte os af.

Det er nok den fedeste af de forlystelser de har. Det hele starter med man kommer ind i et militær anlæg, hvor der står folk klædt ud som soldater. De er meget taknemmelige for at vi kommer og hjælper med at redde jorden. Derefter går vi igennem en kø der nok kan huse 500 mennesker. Heldigvis var der ikke mange så vi kunne blot gå igennem og kom til efter 5 minutter. Vi fik udleveret vores 3D briller og blev anvist en plads i vognen. Derefter begyndte 3D eventyret som vi aldrig har set 3D før. Vi blev båret rundt af Optimus Prime i en kamp mod de gode Autobotter mod de onde Deceptions. Og da vores flyver faldt ud fra et tag og var i fritfald kom Optimus Prime selvfølgelig og greb os kun få meter fra Jorden. Alt dette var i 3D med varme, vand og vibrations effekter indbygget. Vi har aldrig oplevet noget lignende.

Selvom vi sidder i en vogn kan de via effekter få det til at virke som om vi accelerere med 200 km/t mod afgrunden.

Da vi endelig var landet blev vi takket fordi vi havde hjulpet med at redde jorden. Vi skyndte os at tage en tur til.

Da vi havde prøvet de tre ting på det laveste niveau gik vi ovenpå i gen. Her prøvede vi Shrek 4D og Terminator. Alt i alt var de super godt lavet, men man kan godt se vi er nogle år tilbage i forhold til Transformers forlystelsen.

Vi forlod parken da de lukkede omkring klokken 18.00. Turen gik herefter til en campground vi havde udset tæt på vores næste forlystelsespark. Den lå 50 km der fra i den anden ende af Los Angeles. Da vi havde fået anvist en plads kørte vi til byen, hvor vi besøgte en Japansk restaurant. Morten spiste lidt Sushi og jeg fik noget oksekød.

Da vi kom uden for mødte vi en lokal på vores alder. Han var meget flink og vi sludrede nok 30 minutter før turen gik til Wal-mart og vi fik handlet lidt ind. Da vi ankom til campingpladsen igen var klokken 21.30 det var stadigvæk dejligt vejr, men nu mørkt. Vi så derfor hurtigt vores snit til at besøge deres spabad med super dejligt varmt vand.

Efter vores svømmetur gik vi trætte i seng. Læs med i morgen, hvor dagen byder på store rutsjebaner.

Skrevet af Søren.

Vejret var dejligt i palm springs. Det samme var poolen, så det var fristende at blive en dag til. Vi havde dog aftalt at sætte kursen mod Los Angeles. Vi kom af sted ved en 10 tiden da vi havde spist noget morgenmad. Turen til Los Angeles var omkring 200 km, så det tog tre timers tid. Vi ankom heldigvis tidligt til byen men der var meget trafik. Det er nok den by, hvor vi har oplevet mest trafik. Heldigvis har de Car pools spor mange steder, hvilket betyder at du kan kører ud i yderste spor, hvis du kører to eller flere i bilen. Nu var vi heldigvis to så vi kunne nemt lægge os derud med 70-80 km / t mens der var kø i de fire andre spor. Super opfindelse, men der var ikke meget trafik i det spor, hvilket også siger lidt om, hvor mange af de store amerikanske biler der kun sad en person i.

Vi havde sat kursen mod Sunset boulevard selvom vores engelske ven fra i går frarådede os det. Han mente helt klart det var spild af tid. På Sunset Boulevard så vi vores Lands mand Ole Henriksens Face / Body Spa.

Vi stod og røg en smøg med Telelinsen klar. Dog kom der ingen kendisser eller Ole H ud i de 10 minutter vi ventede. Vi havde ellers sådan håbet at det var der vi ville se de kendte fra Hollywood.

Efter vores Kendis jagt kørte vi igennem Hollywood Boulevard og fik lige knipset et par billeder fra bilen. Vi kunne umuligt parkere der med autocamperen.

Nu tænker i sikkert “Hvor er billedet af Hollywood skiltet”. Vi fik det ikke taget, selvom vi så det mange gange.

Så jeg har fundet det på google i stedet:

Da vi havde fået taget vores billeder forlod vi den del af byen. Vi havde fundet en campingplads i udkanten af byen. Vi ville dog lige ringe og reservere plads, hvilket var Mortens opgave da jeg kørte. Det gik dog ikke så godt, da de nærmest blev uvenner og hende damen var lidt fjendtlig overfor Morten og knaldede røret på. Da vi så ankom var hendes humør ikke blevet bedre, så hun var nærmest ude og tjekke da vi sagde at der ingen dyr var med i bussen. Vi fik dog tildelt en plads og kunne nu kører ud i byen igen.

Turen gik rundt i gaderne for at finde en restaurant, det var dog ikke nemt så vi endte op med at spise på KFC.

Efter KFC gik turen mod en lille “Forlystelsespark”, hvor man kunne spille miniature golf, computer simulatorer og laser magic. Vi havde udset os deres miniature golf park, da vi altid konkurrere lidt i den disciplin.

Det var en super flot park, så vi fik lige et par billeder selvom det er svært at se noget pga. manglende lys:

Hvem der egentlig vandt fandt vi vist aldrig ud af. På vejen hjem besøgte vi en butik der sælger “Frozen Youghurt”. Det er i bund og grund Soft ice lavet af Youghurt også er der en masse lækre toppings på.

Det er super lækkert og vi håber virkelig det bliver udbredt i Danmark. Herovre er det virkelig noget man kan få alle steder.

Læs med i morgen, hvor vi besøger Universal studio, får et sneak peak på Transformers forlystelsen og finder en ny campingplads.

Skrevet af Morten

Efter en nat på det meget skumle hotel med utroligt høje lyde fra tog der bremsede var det tid at indstille GPS’en til at vise os vejen til Palm Springs. Morgenmaden blev indtaget på ægte amerikansk maner på Denny’s. Igen fik vi dejlige pandekager og lidt kød til.  Vi havde først aftalt at kører til Los Angeles men ændrede det til Palm Springs. Omvejen var ca. 200 km.

Strækningen vi skulle køre var meget øde og gik gennem den varme ørken. Heldigvis skulle vi kun køre ca. 2 timer før vi var fremme ved vores destination – Palm Springs. Det er en by som mange amerikanere tager til på ferie og det var da også tydeligt at det var lørdag da byen var fyldt med mennesker. Vi kørte gennem byens centrum som var rigtigt smuk med store palmer og fyldt med dyre biler som ferrarier og Bentley’s.

Vi fik en plads på Happy Traveler campground som lagde tæt ved centrum. Det var en rigtig flot campingplads med store blomstrende hække mellem hver plads. På pladsen var der også flere der faktisk boede fast. Efter vi var kommet på plads var det tid til at få vasket tøj da vi nu havde været på farten i 2 uger, det endte med at vi fik fyldt alle campingpladsens 6 maskiner op, hvilket 2 fastlæggere der også skulle vaske ikke syntes specielt godt om. Men vi kom først 🙂

Da vi om eftermiddagen svømmende i poolen faldt vi i snak med 2 unge fastlæggere som havde boet fast på campingpladsen i næsten 2 år. De gav os nogle gode tips til hvad vi skulle opleve når vi næste dag skulle til Los Angeles samt hvor vi kunne tage hen og spise aftensmad i Palm Springs. Derudover grinte de af os da vi fortalte vi havde overnattet i Barstow som de også beskrev som den værste by i Californien bl.a. pga. det er den by i det vestlige USA, hvor der bliver solgt mest metamfetamin. Vi var derfor glade for vi nu var kommet til Palm Springs som var en stor modsætning til Barstow.

Til aften tog vi en taxa ind til en Mexikansk restaurant vi havde fået anbefalet, men da det åbenbart var en speciel mexikansk helligdag var der fyldt godt op og ventetiden kl. 20 om aftenen var 2 timer. Så vi valgte i stedet en lille fransk restaurant ved siden af som hed Pommes Frite. Der skulle ikke spares på noget denne lørdag aften i Palm Springs så vi flottede os og bestilte en lækker reje cocktail til forret og noget kylling til hovedret.

Maden smagte dejligt og hovedretten blev da også lige suppleret med lidt underholdning da en lettere beruset ung kvinde kom hen til vores bord og spurgte mig “You wanna see something funny?” jeg svarede af ren refleks “øh, yes?”. Hvorefter hun vendte bagdelen til hvor hun havde placeret to maracas og rystede efterfølgende bagdelen ind over den dejlige mad. Det var meget sjovt men også lidt pinligt. Folk stirrede lidt : )

Maden var fantastisk og det var helt underligt ikke at få amerikansk mad. Jeg fik en tartelet lign ting og Søren fik en halv kylling der braiseret med bacon, svampe og løg.

Da vi kom hjem var det stadigvæk lunt og vi drak en øl uden for autocamperen inden vi gik trætte i seng.

Læs med i morgen, hvor vi ankommer til Los Angeles, besøger Ole Henriksen, ser stjernerne og spiller Miniature golf.

Skrevet af Søren.

Dagen startede sent. Vi havde besluttet at sove længe, så den blev vist 10 inden vi kom ud af sengen. Det er nu noget andet at sove i en rigtig seng med en rigtig dyne fremfor i Autocamperen. Vi fik checket ud og indtog endnu en gang buffeten. Som i går var der alt, hvad hjertet begærer og jeg fik pludselig lyst til et lille stykke Skinke:

“Morgenmad”

På hotellet var de så flinke at kører os direkte til vores camper, som var på deres parkeringsplads lidt uden for centrum. Efter vi havde fået startet bilen op forlod vi byen og satte nu kursen mod “Premium Outlet North”. Stedet sælger ud af tidligere kollektioner og modeller. De havde alle de kendte mærker og vi fik købt lidt af hvert. Efter vi havde gået rundt der et par timer satte vi nu kursen mod Los Angeles. Vi havde besluttet at kører halvdelen af vejen så det var omkring 250 km. Landskabet var super flot og vi kom igennem en masse bjerge. Vi holdte et stop på vejen efter vi havde passeret grænsen til California:

Endelig var vi kommet til Californien. Vi havde glædet os til især denne stat, da den jo både byder på Los Angeles og San Francisco. På parkeringspladsen, hvor vi tog ovenstående billede var der også en Motel bog, hvor der var rabat kuponer til moteller i staten.  Vi kunne se på klokken at det ville være mørkt når vi ankom til Barstow og besluttede os derfor for at tage et motel værelse. I guiden var der en del low price moteller og plagede af overforbrug de sidste par dage valgte vi det billigste. Vi ringede og spurgte om de havde plads, hvilket de havde.

Vi kørte et par timer og ankom til motellet ved en 20 tiden. Vi gik ind til disken, hvor vi blev mødt af en venlig indisk kvinde. Vi fik en nøgle og gik op til vores værelse. Her blev vi lidt ramt af et chok. Det var ligesom at tage et tog tilbage til fortiden. Møblerne var slidte, gulvtæppet plettet og det var de typiske 80’er farver. Et stort hul i døren til toilettet ledte tankerne hen på, hvem der mon var blevet dræbt her.

Vi havde mest lyst til at køre igen, men nu havde vi jo på den anden side betalt 40 dollars (220 kr) for det her værelse. Vi havde ikke fået noget mad, så vi kørte ud i “byen” og fandt hurtigt en Mac Donalds. Det var et meget skummelt sted og vi fik hurtigt spist vores mad og kørte tilbage til motellet. Det var nu blevet helt mørkt, og stedet stod uhyggeligere end før. Det lignede en scene til en af de amerikanske serier der er på tv, hvor de altid anholder morderen på et øde motel.  Vi fik os dog lagt i sengen og faldt heldigvis hurtigt i søvn på trods af lyden.

Vi har sovet mange steder på vores tur og alle steder har været super fine. Dette sted er nok det første og eneste sted, hvor vi ikke har været glade for at sove.

Vi har taget en masse billeder på vores tur. Af en eller anden grund fik vi ikke taget et billede af dette motel.

Læs med i morgen. Vi udskyder Los Angeles med en dag og besøger Palm Spring, spiser fransk og vasker tøj.

Ps:

Her er en update på, hvor langt vi er kommet:

Skrevet af Morten

At vågne med en udsigt ud over hele Las Vegas fra sin seng på 58 tyvende etage er ikke noget man prøver tit og det var da også en helt perfekt måde at vågne på. At man så efterfølgende kan slæbe sin krop ud på badeværelset (som i øvrigt var større end pladsen i hele autocamperen) og placere sig i et kæmpe badekar som så også havde et kæmpe vindue ved siden af med den fantastiske udsigt.

Da det blev tid til at vi skulle finde noget morgenmad faldt valget på hotellets store buffet som vi havde læst godt om på Tripadvisor og skulle være en af de bedste i byen. Vi betalte de 22 dollars det kostede og stod nu pludselig i mad himlen. Det kan næsten ikke beskrives hvor stor den buffet var og det kæmpe udvalg den havde. Man kunne også få alt andet end bare morgenmad. Der var også kokke bag buffeterne som kunne lave præcis det man ønskede. Bl.a. var der en sushi kok som kunne lave præcis den sushi man måtte ønske. Og det var altså muligt kl. 9 om morgenen.

Med maverne godt fyldt op med diverse lækkerier var det tid til at kigge lidt nærmere på hotellets 3 pools for at se hvilken vi ville ud og slappe lidt af ved da det var 30 grader. Vi valgte den pool som lagde på 4 etage med udsigt ud over The Strip. Ved denne pool var det hele også ren luksus og vi fik os placeret i de store bløde solstole og bestilte en dejlig kold drink.

Efter et par timers afslapning ved poolen bestemte vi os for at vi om aftenen ville prøve at tage ind og se et af de store Vegas shows. Vi beslutte os for at vi ville se Chris Angels som er en kendt illusionist men da det var udsolgt valgte vi i stedet at købe billetter til David Copperfield som er en anden kendt illusionist.

Inden vi skulle ind og se aftenens show fandt vi en dejlig italiensk restaurant i New York New York hotellet. Vi nåede også lige at få spillet lidt på casinoets black jack maskiner inden vi tog over til MGM Grand (Verdens 3. Største hotel med 6.500 værelser) hvor vi skulle se David Copperfield. Vi havde fået nogle billige last minute billetter så vi blev selvfølgelig placeret helt oppe bagerst i salen. Selvom vi sad næsten bagerst kunne vi sagtens se alt der foregik på scenen.

Showet gik i gang og der var fuld skrald på diverse effekter da David Copperfield endelig kom på scenen siddende på en Harley Davidson. Det var en ret imponerende show med store tryllerier som blandt andet da en stor Cadilac bil pludselig blev tryllet ind på scenen. Hvordan de formåede at lave de tricks kunne vi simpelthen ikke regne ud da de gik helt vildt stærkt.

Efter showet fik vi spillet lidt på nogle Black Jack maskiner igen og gået lidt rundt på The Strip og så på dens neonlys, dværg Elvisser og diverse andre skøre performere.

Udsigten hjemme på hotelværelset var igen fantastisk da mørket igen havde sænket sig over byen, faktisk så flot at ikke nænnede at rulle gardinet for. Så i skæret af Las Vegas’ neonlys lagde vi os til at sove.

Skrevet af Søren

Vi havde sovet udmærket på vores camping plads. Vi vågnede tidligt, da det viste sig at alle fly til byen havde indflyvning ind over vores plads. Derudover var der også noget vejarbejde i gang tæt på. Det gjorde nu ingenting. Vi havde booket en helikopter tur dagen forinden. Vi havde dog ikke modtaget nogen bekræftelse på e-mail som de havde lovet. Vi prøvede derfor at ringe til firmaet omkring kl. 08:50 men vi var virkelig så langt væk, at ingen af vores mobiler virkede. Heldigvis havde campingpladsen Wifi(Og det var så ringe, at man skulle gå ud af bilen og nærmest krydse alle fingre før den gad gå på),så vi kunne chatte med firmaet der solgte de her ture. Ham vi chattede med anede dog intet om vores reservation, og anbefalede os at møde op i lufthavenen.

Vi var nu godt nervøse, da vi egentlig gerne ville prøve den helikopter tur. Vi spiste derfor en hurtig morgenmad, og satte kursen mod lufthavnen. Efter at have parkeret kom vi ind og stod i kø 10 minutters tid. Den flinke ekspedient kunne dog fortælle at det ikke var der. Vi blev henvist til en Heliport kort derfra. Da vi ankom kendte de dog alt til vores bestilling. Vi blev alle vejet, da vi så blev placeret efter vægt.

Vi havde valgt en af deres nyeste helikoptere. Den har større vinduer og nogle andre fordele. Der er 3 pladser foran og 4 bagved. Vi ville selvfølgelig som alle andre gerne sidde foran. Dog blev vi placeret bagved, hvilket egentlig var helt okay. Selvom Morten sad inde i midten med mig på venstre side, og et Canadisk ægtepar på højre side kunne han sagtens se. Det havde de nu også lovet, hvis man tog de nye helikoptere og betalte de 12 dollars ekstra pr. Billet. Selvom det kun var 12 dollars, var der meget få der valgte den nye type. Det undre mig lidt, da vi kunne se at den gamle langtfra ligeså god og man kunne risikere at sidde med ryggen mod flyveretningen

Kort efter vi blev vejet fik vi udleveret en redningsvest vi skulle spænde rundt om maven. Vi fik tildelt vores pladser og fulgt ud til helikopteren. Efter vi var blevet sat ind, sørgede de for at vi var spændt fast. Kort efter lettede vi, hvilket var en speciel fornemmelse. Vi havde alle et headset på, så han kunne tale til os. Også blev der ellers spillet musik, og det var U2 Beutiful day, Greenday – Time of your life og ellers i den dur. Så vi fløj ud over landskabet med baggrundsmusik som det var en film. Da vi kom ud til Grand Canyon startede en Guide stemme i vores headset, hvor der blev forklaret om Grand Canyon. Jeg husker ikke det helt store, da jeg var meget optaget af at filme og tage billeder. Vi fløj vel rundt derude en 15-20 minutter, og det må siges at være noget af det fedeste vi har prøvet på turen indtil videre. Det er helt specielt at flyve helikopter, og det er helt specielt at se grand canyon ovenfra.

Vi optog nogle videoer:

Her letter vi

Her begynder Grand Canyon

Og vi tog en masse billeder:

Da  vi kom tilbage til Heliporten og skulle lande foregik det på en meget lille cement landingsplads på ca. 4 m2. Det gik dog fint, selvom vi vist alle holdt tungen lige i munden.

Vi fik sagt farvel til piloten. Vi lod ham også vide at vi syntes han havde verdens fedeste job.

Vi skulle nu mod Las Vegas. Vi havde en god tur derind på ca. 400 km. Det gik egentlig som det skulle og vi oplevede ikke den store adspredelse på Turen. Det skulle da lige være da vi blev overhalet af en stor hurtig sort bil. Kort efter kom en politi bil og overhalede os.

Så fik vi lige et par billeder af deres hyggelige samtale 🙂

Vi ankom til Las Vegas omkring kl. 17.00. Vi kom ind via Boulder City og kunne ca. 30 km der fra ane de store hoteller i horisonten. Vi ankom nord fra direkte ind på The Strip. Jeg havde ikke været der før, men sagde flere gange til Morten. ”Det her må da være centrum” men det blev bare vildere og vildere. Større hoteller, casioner og restauranter. Vi ankom endelig til det hotel vi havde booket ”The Cosmopolitan” det er placeret direkte på the strip med udsigt ud over Bellagio springvandet, Caesers palace og ud af det strip.

Da vi ankom til hotellet, var vi lige ved at kører direkte ned i parkerings kælderen. Heldigvis blev vi stoppet af en stor mørk fyr der var bred og iført jakkesæt. (Dørmand typen). Han bad os rulle vinduet ned, og nu tænke vi ”Nu er han sikkert pisse sur fordi vi holder her og spærrer det hele med vores store klods”. Men han var meget venlig og forklarede blot at vi ikke måtte kører derned da vi var for høje. Han ville dog lige arrangere en gut vi kunne følge efter til deres større parkeringsplads. Der gik fem minutter, hvorefter en lækker sort Escalade rullede op på siden af os og bad os følge med. Vi kørte 5 minutter, hvorefter vi fik anvist en plads. Derefter bad han os hoppe ind, og han kørte os nu tilbage til hotellet.

Vi fik checket ind på hotellet. Vi fik tildelt et værelse på 58 tyvende etage med nord udsigt op af the strip og bellagio springvandet. Super værelse, og der var en balkon, hvilket var super lækkert når vi skulle ryge. Og udsigten var også utrolig. Derudover var værelset udstyret med 2 x 46 tommer tv, spabad, sofa, skrivebord og køkken.

Efter at have studeret værelset gik turen til the strip og syd på. Vi havde besluttet at spise på Hard Rock Cafe. Den lå ret tæt på vores hotel, og turen derhen gik fint til fods. Da vi kom ind fik vi bestilt lidt mad. Morten fik deres 10oz burger, og jeg fik en dejlig pulled pork sandwich. Det er et stykke gris, de steger i 10 timer ved svag varme. Begge dele smagte super godt.

Vi gik en tur ned af gaden og besøgte lige M&M’s world. Det er 4 etager med M&M’s og ting med deres navn på.

Nu havde vi haft held med os i Alberquerque så vi regnede med det samme held kunne følges os i Las Vegas. Vi besøgte derfor det første og bedste casino på vores vej. Dog gik det ikke så godt ved black jack maskinerne, så da vi havde tabt 20 dollars hver gik vi hjem godt trætte. Det var nu blevet mørk, og udsigten var nu helt anderledes.

Læs med i Morgen, hvor vi besøger Morgenmads buffeten ”The Wicked spoon” , tager sol og ser trylle kunstneren David Copperfield på MGM Grand Hotel.

Skrevet af Søren.

Vi ankom i går til Monument valley, hvilket i sig selv var en ret flot tur. I dag skulle vi besøge selve parken, som er ejet og drevet af indianerne. Parken var kun få km. fra vores campingplads og vi ankom ved en 10 tiden. Inden vi kunne køre ind i parken skulle vi betale. Det kostede 10 dollars, og betalingen foregik til en venlig indianer kvinde. Hun ville dog lige oplyse os om at, hvis vores Autocamper var over 25 fod, måtte vi ikke kører inde i selve parken. Men vi måtte godt tage deres guided tours, hvilket foregår på ladet af en lille lastbil. Det havde vi ikke lyst til, så vi prøvede lykken ned af de kringlede veje. Vejene var meget hullede, og en lille sten på vejen kan mærkes i Autocamperen, da det hele rasler lidt i bo delen. Da vi endelig var kommet ned i dalen, kom vi til det første udsigts punkt, hvor det var tid til at tage lidt billeder.

Jeg havde købt en fredspibe af indianeren. Den er lavet ud af noget træ, og et gevir fra en elg. Derudover er der kanin skind på. Talen faldt på, hvordan de fik dem fanget, hvilket han havde en god løsning på. De gik ud i ødemarken og fangede dem med de bare næver. Så gav de dem et hug i hovedet med en sten, så de ikke døde. Derefter hængte de dem i en snor indtil de kom hjem. Hvor de så endelig slog dem helt ihjel. Det lyder en smule makabert, hvilket det også er. Men som han sagde så, skulle man jo tage hensyn til lugten, da de ellers ville gå i forrådnelse inden de kom hjem.

Efter vores lille snak med indianerne og nu meget klogere på, hvordan de jager bedrog vi os ud på den 27 km. lange tur rundt i parken. Det var en smuk tur, men autocamperen var på arbejde op og ned af bakkerne.

Selvom de er indfødte og Indianere er de ligeså glade for penge som alle andre. F.eks her kan du sidde på en af deres (meget magre) heste, hvis du giver dem fem dollars.

Vi besluttede at kører videre da det nok ikke ville blive et godt billede alligevel. Derudover ville det nok også være synd for hesten.

Vi kom til flere udsigts punkter og boder, hvor indianerne solgte alt muligt de selv havde lavet. Der fulgte altid en god historie med som den med kaninen. Men når alt kommer til alt, så tror jeg næppe de render rundt med bue og pil og jager kaniner. De virkede oplyste og havde da både mobiler og computere, så helt stenalder agtigt var det nu ikke.

Vi forlod parken ved en 13 tiden, og satte nu kursen mod Grand Canyon. Det er en tur på ca. 350 km. så vi havde en god køretur foran os. Da vi kom til Grand Canyon blev vi mødt af et betalings anlæg. Det er nemlig en national park, så det koster 25 dollars at passere. Gutten spurgte som mange andre “Where are you guys from?” og da vi svarede “Denmark” så var han rap i replikken og nævnte Mads Mikkelsens navn. Også begyndte han ellers at snakke om det, selvom der var en lang kø efter os. Efter vi havde sludret lidt om Mads Mikkelsen (Som jeg da forøvrigt ikke mener er det mest kendte ved Danmark) fik vi lov at passere og kunne nu nyde synet af Grand Canyon.

Grand Canyon er på listen over verdens syv naturskabte vidundere. Efter vi har set Grand Canyon, er der ingen tvivl. Det er et vidunder at det findes og ikke mindst er natur skabt.

Vi havde fået taget et par billeder, og kørte hurtigt videre. Vi skulle nå vores Camping plads inden kl. 8 da de lukkede. Klokken var lidt i syv og vi skulle også se solnedgangen som foregik kl. kvart over syv. Det skulle være et særsyn at opleve de ændringer der sker i farverne, når solen går ned. Klokken nærmede sig kvart over syv, men jeg syntes solen stod lidt højt på himlen, hvis den altså havde tænkt sig at gå ned om 5 minutter. Efter længere tids undren og dobbelt tjekkede kataloget, så gik der et lys op for os. Hvad er klokken lige?

Vi fandt kvitteringen fra betalingen af indgangen frem og rigtigt nok. Klokken var 18.15 uret var blevet stillet tilbage, da vi nu var kommet ind i den vestligste tidszone (pacific time). Lettet over at have fået en time foræret kunne vi roligt køre hen til vores campingplads, hvor de her 2 fyre havde valgt at spise aftensmad:

Efter at have taget et par billeder af dem hastede vi tilbage til Grand Canyon. Nu var klokken ved at være kvart over syv, så vi havde travlt. Desværre var der ikke flere parkeringspladser ledige. Vi kørte rundt og rundt, men vi kunne ingen finde. Der var nu 5 minutter til Showtime, og folk havde indtaget deres pladser. Vi tog en hurtig beslutning og parkerede mod vores vilje på en handicap parkeringsplads. Der holdte vi fem minutter fik taget vores billeder, også gik hurtigt tilbage til bilen igen.

En Amerikaner havde bemærket det manglende handicap skilt, så han lod da også lige en bemærkning falde om, hvor sådanne nogle egoistiske folk var fra. Vi svarede ikke, men forlod stedet med gode billeder på nethinden og lidt dårlig samvittighed.

Vi besluttede at spise aftensmad i den lokale by. Det er en turist by, hvilket priserne afspejler. Vi fik købt en dejlig pizza til deling nogle sodavand og lidt salat. Efter vi havde sat os kom en venlig kineser og spurgte om han måtte sidde ved siden af med sin familie. Vi er selvfølgelig imødekommende overfor alle kulturer, så vi bad ham endelig tage plads. Det var en eller anden IT gut fra China mobile der var på ferie med sin familie, så vi fik en dejlig snak omkring Danmark, Facebook, Twitter og The great firewall of China. Efter vi havde sagt farvel til dem, kørte vi trætte og udmattede til vores plads på campingpladsen.

Læs med i morgen, hvor vi går i luften med helikopter, møder Las vegas, Besøger Hard Rock Cafe, Taber penge på Casino og har byens bedste udsigt.

Skrevet af Morten:

Efter en dejlig nats søvn i en dejlig stor blød seng og morgenmad på værelset var det blevet tid til at forlade det lækre Hard Rock hotel og sætte kursen mod national parken Monument Valley.

På vej til monument Valley kørte vi igennem en masse utroligt smukke og øde områder. Vi kunne også hurtigt fornemme at vi var på vej til Indianernes land.  Da vi holdt ind for at tanke kunne tankpasseren fortælle os at de sidste par dage havde man været i gang med at filme nogle scener ude i Monument Valley til en film med Johnny Depp. Da vi nærmede os stedet kunne vi også godt forstå hvorfor dette område var valgt som scene til en film, der var ubeskriveligt smuk og kæmpe fritstående stenformationer.

Vi havde lavet lidt research dagen før og fundet frem til en campingplads som var placeret på en bjergskråning med udsigt over national parken Monument Valley.  Vi havde også dagen forinden handlet ind så vi kunne grille når vi kom frem. Vi fik en plads med en dejlig udsigt som vi kunne nyde mens vi grillede. Selvom autocamperen er ret stor føltes den utroligt lille i forhold til de kæmpe røde bjerg monumenter vi var omringet af.

Da vi havde kørt 600 km. Den dag var vi meget trætte. Vi gik derfor tidligt i seng.

Skrevet af Søren.

Vi havde kørt meget og set meget. Selvom det lyder som et luksus problem, var vi virkelig trætte begge to. Vi orkede ikke mere kørsel, men var heldigvis foran vores tidsplan.

Efter lidt søgen på nettet, fandt vi ud af at vi skulle til Alberquerqeu for at finde et ok hotel til en ok pris. Valget faldt derfor på Hard Rock hotel og Casino, hvilket skulle vise sig at blive et udmærket valg.

Vi havde dog en lille kørertur på omkring 80 km. der skulle overstås. Vi kom afsted ved en 10 tiden og ankom til Alberquerque kl. 11. Vi havde udset et shoppingcenter, hvor vi kunne slå tiden ihjel indtil vi skulle checke ind kl. 15.00. Der var ingen liv rigtigt, hvilket undrede os lidt. Dog havde de store butikker som f.eks SEARS åbent så vi kiggede på alt fra plæneklippere til dejlig store 80″ tv.

Som tiden skred frem begyndte de andre butikker også at åbne. Det viste sig så at de først åbner kl. 12.00 herovre når det er søndag. Efter vi havde spist og på vej ud, kom vi forbi deres “Sunglass Hut”, hvor de har alverdens solbriller. Jeg fik købt et par, hvilket især kan mærkes ved kørsel.

Vi havde besluttet at vi skulle købe noget mad ind, så vi havde til dagen efter, hvor vi skulle sove et mere eller mindre øde sted. Derfor kørte vi forbi en kæmpe Wal-mart, hvor vi fik købt lidt af hvert. Da vi så kom ud skulle vi til at kører, hvor vi så blev nærmest passet op af et ældre ægtepar. De gjorde kraftige tegn til vi skulle rulle vinduerne ned. Jeg troede som standard at nu skulle vi ha skæld ud, fordi vi havde gjort noget forkert. Dog var det lige modsat. Det var et ægtepar på omkring de 70 år, som havde set vi havde kørt i denne autocamper og ville hører lidt om, hvordan og hvorledes det fungerede. Efter en længere snak, fik vi dem inviteret ind så de kunne se vidunderet. Herefter stoppede snakken ikke, da de lystigt fortalte om at de skulle kører til Californien, hvor deres børn boede og manden havde prostata kræft, så det var smart med sådan en her når han skulle på toilet osv osv. Vi bliver tit spurgt om autocamperen. Derudover er de meget venlige og spørger meget nysgerrigt ind til os.

Klokken var blevet halv tre, hvorefter turen gik til hotellet. Det var et flot hotel, med et deligt stort værelse. Der var en fantastisk udsigt, da det lå på en lille bakke. Vi slappede af og besøgte deres Casino. Jeg har aldrig besøgt sådan et casino før. Men det er kæmpestort. Der var nok 500-1000 mennesker der blot sad og buttede penge i maskiner. Vi fandt en udmærket maskine, hvor det var muligt at spille black jack. Vi havde aftalt blot at bruge 10 dollars hver, også dele overskuddet. Efter 2 timer på blackjack maskinen havde vi vist 40 dollars, så ikke den store gevinst, men vi spillede også sikkert 1 dollar indskud. Spillet var sjovt nok, men noget af det bedste er den stemning der er på stedet og der er en masse forskellige mennesker der bare elsker at snakke og fortælle om deres liv, problemer og glæder.

Omkring kl. 24.00 gik vi i seng. Læs med i morgen, hvor dagen byder på  600 km hovedvej, Indianere, smuk natur og en masse andet.

PS:

Her er et opdateret kort over, hvor langt vi er kommet. Bemærk at datoen er den dag, hvor vi forlader stedet. Altså vi ankommer dagen før det, der er angivet.Vi

Vi er kommet til Grand Canyon, og vi har kørt omkring 3400 km ud af de 4-5000 km. vi har regnet med. Så vi er kommet et godt stykke.

Derudover har vi brugt rundt regnet 4000 kr. på benzin, så som skrevet før så går den ikke langt på en liter.

– Skrevet af Morten

Vi skulle nu forlade Amarillo og sætte kursen mod Santa Fe som er en populær ferieby blandt amerikanere og i sær de velhavende af slagsen. Vi skulle igen køre ca. 4 timer før vi ankom til Santa Fe.

Inden vi drog af sted fik vi fyldt maverne med lækker morgenmad på en pandekage restaurant – IHOP, International House of Pancakes – hvor vi fik en lækker gang amerikansk morgenmad.

På vejen til Santa Fe holdt vi til frokost ind ved en af de såkaldte roadside foodcourts som er nogle af de store amerikanske fastfood kæder der er samlet under samme tag også deles de om selve sidde området. Efter vi havde spist friturestegt kylling og en roastbeef burger kunne vi godt mærke at nu var grænsen ved at være nået med mængden af fed mad. Derfor aftalte vi at aftensmaden vist bare skulle være noget salat eller bare noget der var sundt og uden friture.

Da vi ankom til Santa Fe kørte vi lidt rundt for at se nærmere på byen, hvor husene er bygget en speciel indianer stil (Adobe) som passede flot ind i den barske omkringliggende natur og de store bjerge. Det var blevet tid til at vi skulle finde den campingplads vi havde set på internettet, hvad vi så ikke havde set inden vi ankom var at man åbenbart skulle være senior borger eller 55+ for at måtte overnatte der. Fornærmede over denne aldersdiskrimination måtte vores søgen efter et sted at parkere vores store skrummel fortsætte.

Vores søgen var dog heldigvis kun ganske kort da vi fandt en campingplads lige på den anden side af gaden. Da vi så kom derhen kunne vi se at den allerede var blevet invaderet af den store gruppe af danskere (på tur med Our World) der også skulle overnatte samme sted denne nat. For at få lov til at overnatte på pladsen måtte vi dog lige igennem et større forhør (næsten værre end i lufthaven) af hende som sad i receptionen. Vi var ikke helt klar over hvad hun skulle bruge så mange mærkelige informationer til. At hendes højre hånd så var i gips og kun kunne skrive med venstre hånd gjorde ikke ligefrem hele seancen hurtigere. Som noget af det sidste spurgte hun hvilket mærke vores autocamper var og uden tøven svarede vi begge – Ford. Det troede hun dog ikke helt på selvom vi nu sagde at vi nu var helt sikre. Hun gik derfor ud for så overasket at få konstateret at vi havde ret – at det skam utroligt nok var en Ford. Hendes efterfølgende kommentar var så – ”Argh, I see, its because its a rental – we almost never see motorhomes from Ford.” Ja selvfølgelig var den da lejet, hvad havde hun regnet med når vi forinden lige havde fortalt at vi altså var fra Danmark. Ikke nok med det ser vi så at gruppen af danskere som bestod af ca. 10 autocampere sjovt nok også var ankommet i Ford biler ca. 20 min før os – så ja, det må have været noget af et særsyn at se en Ford Autocamper.

Om aftenen tog vi ind til The Plaza i Santa Fe som var et hyggeligt område med masser af butikker og restauranter. Vi fandt en dejlig fin restaurant hvor vi bare bestilte en salat. Det var dog ikke ligefrem maden der stjal rampelyset den aften men nærmere det lidt ældre højlydte – tydeligt velhavende – amerikanske ægtepar der sad ved bordet ved siden af os. De skændtes det meste af  aftenen omkring at manden ikke skulle have flere drinks og i sær om hvorvidt manden havde lagt sin hånd på deres unge tjeners bagdel eller ej.

Vi kørte trætte tilbage mod vores campingplads hvor vi (Søren) kom til at køre lidt for tæt på en anden bil og ramte deres sidespejl med vores. Føreren af bilen gjorde tegn til at vi skulle holde ind med det samme og det gjorde vi selvfølgelig. Der var dog heldigvis ikke sket noget med hverken deres eller vores bil. Vi fortsatte derfor lettede mod campingpladsen.

Det blev nu tid til at vi skulle i seng og vi blev enige om at dagen efter var det vist tid til en hviledag efter nu at have kørt så langt i flere dage. Derfor bestilte vi et værelse til dagen efter på Hard Rock Hotel i Albuquerque, hvilket der kommer mere om i morgen.