Dag 18 + 19 # Whistler & Canada Day

Kursen blev sat mod Whistler, som er mest kendt for at være værtsby for vinter OL i 2010.

Skærmbillede 2014-07-13 kl. 13.43.46

En naturskøn 4 timers køretur var hurtigt overstået med enkelte stops undervejs. Der var nogle meget stejle bjergveje på turen. Vejene var så stejle at der ved foden af nedkørslerne var lavet bakker som lastbiler der havde problemer med at bremse kunne køre op ad. Om vinteren er det slet ikke tilladt at køre på nogle af vejene.

 Converted_9

Converted_3

Vi ankom til Whistler om eftermiddagen og fandt vores hotel. Vi skulle dog lige finde et sted at parkere bilen hvilket vi nægtede at gøre på hotellet da de forlangede over 200 kr. pr. nat for parkering – og takket være google fandt vi en gratis parkeringsplads kun 300 meter fra hotellet.

Vi skulle bo på det fine Fairmont Chateu Whistler hotel – som var et stort hotel lige ved foden af bjerget og ved siden af ski-lifterne. Vi kom ind i den flotte lobby og fik tjekket ind ( der var dog ikke en kvinde der spillede harpe – hvilket der var på Farimont “slottet” i Banff – lidt skuffende). Værelset vi havde fået var dejlig stort og indrettet med møbler der nok ikke helt er henvendt vores alderssegment – men fint var det. De havde stillet noget chokolade til os – hvilket altid er et plus i vores bog 😉

IMG_3639

IMG_3635

IMG_3637

IMG_3630

IMG_3631

Til aften gik vi en tur ned i byen for at finde noget aftensmad. Whistler by er rigtig hyggeligt og det er tydeligt at se at der var OL for fire år siden. Der var mange mennesker i byen og der var optaget på de fleste restauranter men vi fandt en med plads – hvilket vi dog fortrød sidenhen da maden var trist og alt for dyr.

IMG_3646

IMG_3644

Inden vi gik tilbage mod hotellet fandt vi et supermarked hvor vi handlede lidt morgenmad til dagen efter – morgenmaden på hotellet kostede nemlig en mindre formue.

Tilbage på hotellet var sengen blevet gjort soveklar og der var blevet sat 2 små æsker med chokolade. Det er dejligt (og totalt unødvendigt) når der er rengøring af værelset 2 gange om dagen. Vi havde spurgt om vi måtte få lidt ekstra af deres (utrolig gode) shampoo og bodywash produkter – og det skal vi lige love for at vi fik. 🙂

IMG_2442

Resten af aftenen gik med en tur i hotellets hot-tub – som de havde ikke mindre end 4 store af.

Det var faktisk meningen at vi kun skulle have boet én nat i Whistler – men da vi syntes at hotellet var lækkert og det var Canadas Nationaldag dagen efter skyndte vi os at få det arrangeret sådan at vi kunne blive en nat mere.

Dag 19 # Whistler og Canada Day

Da vi kom ned i lobbyen på hotellet var der ingen tvivl om hvilken dag det var – CANADA DAY. Det er noget candierne går utrolig meget op i – så alt var rødt og hvidt samt balloner over det hele. Hotellet havde et stort arrangement for børn med hoppeborge, ansigtmaling samt dekorering af småkager. Til de voksne blev der serveret gratis kage – mums. IMG_3651

Vi studerede byens program for Canada Day arrangermenter og det var tydeligt at paraden samt fyrværkeriet var noget vi ikke kunne gå glip af. Inden vi begav os ned i byen for at se paraden nåede vi lige en svømmetur i poolen for at blive kølet lidt ned i varmen.

IMG_3647

Vi nåede ned i byen lige inden paraden startede – vi burde nok være kommet lidt før da der var proppet med mennesker og alle ståpladser i skygge var allerede optaget – så vi stod og bagte i solen men paraden kom forbi. Der var virkelig gjort noget ud af det fra de som deltog.

Converted_25 Converted_15 Converted_7 Converted_4 Converted_23

Efter paraden købte vi noget mad fra KFC og tog det med tilbage på hotellet. Resten af eftermiddagen slappede vi bare af ved poolen.

 

Til aften valgte vi at spise på en restaurant tæt ved hotellet da vi ikke havde lang tid inden den stod på fyrværkeri ved Olympic Plaza i Whistler.

IMG_3657

Et stort og imponerende fyrværkeri og der var da også mødt over 10.000 mennesker op for at se det fra samme sted. Lidt sjovt som dansker at se så mange mennesker samlet på en plads en lun sommeraften – og ikke én eneste person har en fadøl i hånden (da det ikke er tilladt i Canada at drikke alkohol offentlige steder).

IMG_3660 IMG_3662 IMG_3668

Vi var rigtig glade for at vi valgte en ekstra nat i Whistler og ikke mindst ikke skulle køre en hel dag.

Dag 17 # Blue River & Kamloops, Canada

Dagen stod på en lang roadtrip til destinationen Kamloops – men en af turens store højdepunkter blev det dog også uventet til.

Vi havde sovet utrolig dårligt på vores hotel – Tonquin Inn, Jasper – og kunne ikke komme hurtigt nok væk derfra. Da vi tjekkede ud nævnte vi – lettere irriterede – overfor de to piger ved skrænken, at der var utrolig meget larm på det værelse. Deres eneste svar var bare – “det er nok fordi det ligger lige op ad køkkenet” – godt gættet trunte.

Lettede men utrolig trætte forlod vi Jasper og satte kursen mod Kamloops.

Skærmbillede 2014-07-09 kl. 15.01.37

Jeg (Morten) havde e-mailet med et firma – River Safari – som arrangerer bjørne-safariture i både ved en flod der hedder Blue River og fået lavet en reservation. Til vores store glæde fik vi turen helt GRATIS fordi jeg arbejder ved et rejsebureau – vi sparede altså lige 200 dollars i alt (ca. 1.100 kr.) – det var noget Sørens jyde-hjerte kunne lide at høre.

Vi havde ikke forventet meget af denne tur men det en helt fantastisk 1 timers sejltur, hvor vi så 3 black bears meget tæt på – samt gjorde stop ved et vandfald. Skovene omkring Blue River er faktisk regnskov og er det område hvor der lever flest bjørne i hele verden.  På vores tur var vi så heldige og se hvordan en black bear spænede op til toppen af et træ på få sekunder.

En helt fantastisk tur der fik os helt til at glemme at vi næsten ikke havde sovet om natten. Vi har set en del bjørne efterhånden, men det giver stadig et sug i maven hver gang man ser en tæt på.

Converted Converted_40 Converted_1Converted_26Converted_3Converted_19Converted_33Converted_36

Helt høje af bjørne oplevelsen gik jagten ind efter noget frokost. Vi prøvede A&W som en en canadisk fastfood kæde – tror vi – som havde vildt lækre burgere men også lidt dyrere. En sjov detalje er at pomfritterne kommer i små friture-kurve.

a-and-w

 

Sidst på eftermiddagen fik vi tjekket ind på vores hotel – Four Points by Sheraton, Kamloops. Fint nyt hotel med vandland. Bedst af alt – der var ikke nogen konstant høj brummen. Antallet af puder var der heller ikke ligefrem sparet på.

Converted_41

Efter vi havde været nede i byen og få noget aftensmad kom vi tilbage til hotellet og faldt i snak med to canadiere. De var utrolig flinke og vi snakkede med dem i en times tid. De bød os op til øl på deres værelse, men vi var ret udmattede så vi sprang over og gik i seng.

Dag 16 # Icefields Parkway & Jasper, Canada

Dagen var kommet, hvor vi skulle køre fra Banff til Jasper ad Icefields Parkway – hvilket vi havde set meget frem til. Denne vej bliver ofte nævnt som en af de smukkeste i verden. Vejen går gennem Rocky Mountains og vi blev dog også ret så overvældede over den ubeskriveligt smukke natur med de snedækkede bjerge og de helt blågrønne bjergsøer.

Vi startede dog med at køre forkert, typisk. Irritationen over en omvej på 20 minutter forsvandt dog hurtigt da der pludselig stod en kæmpe stor brun grizzly bjørn i vejkanten. Det er godt nok et stort og prægtigt dyr. Det blev dog langt fra den eneste bjørn vi kom til at se – vi så i alt 5 Black Bears og 1 Grizzly bare denne dag. Bjørnen på billedet er en Black Bear som gik rundt meget tæt ved vejen. Det var ikke tilladt at holde stille på vejen – sagde skiltene – men alle gjorde det nu alligevel når der var en bjørn i sigte.

Converted_64

Videre ad Icefield Parkway så vi kendte søer som Moraine Lake & Lake Louise som kan ses på billederne herunder.

Converted_21

Converted_22

 

Converted_27

På resten af turen så vi flere Black Bears og fik travet op til den kendte Athabasca gletscjer som en af de helt store seværdigheder på ruten. Man kunne tage en bus op på gletscjeren men da det kostede 250 kr. per person var vi nærige og valgte istedet at gå derop. Det var dog lidt hårdere end det lige først antaget pga. den tynde luft og de meget stejle stier – men vi kom derop.

Converted_37Converted_59Converted_47 Converted_40

Converted_61

Vi ankom til byen Jasper sidst på eftermiddagen og fik tjekket ind på vores lodge – Tonquin Inn. Vi fik et lidt skod værelse lige ved siden af stedets køkken så det larmede enormt meget – vi tænkte larmen nok forsvandt senere på aften – men nej.

 

Dag 14-15 # Banff National park, Canada.

Vi havde kun en kort køretur forude, så vi startede dagen hvor vi slap. I hotelets pool, inden vi tjekkede ud. Morten var sågar i humør til lidt gymnastik i hotellets fitness center, så den fik ikke for lidt på crosstraineren.

Da vi havde parkeret i et P-hus tæt på hotellet, var det ingen sag at få læsset alt vores baggage ombord, så den lille Toyota Prius var hurtigt klar til at forlade Calgary. Da vi kørte ind i P-huset havde vi haft lidt svært ved at finde ud af, hvad det kostede at holde der, men blev enige om at det nok ikke var så dyrt.. Da vi skulle betale fik vi dog et mindre chok da der på displayet stod 39 CAD (ca. 200 gode danske kroner) for at parkere i under 24 timer.

Da vi havde betalt “dummebøden” fik vi heldigvis lov at forlade parkerings”slottet”, og kunne nu drage vest på.

Vi havde til de næste to nætter booket værelse på Fairmont hotellet i Banff nationalparken. Det er et ret specielt hotel, da det er meget gammelt og minder meget om et eventyr/Harry potter slot. Derudover har det en fantastisk udsigt, og da vi fik udleveret nøgle til niende etage med udsigt til bjergene og floden, kunne vi ikke klage.

 

Converted_78

– Den flotte udsigt fra værelsetConverted_4

Hotellet var placeret en smule væk fra midtbyen Banff, så vi kørte ind til byen for at få lidt aftensmad.

 

Dag 15 # Banff

På dag to havde vi udset os flere ting vi skulle opleve/se i Banff. Et stykke fra hotellet er der et udsigtspunkt, hvor man kan se hotellet og hele byen. Det er meget besøgt, og vi fik da også taget et par gode billeder, hvor man rigtigt kan se hvorfor manges tanker henledes på Harry potter, når de ser hotellet:

Converted_13

 

Efter det kørte vi til den meget flotte Lake Minnewake, hvor vi også mødte lidt af det lokale dyreliv.

Converted_25 Converted_41 Converted_34 Converted_39

 

Efter at have udforsket området lidt var vi klar til hovedattraktionen: Skiliften!

Skiliften eller Gondola lift, som de kalder den bliver faktisk slet ikke brugt til skisport. Bjerget som liften kører op ad hedder: Sulphur og bliver ikke brugt til skisport.

Liften tog os ca. 700 meter op på otte minutter, undervejs kunne man virkelig nyde udsigten og fornemme de store bjerge, samt det flotte landskab.

Converted_46 Converted_50 Converted_60

På toppen var der restaurant og cafe. Vi spiste et par hot dogs i cafe’en, hvor man rigtigt kan nyde udsigten. Vi var også udenfor, hvor der var rig mulighed for at tage lidt billeder:

Converted_71 Converted_65

 

Efter at være kommet ned fra bjerget i god behold, kørte vi tilbage til byen. Vi spiste på en italiensk restaurant, hvor vi spiste dejlig pasta 🙂